Filmunderholdning på forrygende højt niveau
5.0
Der ligger en virkelig historie bag. Nemlig den såkaldte Abscam-operation, hvor FBI i slutningen af 70'erne rekrutterede en professionel svindler til at hjælpe med at fælde korrupte politikere. Men "American Hustle" er ikke nogen dramadokumentarisk film. Det markeres tydeligt med et skilt, inden selve filmen starter: "Some of this actually happened".
I stedet har forfatter-instruktør David O. Russell bygget oven på det faktuelle grundarbejde, som hans medforfatter, Eric Warren Singer, har lagt, og lavet en svindlerkomedie, der hæver historien til en forrygende larger-than-life-fortælling. Det er svært at skrive ret meget om plottet uden at spoile, men det er bl.a. noget med ulovlig lånevirksomhed, kasinobyggerier i New Jersey og en hovedrig arabisk investor.
Rundt om det bygger Russell så en fortælling, der fungerer på flere planer samtidig. Det overordnede tema tilhører den klassiske svindlerkomedie og pointerne om, hvor nemme mennesker er at narre, hvordan deres egen grådighed eller desperation får dem til at hoppe på limpinden. Her er i en ret kynisk udgave, der understreger, at alt og alle er til salg - eller som det direkte siges: Alle mennesker narrer sig selv for at kunne holde deres liv ud. Og samtidig med dét kritiske blik på det amerikanske samfund er "American Hustle" også en historie om kærlighed. Både om totalt mislykkede forhold og et gnistrende møde mellem beslægtede ånder.
Alt dette bliver inklusive overraskende og velfungerende twists leveret superskarpt af Russell, der har en fantastisk evne til at lade både scener og personer folde sig stort ud og få plads, samtidig med at der er masser af fremdrift i den elegant klippede historie. På den måde minder filmen ret meget om hans forrige, "Silver Linings Playbook", men den var jo også fremragende.
"American Hustle" slår med det samme kloen i dig med den bedste - og mest aparte - åbningsscene, jeg har set i årevis. Og så kører den ellers derudad, samtidig med at der leges med fortællingens virkemidler - eksempelvis med voiceovers, der skifter afsender i løbet af filmen. Der er nok et par steder, hvor man kan beskylde scenerne for at gå i selvsving, men det er små skønhedsfejl i en enormt vellavet film. Som også rammer en imponerende fed 70'er- og disco-stil i kostumer, hår, kulisser og fotografering.
Og så er der skuespillerne. Som nærmest er bedre end alt det andet. Der er en overvægtig Christian Bale med hentehår - man skal se det for at tro det - der i rollen som svindlergeni leverer én af sine bedste præstationer nogensinde. Hvor man især skal lægge mærke til, at han tager en basalt set temmelig latterlig karakter og formår at give ham fylde og troværdighed i kontekst, selv om han stadig er morsom. Amy Adams er dog om muligt endnu bedre som hans elskerinde og makker - hun viser igen, hvor utrolig stor spændvidde hun har som skuespiller, her med fuldt tryk på seksualitet og listig charme. Endnu mere sex er der endda i Jennifer Lawrence som Bales unge, bitchy bimbo-blondine-hustru - en ofte hysterisk morsom rolle, som tilsvarende folder Lawrences megatalent ud i en ny retning.
Det er meget sigende, at to så dygtige skuespillere som Bradley Cooper og Jeremy Renner kommer til at træde lidt i baggrunden, selv om de egentlig begge gør det rigtig godt som henholdsvis tredjemanden i svindel-operationen og en håbefuld borgmester fra New Jersey. Der er enormt meget skuespiltalent til stede i "American Hustle", og Russell er en instruktør, som virkelig bringer det bedste frem i sine skuespillere. Hvilket om noget bliver bevist af, at "American Hustle" ligesom sidste års "Silver Linings Playbook" har fået Oscar-nomineringer i alle fire skuespillerkategorier.
"American Hustle" er totalt set én af de to mest nominerede film til den kommende Oscar-uddeling, og den er blandt de tre store favoritter til prisen for Bedste Film. Hvilket jeg synes er helt fair. Det er ikke nogen film med små armbevægelser, og man kan som nævnt beskylde den for at gå lidt i selsving undervejs, samtidig med at det 'bare' er en svindlerkomedie i ret klassisk stil. Men det er til gengæld en film, som kan måle sig med de bedste nogensinde i genren, og det er et godt stykke tid siden, at jeg sidst har sat mig ind i en biograf og har kunnet nyde en film, som i den grad er rendyrket forrygende filmunderholdning. Det giver den fem meget store stjerner herfra.
