Afdeling Q kommer udmærket fra land på film
3.0
Så fik den moderne skandinaviske noir-krimi også en dansk filmserie. "Kvinden i buret" er baseret på første bind i Jussi Adler-Olsens romanserie om vicekriminalkommissær Carl Mørck og Afdeling Q, som gennemgår henlagte sager.
Filmen starter med forspillet til, hvorfor Mørck ender med at skulle tage sig af gamle, støvede papirer, nemlig en aktion, der ender med, at to andre politimænd bliver henholdsvis dræbt og invalideret. Herefter er Mørck en paria blandt kollegaerne, og han bliver altså sat til at arkivere gamle sager i en kælder sammen med en grøn assistent. Én af de første sager, de kigger på, handler om en kvindelig politiker, som man mener sprang ud fra en færge fem år tidligere. Men deres gennemgang skaber hurtigt mistanke, om at hun i virkeligheden blev bortført.
"Kvinden i buret" følger dermed en klassisk krimi-skabelon, hvor heltene kæmper mod tiden for at nå frem til offeret i tide, mens besværlige chefer og kollegaer egentlig synes, at de bare burde arkivere sagen. Jeg har ikke læst bogen bag filmen, men så vidt jeg kan gennemskue, lægger manuskriptforfatter Nikolaj Arcel mere vægt på politiarbejdet og mindre vægt på at skildre den tilfangetagne kvindes rædselsvækkende situation - selv om filmen dog er holdt i en dyster, barsk fortællestil og tone, som er meget typisk for moderne krimier. I øvrigt nydeligt fotograferet af Eric Kress.
Jeg forstår godt Arcels grundlæggende prioritering, for filmisk er det ikke særlig interessant at blive ved med at kigge på én, der sidder fanget, uden at der sker væsentlige ændringer i den situation. Men manuskriptet er bare stadig ikke ret elegant, og specielt mod slutningen går det lidt galt, da Arcel og instruktør Mikkel Nørgaard føler sig nødsaget til at lave en lang flashback-montage for at være sikker på, at alle forstår, hvordan det hele hænger sammen. Der synes jeg, at Nørgaard burde have skåret hårdere igennem og tænkt 'show, don't tell' (i den filmiske forstand).
Nørgaard holder så dog et ganske fint tempo og spændingsniveau igennem det meste af filmen, og der er også god plads til at karakterisere de to helte. Omvendt giver Adler-Olsens plot ikke så meget at arbejde med i forhold til de andre personer. Det springer især i øjnene, at skurken blot er endnu en psykopatisk galning, der gør psykopatisk gale ting i en snedig plan, som ærligt talt er ret langt ude. Og slutsekvensen er faktisk ikke ret spændende.
Men Nikolaj Lie Kaas får altså etableret sig fint som Carl Mørck i denne første film om Afdeling Q, og Fares Fares er klart den positive overraskelse som hans assistent, Assad. Han er virkelig et klassisk sidekick, der har ansvar for sjove bemærkninger, enkelte begavede bidrag til efterforskningen og handlekraft til sidst - men det fungerer rigtig godt. Til sammenligning har Sonja Richter som offeret og Peter Plaugborg som skurken som nævnt klart sværere ved at få kød på deres karakterer. Mens Mikkel Boe Følsgaard har en overbevisende rolle som Richters hjerneskadede bror. Der er så lige den detalje, at rollen minder en del om Boe Følsgaards gale konge i "En kongelig affære".
"Kvinden i buret" er på mange måder en fin og stemningsfuld start på det, der formentlig bliver en længere filmserie om Afdeling Q. Den taber bare lidt på en overraskende kluntet fortællestil, og i sidste ende må man også sige, at den ikke er så skarpt skåret som film. Det her kunne sådan set lige så godt have været et dobbeltafsnit af "Waking the Dead", men jeg vil da gerne give den tre store stjerner.
Filmen starter med forspillet til, hvorfor Mørck ender med at skulle tage sig af gamle, støvede papirer, nemlig en aktion, der ender med, at to andre politimænd bliver henholdsvis dræbt og invalideret. Herefter er Mørck en paria blandt kollegaerne, og han bliver altså sat til at arkivere gamle sager i en kælder sammen med en grøn assistent. Én af de første sager, de kigger på, handler om en kvindelig politiker, som man mener sprang ud fra en færge fem år tidligere. Men deres gennemgang skaber hurtigt mistanke, om at hun i virkeligheden blev bortført.
"Kvinden i buret" følger dermed en klassisk krimi-skabelon, hvor heltene kæmper mod tiden for at nå frem til offeret i tide, mens besværlige chefer og kollegaer egentlig synes, at de bare burde arkivere sagen. Jeg har ikke læst bogen bag filmen, men så vidt jeg kan gennemskue, lægger manuskriptforfatter Nikolaj Arcel mere vægt på politiarbejdet og mindre vægt på at skildre den tilfangetagne kvindes rædselsvækkende situation - selv om filmen dog er holdt i en dyster, barsk fortællestil og tone, som er meget typisk for moderne krimier. I øvrigt nydeligt fotograferet af Eric Kress.
Jeg forstår godt Arcels grundlæggende prioritering, for filmisk er det ikke særlig interessant at blive ved med at kigge på én, der sidder fanget, uden at der sker væsentlige ændringer i den situation. Men manuskriptet er bare stadig ikke ret elegant, og specielt mod slutningen går det lidt galt, da Arcel og instruktør Mikkel Nørgaard føler sig nødsaget til at lave en lang flashback-montage for at være sikker på, at alle forstår, hvordan det hele hænger sammen. Der synes jeg, at Nørgaard burde have skåret hårdere igennem og tænkt 'show, don't tell' (i den filmiske forstand).
Nørgaard holder så dog et ganske fint tempo og spændingsniveau igennem det meste af filmen, og der er også god plads til at karakterisere de to helte. Omvendt giver Adler-Olsens plot ikke så meget at arbejde med i forhold til de andre personer. Det springer især i øjnene, at skurken blot er endnu en psykopatisk galning, der gør psykopatisk gale ting i en snedig plan, som ærligt talt er ret langt ude. Og slutsekvensen er faktisk ikke ret spændende.
Men Nikolaj Lie Kaas får altså etableret sig fint som Carl Mørck i denne første film om Afdeling Q, og Fares Fares er klart den positive overraskelse som hans assistent, Assad. Han er virkelig et klassisk sidekick, der har ansvar for sjove bemærkninger, enkelte begavede bidrag til efterforskningen og handlekraft til sidst - men det fungerer rigtig godt. Til sammenligning har Sonja Richter som offeret og Peter Plaugborg som skurken som nævnt klart sværere ved at få kød på deres karakterer. Mens Mikkel Boe Følsgaard har en overbevisende rolle som Richters hjerneskadede bror. Der er så lige den detalje, at rollen minder en del om Boe Følsgaards gale konge i "En kongelig affære".
"Kvinden i buret" er på mange måder en fin og stemningsfuld start på det, der formentlig bliver en længere filmserie om Afdeling Q. Den taber bare lidt på en overraskende kluntet fortællestil, og i sidste ende må man også sige, at den ikke er så skarpt skåret som film. Det her kunne sådan set lige så godt have været et dobbeltafsnit af "Waking the Dead", men jeg vil da gerne give den tre store stjerner.
01/11-2013
