Tæerkrummende
2.0
3D-virkningen var god, men det er stort set også det eneste positive jeg har at sige om filmen. Replikkerne var så fjogede, at jeg sad og krummede tæer. I virkelighedens verden joker og smalltalker man ikke når éns liv er i fare, når andres liv er i fare, eller når der er nogen, der lige er døde. Men det gjorde de to hovedpersoner altså. Den ene uafbrudt, den anden kun en gang imellem. Det bevirkede at jeg havde svært ved at leve mig ind i filmen. Når personerne ikke selv var bekymrede, hvorfor skulle jeg så være det som tilskuer?
Der var ikke nogen indledning, hvor man blev indført i problematikken, og lærte personerne lidt at kende. Vi blev kastet direkte ud i katastrofen. Filmen bestod af lutter højdepunkter.
Men samtidig var handlingen så banal, at jeg bagefter sad tilbage med en tomhedsfølelse. Jeg tænkte: "Og hvad så?" Selv de værste rabalderfilm handler i det mindste om det godes sejr over det onde. Denne film handlede ikke om noget som helst.
Der var ikke nogen indledning, hvor man blev indført i problematikken, og lærte personerne lidt at kende. Vi blev kastet direkte ud i katastrofen. Filmen bestod af lutter højdepunkter.
Men samtidig var handlingen så banal, at jeg bagefter sad tilbage med en tomhedsfølelse. Jeg tænkte: "Og hvad så?" Selv de værste rabalderfilm handler i det mindste om det godes sejr over det onde. Denne film handlede ikke om noget som helst.
10/11-2013
