Genoplivningen af den klassiske cyborg er ikke elegant nok
3.0
Genindspilningen af Paul Verhoevens dystopisk-satiriske sci-fi-hit fra 1987 er umiddelbart meget trofast mod forlægget. Vi er i 2028, hvor politimanden Alex Murphy bliver voldsomt skadet, da han bliver bilbombet af gangstere, han er på sporet af. Under normale omstændigheder ville der være blevet slukket for respiratoren, men virksomheden OmniCorp er netop på udkig efter en såret politimand, fordi de vil bygge en cyborg, der omgår forbuddet mod politirobotter. De bygger resterne af Murphy om til RoboCop, der straks bliver en folkehelt. Men OmniCorp har ikke helt rent mel i posen.
Kernen i RoboCop-historierne har altid været den sorthumoristiske satire over den gensidige oprustning mellem forbrydere og ordensmagt, kombineret med galoperende privatisering, korruption og indflydelsen fra medierne og det politiske liv. Og den del giver den nye "RoboCop" da også fuld skrue med OmniCorps skumle dagsorden bag facaden af effektiv kriminalitetsbekæmpelse, og med billedet af en letpåvirkelig offentlighed, der nemt bliver manipuleret ved hjælp af en helteskikkelse. I forhold til den gamle film er der desuden skruet op for RoboCops kamp for at bevare kontrollen over sig selv, fordi OmniCorp i denne version har meget mere direkte kontrol over cyborgen.
Det er ganske interessant, at den nye film placerer OmniCorp i en rendyrket skurkerolle, hvor den gamle udgave var mere tvetydig omkring brugen af privat politi. Men overordnet er "RoboCop" anno 2014 i det hele taget mindre subtil, end Verhoevens film var. Her bliver tingene skåret ud i pap i en grad, så det kommer til at virke lidt klodset. Filmen er bestemt ganske underholdende og ofte også spydigt morsom, men det er altså på en særdeles direkte facon, der bliver lidt trættende i længden.
Instruktøren er da også brasilianske José Padilha, som tilbage i 2007 fik sit internationale gennembrud med den hårdtpumpede politifilm "Tropa de elite". Og jeg har faktisk præcis samme kritik af "RoboCop", som jeg havde af "Tropa de elite", nemlig at den er lidt for fladpandet og letkøbt og mangler elegance. Til gengæld er der ingen tvivl, om at Padilha er en glimrende actioninstruktør. Han er god til hurtigtklippede, larmende actionscenerier, og det fungerer udmærket her - selv om jeg dog husker den gamle "RoboCop" som noget mere opfindsom på det punkt. Den nye udgave er heller ikke helt så udpenslet voldelig, hvilket faktisk trækker ned hos mig, fordi ultravolden var en del af den satiriske pointe.
Men filmen har altså bestemt sine øjeblikke, ikke mindst via Samuel L. Jackson, som har en herlig rolle som en tv-vært, der som en tydelig kommentar til nutidens Fox News og lignende kører decideret propaganda for, at USA skal have mere overvågning og robotstyret ordenshåndhævelse. Filmen har i det hele taget flot besatte biroller - især også med Gary Oldman i en fin rolle som videnskabsmanden, der udvikler RoboCop. Men dygtige folk som Jackie Earle Haley, Jennifer Ehle og Jay Baruchel gør det også fint som OmniCorps forskellige håndlangere. Til gengæld er Michael Keaton en anelse for overspillet som deres chef, og svenske Joel Kinnaman er ret ligegyldig i hovedrollen som RoboCop. Og ellers dygtige Abbie Cornish har en enormt påklistret rolle som hans kone, der fylder langt mere end i originalen, men virkelig bare er en kliché af en bange og bekymret kvinderolle - man får fx aldrig at vide, hvad hun laver ud over at være bange på sin families vegne.
