Skarp lille komedie om gensidig tingsliggørelse
4.0
Joseph Gordon-Levitt debuterer som både manuskriptforfatter og instruktør med "Don Jon", som vel kan kaldes en romantisk komedie, men absolut ikke er ufarlig feelgood, som de fleste amerikanske romcoms er det.
Gordon-Levitt spiller selv hovedrollen som Jon - en ung fyr, der går op i træning, sin lejlighed og sin bil. Og som bevidst går efter at hive de lækreste piger hjem fra byen til one-night stands, hvilket har givet ham tilnavnet Don Jon. Hvad ingen ved, er, at Jon i virkeligheden finder større tilfredsstillelse i at se porno og onanere, end han gør ved at knalde piger på stribe.
Hans kontrollerede og dybt narcissistiske verdensbillede begynder at krakelere, da han møder den superlækre Barbara - stærkt spillet af Scarlett Johansson - som pludselig giver Jon mod på et fast forhold. Men hun bliver rasende, da hun opdager, at Jon ser porno, og kræver, at han dropper det, fordi hun ikke tror på hans kærlighed, hvis han har brug for anden seksuel tilfredsstillelse end den, han får med hende. Hvilket selvfølgelig blot sender deres forhold i retning af flere konflikter.
Og det er der, "Don Jon" bliver virkelig skarp. Fordi den udstiller, hvordan både Jon og Barbara har en hyklerisk kontrolmani, der udfordrer deres forhold. På den ene side Jon, der ikke vil give sig følelsesmæssigt hen, men blot fortsætter sine gamle vaner og søger syndsforladelse hos sin katolske præst. På den anden side Barbara, som gerne vil styre det hele ind i et romantisk idealbillede, hvor hun fx også får sendt Jon på aftenskole, fordi det ikke er godt nok at have en kæreste, som arbejder som mekaniker. Og som forbyder Jon at se porno, mens hun selv ikke har nogen hæmninger omkring at bruge sex som magtmiddel.
Derfra slår "Don Jon" så nogle sving, som jeg ikke skal afsløre her, men som overordnet leverer en pointe, om at kærlighed og forhold ikke er noget, man kan forme 100% efter sit eget hoved.
Det er en skarpt skrevet og ganske velinstrueret film, og især Johansson imponerer i sin hovedrolle, hvor hun virkelig overbevisende har tillagt sig en lettere trashy New Jersey-accent og spiller klicheen om den lækre pige, som er vant til at få sin vilje. Gordon-Levitt er cirka lige så usympatisk som Jon, der er den her ekstremt overfladiske jock-type. Det er faktisk ret godt klaret at lave en film, hvor to så feterede hovedrolleskuespillere begge spiller på nuancer, der gør dem usympatiske. Og i filmens tredje store rolle gør Julianne Moore det også fint som den ældre kvinde på Jons aftenskolehold, der formår at udfordre hans ensidige verdensopfattelse.
"Don Jon" er en stærk debut som forfatter-instruktør fra Gordon-Levitt. Det er en film, som meget bevidst udfordrer alle de klicheer om romantik og sex, man normalt ser på film - og som i øvrigt er dejligt direkte omkring det seksuelle. Jeg synes så nok, den afleverer sine pointer en anelse for forceret, men det ændrer ikke ved, at det er herligt at se en film, som på en meget ærlig måde vil sige, at man ikke skal forsøge at leve op til de klicheer, man kender fra fiktion. Jeg giver den fire store stjerner og glæder mig til at se mere fra Joseph Gordon-Levitt bag kameraet.
Gordon-Levitt spiller selv hovedrollen som Jon - en ung fyr, der går op i træning, sin lejlighed og sin bil. Og som bevidst går efter at hive de lækreste piger hjem fra byen til one-night stands, hvilket har givet ham tilnavnet Don Jon. Hvad ingen ved, er, at Jon i virkeligheden finder større tilfredsstillelse i at se porno og onanere, end han gør ved at knalde piger på stribe.
Hans kontrollerede og dybt narcissistiske verdensbillede begynder at krakelere, da han møder den superlækre Barbara - stærkt spillet af Scarlett Johansson - som pludselig giver Jon mod på et fast forhold. Men hun bliver rasende, da hun opdager, at Jon ser porno, og kræver, at han dropper det, fordi hun ikke tror på hans kærlighed, hvis han har brug for anden seksuel tilfredsstillelse end den, han får med hende. Hvilket selvfølgelig blot sender deres forhold i retning af flere konflikter.
Og det er der, "Don Jon" bliver virkelig skarp. Fordi den udstiller, hvordan både Jon og Barbara har en hyklerisk kontrolmani, der udfordrer deres forhold. På den ene side Jon, der ikke vil give sig følelsesmæssigt hen, men blot fortsætter sine gamle vaner og søger syndsforladelse hos sin katolske præst. På den anden side Barbara, som gerne vil styre det hele ind i et romantisk idealbillede, hvor hun fx også får sendt Jon på aftenskole, fordi det ikke er godt nok at have en kæreste, som arbejder som mekaniker. Og som forbyder Jon at se porno, mens hun selv ikke har nogen hæmninger omkring at bruge sex som magtmiddel.
Derfra slår "Don Jon" så nogle sving, som jeg ikke skal afsløre her, men som overordnet leverer en pointe, om at kærlighed og forhold ikke er noget, man kan forme 100% efter sit eget hoved.
Det er en skarpt skrevet og ganske velinstrueret film, og især Johansson imponerer i sin hovedrolle, hvor hun virkelig overbevisende har tillagt sig en lettere trashy New Jersey-accent og spiller klicheen om den lækre pige, som er vant til at få sin vilje. Gordon-Levitt er cirka lige så usympatisk som Jon, der er den her ekstremt overfladiske jock-type. Det er faktisk ret godt klaret at lave en film, hvor to så feterede hovedrolleskuespillere begge spiller på nuancer, der gør dem usympatiske. Og i filmens tredje store rolle gør Julianne Moore det også fint som den ældre kvinde på Jons aftenskolehold, der formår at udfordre hans ensidige verdensopfattelse.
"Don Jon" er en stærk debut som forfatter-instruktør fra Gordon-Levitt. Det er en film, som meget bevidst udfordrer alle de klicheer om romantik og sex, man normalt ser på film - og som i øvrigt er dejligt direkte omkring det seksuelle. Jeg synes så nok, den afleverer sine pointer en anelse for forceret, men det ændrer ikke ved, at det er herligt at se en film, som på en meget ærlig måde vil sige, at man ikke skal forsøge at leve op til de klicheer, man kender fra fiktion. Jeg giver den fire store stjerner og glæder mig til at se mere fra Joseph Gordon-Levitt bag kameraet.
22/11-2013
