Dum og ligegyldig genoplivning af en koldkriger

1.0
*spoilers, I guess*

Viktor er en ond russer. Han hader amerikanere. Hvorfor, spørger du måske? Se, det er vist noget med, at han er russer. Og ond. Det er russere jo generelt, og når de er onde, hader de amerikanere. Der er vist også noget med, at han engang var med i GRU og i krig i Afghanistan, og dengang støttede amerikanerne de mujahedin-banditter, som spændte ben for russerne. Så Viktor er altså en bitter gammel mand, der hænger fast i fortiden. Det har ikke forhindret ham i at opbygge en finanskoncern og blive svinerig i mellemtiden. Men det har han selvfølgelig kun gjort som del af en hævnplan, han har lagt sammen med suspekte bagmænd fra regeringen: Først har Viktor arrangeret en terrorbombning af Wall Street. Og når USA så er såret, vil han øjeblikkeligt skynde sig at sælge de utrolig mange dollars, han har opkøbt, så dollarkursen vælter, og USA bliver kastet ud i en depression a la 1929. Det er den snedigste plan nogensinde, og der er overhovedet ikke noget i den, der kan gå galt.

Bortset fra, at der findes en ung mand ved navn Jack Ryan. Han er en tidligere marinesoldat, der blev sendt såret hjem fra amerikanernes krig i Afghanistan og nu arbejder som ansvarlig for overvågning af transaktionerne i et amerikansk børsmæglerfirma. Undercover for CIA, som rekrutterede ham efter Afghanistan. Så da Ryan opdager, at Viktor har gang i noget skummelt i sine selskaber, sender CIA ham til Moskva for at undersøge sagen.

"Shadow Recruit" er på den måde en film-reboot af Tom Clancys romanserie om superagenten Jack Ryan, der tidligere har optrådt i fire film - "The Hunt for Red October" er den bedst kendte. Denne her er dog ikke direkte baseret på nogen af Clancys bøger, men i stedet skrevet direkte til film. Og det kan ses.

For det første tager "Shadow Recruit" udgangspunkt i en koldkrigslogik, der var naturlig nok, da Clancy startede sin serie i 80'erne. I dag virker det bare gammeldags. Selv om Putins Rusland afgjort er en modstander for amerikanerne i mange sammenhænge, er der for meget apparatjiks og KGB-i-skyggerne over det her.

Men værre er det, at hele setuppet og plottet i "Shadow Recruit" er idiotisk. Bevares, det er en agent-action-thriller, og den genre er fyldt med onde masterminds med snedige planer. Men her holder plottet bare slet ikke vand, og det er alt for åbenlyst, at det er skrevet med tanke på at konstruere spænding frem for at give mening. Som i scenen, hvor Ryan pludselig udbryder "Filerne er på hans sikkerhedschefs computer!". Hvilket åbenbart viser, at Ryan er klogere end både manuskriptforfatterne og publikum, for ingen af os andre kan finde en logisk grund til, at det lige er der, man skal kigge (hvilket der så skal en meget indviklet og farlig operation til at gøre). Eller det vigtige i, at terrorangreb og dollarhandel absolut skal foregå samtidig. Det virker bare åndssvagt, når en film på den måde etablerer en fuldstændig kunstig deadline, udelukkende for spændingens skyld. Især når det viser sig, at Jack Ryan er i stand til at forhindre begge dele on location. For selvfølgelig kan hundredevis af politifolk og FBI-agenter ikke klare sagen i New York, før Ryan er fløjet hjem.

"Shadow Recruit" starter egentlig o.k. med den indledende etablering af Ryans baggrundshistorie. Men derfra begynder det straks at gå skævt, for selv om det er en pæn og nydelig produktion med indpakning som en A-film, formår instruktør Kenneth Branagh på intet tidspunkt at få handlingen til at løfte sig. Der er alt for meget idioti og for mange nemme spring, som åbenlyst kun er der for at få historien til at komme videre. Og som det tidligere er bevist, er Branagh altså ikke nogen særlig god actioninstruktør - actionsekvenserne er jævnt ligegyldige. Det hjælper i øvrigt heller ikke, at Branagh har castet sig selv som hovedskurken. Han er bestemt stadig en glimrende skuespiller med det rette materiale, men det er en stereotyp russisk koldkrigsskurk så tydeligvis ikke.

Som Jack Ryan er Chris Pine også overraskende kønsløs. Han havde ellers gjort et positivt indtryk på mig i en anden All-American helterolle som kaptajn Kirk i de nye Star Trek-film. Men her ser man, at han ikke har ret meget at komme med, hvis filmen ikke leverer en ordentlig baggrund at være heltefigur på. Og derudover har Keira Knightley en nærmest pinligt påklistret rolle som Ryans forlovede, der naturligvis dukker op i Moskva, så hun kan være i fare. Men bare rolig, hun er en gæv ung dame, der godt kan konversere med superskurke uden at besvime. Blandt skuespillerne er det faktisk kun Kevin Costner, der holder i rollen som Ryans CIA-chef, hvor Costner udstråler en overbevisende afslappet autoritet.

Jeg forstår godt den kommercielle logik, der ligger bag, at Paramount genopliver Jack Ryan-figuren, tydeligvis med håb om at kunne lave en hel filmserie. Men det her er ét af de pinligste reboots, jeg har set, fordi forfatterne slet ikke har formået at få serien bragt up-to-date. Hvilket er ekstra bizart med tanke på, at Clancy selv nåede at skrive Ryan og CIA langt ud af Den Kolde Krig i romanerne. "Shadow Recruit" har godt nok en ganske pæn og poleret overflade, men under den gemmer der sig en dum, ligegyldig og komplet unødvendig film.
Jack Ryan: Shadow Recruit