"RoboCop" anno 2014 er egentlig et prisværdigt forsøg på at lave hårdtpumpet dystopisk sci-fi-satire. Resultatet er bestemt passabel underholdning, men også en film, der er for meget in-your-face og simpelt hen savner noget elegance og flere lag i historiefortællingen. Jeg har faktisk aldrig været den store fan af RoboCop-serien, men jeg ville da nok hellere se originalen fra 1987 igen, for denne her tilføjer ikke rigtig noget nyt.
Kernen i RoboCop-historierne har altid været den sorthumoristiske satire over den gensidige oprustning mellem forbrydere og ordensmagt, kombineret med galoperende privatisering, korruption og indflydelsen fra medierne og det politiske liv. Og den del giver den nye "RoboCop" da også fuld skrue med OmniCorps skumle dagsorden bag facaden af effektiv kriminalitetsbekæmpelse, og med billedet af en letpåvirkelig offentlighed, der nemt bliver manipuleret ved hjælp af en helteskikkelse. I forhold til den gamle film er der desuden skruet op for RoboCops kamp for at bevare kontrollen over sig selv, fordi OmniCorp i denne version har meget mere direkte kontrol over cyborgen.
Det er ganske interessant, at den nye film placerer OmniCorp i en rendyrket skurkerolle, hvor den gamle udgave var mere tvetydig omkring brugen af privat politi. Men overordnet er "RoboCop" anno 2014 i det hele taget mindre subtil, end Verhoevens film var. Her bliver tingene skåret ud i pap i en grad, så det kommer til at virke lidt klodset. Filmen er bestemt ganske underholdende og ofte også spydigt morsom, men det er altså på en særdeles direkte facon, der bliver lidt trættende i længden.
Instruktøren er da også brasilianske José Padilha, som tilbage i 2007 fik sit internationale gennembrud med den hårdtpumpede politifilm "Tropa de elite". Og jeg har faktisk præcis samme kritik af "RoboCop", som jeg havde af "Tropa de elite", nemlig at den er lidt for fladpandet og letkøbt og mangler elegance. Til gengæld er der ingen tvivl, om at Padilha er en glimrende actioninstruktør. Han er god til hurtigtklippede, larmende actionscenerier, og det fungerer udmærket her - selv om jeg dog husker den gamle "RoboCop" som noget mere opfindsom på det punkt. Den nye udgave er heller ikke helt så udpenslet voldelig, hvilket faktisk trækker ned hos mig, fordi ultravolden var en del af den satiriske pointe.
Men filmen har altså bestemt sine øjeblikke, ikke mindst via Samuel L. Jackson, som har en herlig rolle som en tv-vært, der som en tydelig kommentar til nutidens Fox News og lignende kører decideret propaganda for, at USA skal have mere overvågning og robotstyret ordenshåndhævelse. Filmen har i det hele taget flot besatte biroller - især også med Gary Oldman i en fin rolle som videnskabsmanden, der udvikler RoboCop. Men dygtige folk som Jackie Earle Haley, Jennifer Ehle og Jay Baruchel gør det også fint som OmniCorps forskellige håndlangere. Til gengæld er Michael Keaton en anelse for overspillet som deres chef, og svenske Joel Kinnaman er ret ligegyldig i hovedrollen som RoboCop. Og ellers dygtige Abbie Cornish har en enormt påklistret rolle som hans kone, der fylder langt mere end i originalen, men virkelig bare er en kliché af en bange og bekymret kvinderolle - man får fx aldrig at vide, hvad hun laver ud over at være bange på sin families vegne.
"RoboCop" anno 2014 er egentlig et prisværdigt forsøg på at lave hårdtpumpet dystopisk sci-fi-satire. Resultatet er bestemt passabel underholdning, men også en film, der er for meget in-your-face og simpelt hen savner noget elegance og flere lag i historiefortællingen. Jeg har faktisk aldrig været den store fan af RoboCop-serien, men jeg ville da nok hellere se originalen fra 1987 igen, for denne her tilføjer ikke rigtig noget nyt.
23/02-2014
