I rummet kan ingen høre dig sørge
5.0
Det ydre rum har aldrig været mere levende på film, end det er i "Gravity". Som er en på alle måder imponerende stramt komponeret film fra forfatter-instruktør Alfonso Cuarón, der har haft sin søn, Jonás, som medforfatter.
Historien er ganske simpel: Et hold amerikanske astronauter er oppe for at reparere Hubble-teleskopet, da de bliver ramt af vragdele fra en satellit, som russerne har sprængt i luften. Da deres eget udstyr bliver alvorligt beskadiget, må de nu forsøge at nå frem til andre landes rumstationer for at kunne komme ned på Jorden igen. Hele tiden med en meget tilstedeværende trussel om at blive fortabt i rummet for evigt.
"Gravity" er først og fremmest en teknisk triumf. Størstedelen af handlingen foregår i vægtløs tilstand, og Cuarón får en utroligt medrivende spændingsfilm ud af de mange scener, hvor astronauterne kæmper for lige præcis at ramme rigtigt, lige præcis at få udstyret til at fungere - for hvis man misser med få centimeter, kan det betyde, at man fortsætter ud i den visse død. Det virker enormt godt, at der er så meget på spil, og scenerne samtidig udspiller sig i bløde, langsomme, vægtløse bevægelser. Hvor der i øvrigt også er lavet et flot stykke production design med de forskellige nationaliteters rumudstyr, inklusive sjove detaljer i de småting, som sejler vægtløst rundt i rumstationerne.
Filmen er desuden i høj grad et one-woman show, for Sandra Bullock har den store hovedrolle som en forsker, der er på sin første rummission, da katastrofen rammer. Hendes personlige historie er filmens fortællemæssige rygrad, da hun skal overkomme sorgen over sin lille datters død og finde tilbage til livet i både symbolsk og bogstavelig forstand. Det er så også her, at "Gravity" bliver en anelse klichéfyldt, særligt i en ikke så heldig hallucinationsscene. Men Bullock gør det rigtig godt i mange faser fra panik over apati til beslutsomhed, og det har sendt hende med i førerfeltet blandt næste års Oscar-kandidater. Jeg synes dog ikke, man skal underkende den modpol, hun får i George Clooneys supersolide spil som den meget erfarne astronaut, der også er med på missionen.
Som nævnt er "Gravity" en virkelig medrivende og spændende film, superstramt komponeret af Alfonso Cuarón. Den kommer som minimum til at vinde bunker af tekniske priser, når amerikanerne om lidt går i gang med deres årlige prisuddelinger - for det er i høj grad en konceptfilm, der hviler på effekter og flotte billeder af Jorden set fra rummet. Selv om den dog i øvrigt også bekræftede min holdning til, at det der 3D er ret ligegyldigt. Men den leverer altså hæsblæsende halvanden time i duvende, bløde bevægelser, som i den grad er værd at opsøge, mens den stadig går på et stort lærred.
Historien er ganske simpel: Et hold amerikanske astronauter er oppe for at reparere Hubble-teleskopet, da de bliver ramt af vragdele fra en satellit, som russerne har sprængt i luften. Da deres eget udstyr bliver alvorligt beskadiget, må de nu forsøge at nå frem til andre landes rumstationer for at kunne komme ned på Jorden igen. Hele tiden med en meget tilstedeværende trussel om at blive fortabt i rummet for evigt.
"Gravity" er først og fremmest en teknisk triumf. Størstedelen af handlingen foregår i vægtløs tilstand, og Cuarón får en utroligt medrivende spændingsfilm ud af de mange scener, hvor astronauterne kæmper for lige præcis at ramme rigtigt, lige præcis at få udstyret til at fungere - for hvis man misser med få centimeter, kan det betyde, at man fortsætter ud i den visse død. Det virker enormt godt, at der er så meget på spil, og scenerne samtidig udspiller sig i bløde, langsomme, vægtløse bevægelser. Hvor der i øvrigt også er lavet et flot stykke production design med de forskellige nationaliteters rumudstyr, inklusive sjove detaljer i de småting, som sejler vægtløst rundt i rumstationerne.
Filmen er desuden i høj grad et one-woman show, for Sandra Bullock har den store hovedrolle som en forsker, der er på sin første rummission, da katastrofen rammer. Hendes personlige historie er filmens fortællemæssige rygrad, da hun skal overkomme sorgen over sin lille datters død og finde tilbage til livet i både symbolsk og bogstavelig forstand. Det er så også her, at "Gravity" bliver en anelse klichéfyldt, særligt i en ikke så heldig hallucinationsscene. Men Bullock gør det rigtig godt i mange faser fra panik over apati til beslutsomhed, og det har sendt hende med i førerfeltet blandt næste års Oscar-kandidater. Jeg synes dog ikke, man skal underkende den modpol, hun får i George Clooneys supersolide spil som den meget erfarne astronaut, der også er med på missionen.
Som nævnt er "Gravity" en virkelig medrivende og spændende film, superstramt komponeret af Alfonso Cuarón. Den kommer som minimum til at vinde bunker af tekniske priser, når amerikanerne om lidt går i gang med deres årlige prisuddelinger - for det er i høj grad en konceptfilm, der hviler på effekter og flotte billeder af Jorden set fra rummet. Selv om den dog i øvrigt også bekræftede min holdning til, at det der 3D er ret ligegyldigt. Men den leverer altså hæsblæsende halvanden time i duvende, bløde bevægelser, som i den grad er værd at opsøge, mens den stadig går på et stort lærred.
01/12-2013
