Smuk og tragisk bluegrass-fortælling
4.0
På forårets CPH:PIX blev publikumsprisen vundet af den belgiske "The Broken Circle Breakdown", som også vandt publikumsprisen på årets Berlin-festival. De priser illustrerer med al tydelighed, at det er en film, hvis tragiske kærlighedshistorie går lige i hjertet på én.
Omdrejningspunktet i historien er et musikerpar, som mister deres 6-årige datter til leukæmi. Fra scenerne på hospitalet klippes der både bagud og fremad, så man på den ene side får Didier og Elises rørende kærlighedshistorie, der virker enormt ægte - og på den anden side ser, hvordan deres forhold bliver ramt af datterens død.
"The Broken Circle Breakdown" er baseret på et teaterstykke, som den ene hovedrolleindehaver, Johan Heldenbergh, var medforfatter på. Han spiller Didier med en rå ømhed - en kantet bluegrass-musiker, der lever og ånder for sin musik, men derudover gerne vil skabe sit helt eget liv på sin gård, afsides fra det normale samfund. Han møder så Elise, en tatovør, som egentlig er en rockabilly-pige, men bliver omvendt til bluegrass og bliver forsanger i Didiers band. Hun bliver fremragende spillet af Veerle Baetens, der giver rollen en enorm intensitet - uanset om det er i den hovedkulds forelskelse eller Elises knusende sorg.
Netop bluegrass'en er om noget filmens nerve, for musikstilens klassiske melankoli og smerte støtter flot op om den tragiske historie i flere medrivende musikscener. Forfatter-instruktør Felix van Groeningen leverer i det hele taget en skarp iscenesættelse, som først og fremmest giver et sympatisk og rørende portræt af de to hovedpersoner, men også gør filmen til en ualmindeligt effektiv tåreperser.
"The Broken Circle Breakdown" rider nemlig sin tragedie for alt, hvad den kan bære - og nok også lidt mere end det. Det er en virkelig smuk historie, så længe det handler om to lidt aparte mennesker, som finder sammen i deres egen lille verden. Skildringen af datteren og hendes sygdomsforløb er egentlig også smuk på en trist måde, men derfra bliver det lidt for tydeligt, at filmen meget gerne vil have dig til at tage del i sorgen og smerten. Det kører også galt for historien, da det lidet subtilt bliver udstillet, hvordan hovedpersonernes fascination af alt amerikansk bliver forvandlet til sortsynet bitterhed af tragedien.
Så i mine øjne er "The Broken Circle Breakdown" ikke uden skønhedsfejl. Det er en vellavet og især virkelig velspillet film, hvor forfatter-instruktør van Groeningen bare lige vil gabe over en tand for meget. Men det er altså også en usædvanligt gribende sag, der et langt stykke ad vejen rammer en fin balance mellem kærlighed og tragedie. Den er på én gang rørende smuk og rammer som en forhammer med sine tragiske temaer. Fire store stjerner herfra.
Omdrejningspunktet i historien er et musikerpar, som mister deres 6-årige datter til leukæmi. Fra scenerne på hospitalet klippes der både bagud og fremad, så man på den ene side får Didier og Elises rørende kærlighedshistorie, der virker enormt ægte - og på den anden side ser, hvordan deres forhold bliver ramt af datterens død.
"The Broken Circle Breakdown" er baseret på et teaterstykke, som den ene hovedrolleindehaver, Johan Heldenbergh, var medforfatter på. Han spiller Didier med en rå ømhed - en kantet bluegrass-musiker, der lever og ånder for sin musik, men derudover gerne vil skabe sit helt eget liv på sin gård, afsides fra det normale samfund. Han møder så Elise, en tatovør, som egentlig er en rockabilly-pige, men bliver omvendt til bluegrass og bliver forsanger i Didiers band. Hun bliver fremragende spillet af Veerle Baetens, der giver rollen en enorm intensitet - uanset om det er i den hovedkulds forelskelse eller Elises knusende sorg.
Netop bluegrass'en er om noget filmens nerve, for musikstilens klassiske melankoli og smerte støtter flot op om den tragiske historie i flere medrivende musikscener. Forfatter-instruktør Felix van Groeningen leverer i det hele taget en skarp iscenesættelse, som først og fremmest giver et sympatisk og rørende portræt af de to hovedpersoner, men også gør filmen til en ualmindeligt effektiv tåreperser.
"The Broken Circle Breakdown" rider nemlig sin tragedie for alt, hvad den kan bære - og nok også lidt mere end det. Det er en virkelig smuk historie, så længe det handler om to lidt aparte mennesker, som finder sammen i deres egen lille verden. Skildringen af datteren og hendes sygdomsforløb er egentlig også smuk på en trist måde, men derfra bliver det lidt for tydeligt, at filmen meget gerne vil have dig til at tage del i sorgen og smerten. Det kører også galt for historien, da det lidet subtilt bliver udstillet, hvordan hovedpersonernes fascination af alt amerikansk bliver forvandlet til sortsynet bitterhed af tragedien.
Så i mine øjne er "The Broken Circle Breakdown" ikke uden skønhedsfejl. Det er en vellavet og især virkelig velspillet film, hvor forfatter-instruktør van Groeningen bare lige vil gabe over en tand for meget. Men det er altså også en usædvanligt gribende sag, der et langt stykke ad vejen rammer en fin balance mellem kærlighed og tragedie. Den er på én gang rørende smuk og rammer som en forhammer med sine tragiske temaer. Fire store stjerner herfra.
29/11-2013
