... and blood spurting in slow motion
2.0
For syv år siden fik Zack Snyder sit brede gennembrud med "300", en testosteronbombe af en film, baseret på Frank Millers tegneserie om spartanernes kamp mod den enorme persiske overmagt ved Thermopylæ. Nu får vi så en fortsættelse, baseret på en endnu uudgivet serie af Miller, som skildrer den samtidige søkrig, hvor primært Athens flåde kæmpede mod den meget større persiske invasionsstyrke i slagene ved Artemisium og Salamis.
Hovedpersonen er dermed den atheniensiske admiral, Themistokles, som først må kæmpe for at få samlet en flåde og derefter finde på listige kneb, der kan overvinde perserne. "Rise of an Empire" viser derfor noget mere af det politiske spil mellem Athen og Sparta, end "300" gjorde, og filmen bygger desuden også mere baggrund på den persiske kong Xerxes, som skildres som en galning, der tror på sin egen guddommelighed.
På den persiske side er den mest interessante person dog admiralen Artemisia, som i Millers version er blevet til rasende furie af en græsk overløber, der er så besat af hævn, at hun opildner Xerxes til at udradere de græske bystater. Det er temmelig langt fra den historiske viden om Artemisia, som var dronning af en anatolsk stat, hvis styrker kæmpede for perserne - men hun blev dog berømmet for sine evner som admiral.
I det hele taget har "Rise of an Empire" langtfra samme klasse som "300", der netop virkede som en næsten realistisk skildring af spartanernes berømte kamp, selv om testosteronen formelig drev ned ad lærredet. "Rise of an Empire" tager i stedet springet fra pseudo-realisme til fantasy-land, hvor alt bare er mere overdrevet, mens historien til gengæld bliver temmelig mudret. Der er nogle gnidninger mellem Athen og Sparta, og så vender filmen sig ellers mod krigen mod perserne, som den for mig at se forsøger at skildre som en uendelig gensidig vendetta, hvor had og vold nærer mere af samme skuffe.
Jeg aner på den måde skyggen af et antikrigstema i "Rise of an Empire", men det klinger bare enormt hult, når filmen derefter går amok i stiliseret vold. Med kløvede pander, omkringflyvende lemmer og ikke mindst store mængder blodsprøjt i slowmotion. Iscenesat med et tydeligt airbrushet nik til tegneserieforlægget. Man må give instruktør Noam Murro, at han har en udmærket visuel sans - men til gengæld får han slet ikke filmens fortælling ud over kajen. Som helhed bliver filmen mest af alt højtråbende bare for at være højtråbende.
"Rise of an Empire" bliver på den måde en ret meningsløs film, hvor ambitionen synes at være at levere en masse blærede krigsscener i fantastisk oldtidsstil. Midt i lemlæstelserne har Eva Green så filmens klart mest slagkraftige rolle som en temmelig overspillet Artemisia. Australske Sullivan Stapleton gør det også o.k. uden at imponere som Themistokles, men derudover består filmen mest af en masse folk med sjove hjelme og håndvåben, der myrder løs blandt hinanden og af og til skvatter i havet.
Det er egentlig sjovt, så lidt der skal til, for jeg elskede Zack Snyders "300" inklusive dens ekstreme, machismo-drevne voldsorgie. Her leverer instruktør Murro også rigeligt med vold, men der mangler helt grundlæggende noget engagerende baggrundshistorie, en hel del overblik og ét eller andet, der for alvor får én til at heppe på heltene midt i blodbadet. Jeg savnede i hvert fald Gerard Butlers ultraseje spartanske krigerkonge.
Hovedpersonen er dermed den atheniensiske admiral, Themistokles, som først må kæmpe for at få samlet en flåde og derefter finde på listige kneb, der kan overvinde perserne. "Rise of an Empire" viser derfor noget mere af det politiske spil mellem Athen og Sparta, end "300" gjorde, og filmen bygger desuden også mere baggrund på den persiske kong Xerxes, som skildres som en galning, der tror på sin egen guddommelighed.
På den persiske side er den mest interessante person dog admiralen Artemisia, som i Millers version er blevet til rasende furie af en græsk overløber, der er så besat af hævn, at hun opildner Xerxes til at udradere de græske bystater. Det er temmelig langt fra den historiske viden om Artemisia, som var dronning af en anatolsk stat, hvis styrker kæmpede for perserne - men hun blev dog berømmet for sine evner som admiral.
I det hele taget har "Rise of an Empire" langtfra samme klasse som "300", der netop virkede som en næsten realistisk skildring af spartanernes berømte kamp, selv om testosteronen formelig drev ned ad lærredet. "Rise of an Empire" tager i stedet springet fra pseudo-realisme til fantasy-land, hvor alt bare er mere overdrevet, mens historien til gengæld bliver temmelig mudret. Der er nogle gnidninger mellem Athen og Sparta, og så vender filmen sig ellers mod krigen mod perserne, som den for mig at se forsøger at skildre som en uendelig gensidig vendetta, hvor had og vold nærer mere af samme skuffe.
Jeg aner på den måde skyggen af et antikrigstema i "Rise of an Empire", men det klinger bare enormt hult, når filmen derefter går amok i stiliseret vold. Med kløvede pander, omkringflyvende lemmer og ikke mindst store mængder blodsprøjt i slowmotion. Iscenesat med et tydeligt airbrushet nik til tegneserieforlægget. Man må give instruktør Noam Murro, at han har en udmærket visuel sans - men til gengæld får han slet ikke filmens fortælling ud over kajen. Som helhed bliver filmen mest af alt højtråbende bare for at være højtråbende.
"Rise of an Empire" bliver på den måde en ret meningsløs film, hvor ambitionen synes at være at levere en masse blærede krigsscener i fantastisk oldtidsstil. Midt i lemlæstelserne har Eva Green så filmens klart mest slagkraftige rolle som en temmelig overspillet Artemisia. Australske Sullivan Stapleton gør det også o.k. uden at imponere som Themistokles, men derudover består filmen mest af en masse folk med sjove hjelme og håndvåben, der myrder løs blandt hinanden og af og til skvatter i havet.
Det er egentlig sjovt, så lidt der skal til, for jeg elskede Zack Snyders "300" inklusive dens ekstreme, machismo-drevne voldsorgie. Her leverer instruktør Murro også rigeligt med vold, men der mangler helt grundlæggende noget engagerende baggrundshistorie, en hel del overblik og ét eller andet, der for alvor får én til at heppe på heltene midt i blodbadet. Jeg savnede i hvert fald Gerard Butlers ultraseje spartanske krigerkonge.
20/03-2014
