Halvtam ungdomsfilm fra Moodysson

3.0
Lukas Moodysson vender på mere end én måde tilbage til sine rødder med denne filmatisering af en tegneserie af sin kone, Coco.

Vi er i Stockholm i 1982, hvor to 13-årige piger har fundet hinanden som bedste veninder, fordi de er klassens outsidere. Dem, der kan lide punk og går i anderledes tøj. Lidt som en joke og helt uden øvelse beslutter de sig for at starte et band, men de tager det seriøst nok til også at rekruttere en ét år ældre pige, som faktisk kan spille guitar, og som også er en outsider, fordi hun kommer fra en meget kristen familie. Og så er de en trio, der kaster sig ud i forskellige eventyr i Stockholm og forstæder.

"Vi er de bedste!" er en typisk ungdomsfilm, der handler om venskaber, forhold til skole og forældre, de første erfaringer med kærester og så videre. Og ikke mindst om at begynde at skabe sig en identitet. Det er en film med meget varme og humor mellem de tre hovedpersoner, med en god gnist af punk og fandenivoldskhed oven på teenage-usikkerhed, og den er meget genkendelig skandinavisk i skildringen af overpædagogiske voksne, der ikke er på bølgelængde med de unge.

Desværre er den så heller ikke rigtig mere end det: En gentagelse af ting, man har set i andre ungdomsfilm. De tre hovedroller spiller fint - især Mira Grosin som bandets hanekam-bærende, hyperenergiske frontfigur - men filmen koger igen og igen for meget suppe på de enkelte scener, så det hele bliver lidt langtrukkent. Det er ikke nogen dårlig film, men i betragtning af, at den er lavet af manden, som i sin tid brød igennem med "Fucking Åmål", er det en småskuffende, halvtam omgang.

Set på CPH:PIX 2014.
Vi er de bedste