Tørre tæsk

Tænk sig, det her er slet ikke nogen tosset toer. Den har meget at byde på, især hvad underholdningen angår. Tempoet er stadig besindigt, og filmen cruiser afsted som en benzinslugende Mustang fra 70'erne. Men det er en helt anden film - "Magnum Force" er klart den actionmæssige storebror til "Dirty Harry". Hvor første film ramte en helt unik vibe og i virkeligheden var bedst i sine allermest stille øjeblikke, så er det omvendt her. Action-scenerne holder stadig. Biljagten er mere end habil, skudvekslingen mod Palancios mænd kunne lige så godt være fra en western (af den gode slags), og der er også skruet op for volden. Faktisk er skurkens henrettelsesscener ret voldsomme. De virker! Folk får nogle seriøse hagl i denne film.

Eneste deciderede minus er det langtrukne klimaks der ender med at skuffe. En lige så mesterlig slutning som etterens ville være utopi, men en fesen macho-dyst på motorcykler med en kold dukkert som afslutning? Come on...

Clint er til gengæld ikke til at skyde igennem i hovedrollen. Hverken billedlig eller bogstavelig talt. Jeg elsker, at vi ser flere sider af den ellers så lavmælte Harry Callahan. Han er meget mere (fysisk) voldelig her, og vi får etableret, at hans gummi-moral kun kan strækkes til en vis grænse. Og hey, når man caster Hal Holbrook som sur chef og Harrys modstykke, så er den jo allerede halvt hjemme der.