En trist mand

Det kan man roligt kalde denne film omhandlende Dirch Passer, som viser et liv på scenen og en mand som aldrig rigtig var lykkeligt, andet end til aller sidst. Det er ikke lige frem en film man bliver i godt humør af.

Starten fungerer godt og i for sig fungerer filmen godt ind til Keld dør. Herefter bliver den lidt mere svævende og har svært ved at finde ståpunktet. Endvidere når jeg aldrig rigtig at se Dirch Passer i Nikolaj Lie Kaas, men det er også en umulig opgave. Der er ingen tvivl om at Kaas har lagt meget arbejde i at spille Dirch og også spillede godt, men ingen kan lave Dirchs mimik og spille Dirch Passer. Når man så Kaas i diverse roller så så jeg aldrig rigtig Passer for mig, han fandt aldrig helt ind til ham, udstrålingen og hans mimik manglede og det var for mig det store problem i filmen.

Keld blev spillet mesterligt og er også en del af grunden til at første del af filmene fungerede bedre end sidste del. Filmen er så trist at de må afslutte med et glad sangnummer for at man ikke går alt for trist ud af biografen.
En fin film, men den når aldrig rigtig op i højderne for mig. Så skulle jeg have kunnet genkendt Dirch Passer bedre i Kaas.