I stedet har forfatter-instruktør David O. Russell bygget oven på det faktuelle grundarbejde, som hans medforfatter, Eric Warren Singer, har lagt, og lavet en svindlerkomedie, der hæver historien til en forrygende larger-than-life-fortælling. Det er svært at skrive ret meget om plottet uden at spoile, men det er bl.a. noget med ulovlig lånevirksomhed, kasinobyggerier i New Jersey og en hovedrig arabisk investor.
Rundt om det bygger Russell så en fortælling, der fungerer på flere planer samtidig. Det overordnede tema tilhører den klassiske svindlerkomedie og pointerne om, hvor nemme mennesker er at narre, hvordan deres egen grådighed eller desperation får dem til at hoppe på limpinden. Her er i en ret kynisk udgave, der understreger, at alt og alle er til salg - eller som det direkte siges: Alle mennesker narrer sig selv for at kunne holde deres liv ud. Og samtidig med dét kritiske blik på det amerikanske samfund er "American Hustle" også en historie om kærlighed. Både om totalt mislykkede forhold og et gnistrende møde mellem beslægtede ånder.
Alt dette bliver inklusive overraskende og velfungerende twists leveret superskarpt af Russell, der har en fantastisk evne til at lade både scener og personer folde sig stort ud og få plads, samtidig med at der er masser af fremdrift i den elegant klippede historie. På den måde minder filmen ret meget om hans forrige, "Silver Linings Playbook", men den var jo også fremragende.
"American Hustle" slår med det samme kloen i dig med den bedste - og mest aparte - åbningsscene, jeg har set i årevis. Og så kører den ellers derudad, samtidig med at der leges med fortællingens virkemidler - eksempelvis med voiceovers, der skifter afsender i løbet af filmen. Der er nok et par steder, hvor man kan beskylde scenerne for at gå i selvsving, men det er små skønhedsfejl i en enormt vellavet film. Som også rammer en imponerende fed 70'er- og disco-stil i kostumer, hår, kulisser og fotografering.
Og så er der skuespillerne. Som nærmest er bedre end alt det andet. Der er en overvægtig Christian Bale med hentehår - man skal se det for at tro det - der i rollen som svindlergeni leverer én af sine bedste præstationer nogensinde. Hvor man især skal lægge mærke til, at han tager en basalt set temmelig latterlig karakter og formår at give ham fylde og troværdighed i kontekst, selv om han stadig er morsom. Amy Adams er dog om muligt endnu bedre som hans elskerinde og makker - hun viser igen, hvor utrolig stor spændvidde hun har som skuespiller, her med fuldt tryk på seksualitet og listig charme. Endnu mere sex er der endda i Jennifer Lawrence som Bales unge, bitchy bimbo-blondine-hustru - en ofte hysterisk morsom rolle, som tilsvarende folder Lawrences megatalent ud i en ny retning.
Det er meget sigende, at to så dygtige skuespillere som Bradley Cooper og Jeremy Renner kommer til at træde lidt i baggrunden, selv om de egentlig begge gør det rigtig godt som henholdsvis tredjemanden i svindel-operationen og en håbefuld borgmester fra New Jersey. Der er enormt meget skuespiltalent til stede i "American Hustle", og Russell er en instruktør, som virkelig bringer det bedste frem i sine skuespillere. Hvilket om noget bliver bevist af, at "American Hustle" ligesom sidste års "Silver Linings Playbook" har fået Oscar-nomineringer i alle fire skuespillerkategorier.
"American Hustle" er totalt set én af de to mest nominerede film til den kommende Oscar-uddeling, og den er blandt de tre store favoritter til prisen for Bedste Film. Hvilket jeg synes er helt fair. Det er ikke nogen film med små armbevægelser, og man kan som nævnt beskylde den for at gå lidt i selsving undervejs, samtidig med at det 'bare' er en svindlerkomedie i ret klassisk stil. Men det er til gengæld en film, som kan måle sig med de bedste nogensinde i genren, og det er et godt stykke tid siden, at jeg sidst har sat mig ind i en biograf og har kunnet nyde en film, som i den grad er rendyrket forrygende filmunderholdning. Det giver den fem meget store stjerner herfra.
21/01-2014
