Love, Timelessly?
4.0
Romantisk komedie med et usædvanligt twist: På sin 21-års fødselsdag bliver Tim trukket til side af sin far, der fortæller ham familiens store hemmelighed: Alle mænd i deres familie kan rejse i tiden. Og da Tim indtil videre ikke har haft det store held med pigerne, beslutter han sig for at vie sin specielle evne til at få et lykkeligt kærlighedsliv.
"About Time" er skrevet og instrueret af Richard Curtis, der vel må siges at være den store britiske romcom-mester i moderne tid - med "Four Weddings and a Funeral", "Notting Hill" og "Love Actually" på cv'et som manuskriptforfatter og (for den sidstes vedkommende) instruktør. Plus film-adaptationerne af Bridget Jones-bøgerne.
Helt som forventet får man da også en film i den elegante og finurlige britiske stil, som Curtis om nogen er eksponent for. "About Time" læner sig effektfuldt op ad sin primære gimmick, som især fungerer smukt i filmens første halvdel, hvor Tim kæmper for at finde sin eneste ene, og hvor det virkelig er morsomt, når han spoler tiden tilbage for lige at gøre scorescenen lidt bedre. Vel at mærke på den romantiske måde, for det her er en film, som i den grad tror på den store kærlighed.
Filmens anden halvdel er lidt mere løs i kanten, efterhånden som Tims udfordringer flytter sig til andre områder af livet. Og her kommer der så også noget regelværk for tidsrejserne på banen, som virker lidt hullet, selv om Curtis nu i øvrigt gør sit bedste for at undgå, at man tænker på tidsparadokser og den slags. Men "About Time" er charmerende og jævnligt morsom hele vejen til slutningen, hvor den konkluderer med en rendyrket feelgood-pointe, om at man skal se det positive i livet og nyde hver eneste dag. Absolut til den banale side, men banale pointer er ikke nødvendigvis dårlige - og jeg vil mene, at Curtis virkelig mener det alvorligt, når man ser på hans samlede produktion.
Filmens charme kommer i høj grad fra Domhnall Gleeson, som er lidt af et fund i sin første store hovedrolle. Han har en dejlig blanding af generthed og naturlighed - og har ikke mindst nogle herlige scener med Bill Nighy, der er vanligt morsom som Tims excentriske far. Rachel McAdams er derimod overraskende svag som Tims store kærlighed. Hende plejer jeg ellers at være ret begejstret for, men her brænder McAdams ikke rigtig igennem i en egentlig ret gammeldags og passiv kvinderolle. Curtis har skrevet klart bedre kvindelige hovedroller i sine tidligere film.
På grund af små skønhedsfejl og mangler vil jeg karakterisere "About Time" som lige en brøkdel dårligere end flere af Curtis' tidligere romcoms. Men det er altså stadig en charmerende og hyggelig lille film, som har det der britiske touch, der hæver den over de amerikanske metervarer i genren. Hvis du kunne lide "Love Actually", kan du også trygt kaste dig over denne her.
"About Time" er skrevet og instrueret af Richard Curtis, der vel må siges at være den store britiske romcom-mester i moderne tid - med "Four Weddings and a Funeral", "Notting Hill" og "Love Actually" på cv'et som manuskriptforfatter og (for den sidstes vedkommende) instruktør. Plus film-adaptationerne af Bridget Jones-bøgerne.
Helt som forventet får man da også en film i den elegante og finurlige britiske stil, som Curtis om nogen er eksponent for. "About Time" læner sig effektfuldt op ad sin primære gimmick, som især fungerer smukt i filmens første halvdel, hvor Tim kæmper for at finde sin eneste ene, og hvor det virkelig er morsomt, når han spoler tiden tilbage for lige at gøre scorescenen lidt bedre. Vel at mærke på den romantiske måde, for det her er en film, som i den grad tror på den store kærlighed.
Filmens anden halvdel er lidt mere løs i kanten, efterhånden som Tims udfordringer flytter sig til andre områder af livet. Og her kommer der så også noget regelværk for tidsrejserne på banen, som virker lidt hullet, selv om Curtis nu i øvrigt gør sit bedste for at undgå, at man tænker på tidsparadokser og den slags. Men "About Time" er charmerende og jævnligt morsom hele vejen til slutningen, hvor den konkluderer med en rendyrket feelgood-pointe, om at man skal se det positive i livet og nyde hver eneste dag. Absolut til den banale side, men banale pointer er ikke nødvendigvis dårlige - og jeg vil mene, at Curtis virkelig mener det alvorligt, når man ser på hans samlede produktion.
Filmens charme kommer i høj grad fra Domhnall Gleeson, som er lidt af et fund i sin første store hovedrolle. Han har en dejlig blanding af generthed og naturlighed - og har ikke mindst nogle herlige scener med Bill Nighy, der er vanligt morsom som Tims excentriske far. Rachel McAdams er derimod overraskende svag som Tims store kærlighed. Hende plejer jeg ellers at være ret begejstret for, men her brænder McAdams ikke rigtig igennem i en egentlig ret gammeldags og passiv kvinderolle. Curtis har skrevet klart bedre kvindelige hovedroller i sine tidligere film.
På grund af små skønhedsfejl og mangler vil jeg karakterisere "About Time" som lige en brøkdel dårligere end flere af Curtis' tidligere romcoms. Men det er altså stadig en charmerende og hyggelig lille film, som har det der britiske touch, der hæver den over de amerikanske metervarer i genren. Hvis du kunne lide "Love Actually", kan du også trygt kaste dig over denne her.
17/11-2013
