Together in Electric Dreams
5.0
Jeg blev faktisk overrasket over, at der var gået fem år siden Spike Jonzes forrige film, men man må sige, at han vender tilbage til lærredet med et brag. "Her" er noget af det mest elegante science-fiction, jeg længe har set.
Præmissen er, at verdens første kunstigt intelligente computer-styresystem kommer på markedet i en nær fremtid. Hovedpersonen, Theodore, er så én i den første bølge af brugere af det nye system - han er en følsom mand, der lever af at skrive andre menneskers breve for firmaet BeautifulHandwrittenLetters.com, og som stadig er hårdt ramt af sin forestående skilsmisse. Og da han så får indstillet sit nye styresystem til at have en kvindelig personlighed, lægger det kimen til en aparte forelskelse.
Det fede ved "Her" er, at Jonze tager sin præmis og kører den helt igennem. Ideen om kærlighed - eller i hvert fald sex - mellem mennesker og intelligente computere er ikke ny på film, se fx så forskellige titler som "Demon Seed" og "Electric Dreams". Men frem for at gøre det til noget weird gør Jonze det i stedet til en troværdig og sympativækkende ting, når Theodore og styresystemet Samantha mødes i et gensidigt behov for følelser. Som også bliver elegant bredt ud, ved at man hører, at deres forhold slet ikke er unikt.
Teknologi fylder selvsagt også meget i filmens superelegante production design - tænk en fremtidsverden, hvor alt design er Apple-ficeret, helt ned til at tidens mode er domineret af flader i klare pastelfarver. På den måde støtter elementer i filmen op om den centrale romantiske historie, som både skaber morsomme, ømme og triste scener. "Her" er først og fremmest en fortælling om behovet for kærlighed og de konflikter og faldgruber, det behov giver - med mange fint udtænkte twists. Og nogle tydelige spark til moderne menneskers tendens til at kigge på skærme i stedet for hinanden.
Jeg synes dog, at filmen bliver en anelse for lang, fordi pointerne skal understreges en ekstra gang, og at Jonze faktisk forråder sin præmis en smule ved at lave en lidt for forudsigeligt moraliserende slutning. Men grundlæggende set er "Her" baseret på et usædvanligt sprudlende manuskript, og det er ikke underligt, at det gav Jonze en Oscar.
Samtidig har filmen en stærkt spillende Joaquin Phoenix i hovedrollen som Theodore. Det er den afdæmpede version af Phoenix, vi får her, men det giver så bare bedre grundlag for at se, hvor dygtig han er til at spille på de små nuancer. Det gør han primært med modspil fra Scarlett Johanssons stemme, for hun er virkelig imponerende som Samantha - en rolle, der bl.a. understreger, at Johanssons sexappeal langtfra kun er kropslig. Der er også udmærkede biroller til dygtige folk som Amy Adams, Olivia Wilde og Rooney Mara, men "Her" bliver i den grad domineret af Phoenix og Johansson, når det gælder skuespillet. Jeg forstår godt, at der var spekulationer, om at Johansson måske kunne være blevet den første, der blev Oscar-nomineret for en rent verbal rolle.
"Her" er en charmerende, medrivende og dejligt anderledes film, som igen understreger, at forfatter-instruktør Jonze er ét af de mest kreative hoveder i Hollywood. Den har som nævnt et par skønhedsfejl i mine øjne, som især slår den en smule af sporet til sidst. Men hold op, hvor er det dog en elegant og gennemført film derudover. Fem store stjerner herfra.
Præmissen er, at verdens første kunstigt intelligente computer-styresystem kommer på markedet i en nær fremtid. Hovedpersonen, Theodore, er så én i den første bølge af brugere af det nye system - han er en følsom mand, der lever af at skrive andre menneskers breve for firmaet BeautifulHandwrittenLetters.com, og som stadig er hårdt ramt af sin forestående skilsmisse. Og da han så får indstillet sit nye styresystem til at have en kvindelig personlighed, lægger det kimen til en aparte forelskelse.
Det fede ved "Her" er, at Jonze tager sin præmis og kører den helt igennem. Ideen om kærlighed - eller i hvert fald sex - mellem mennesker og intelligente computere er ikke ny på film, se fx så forskellige titler som "Demon Seed" og "Electric Dreams". Men frem for at gøre det til noget weird gør Jonze det i stedet til en troværdig og sympativækkende ting, når Theodore og styresystemet Samantha mødes i et gensidigt behov for følelser. Som også bliver elegant bredt ud, ved at man hører, at deres forhold slet ikke er unikt.
Teknologi fylder selvsagt også meget i filmens superelegante production design - tænk en fremtidsverden, hvor alt design er Apple-ficeret, helt ned til at tidens mode er domineret af flader i klare pastelfarver. På den måde støtter elementer i filmen op om den centrale romantiske historie, som både skaber morsomme, ømme og triste scener. "Her" er først og fremmest en fortælling om behovet for kærlighed og de konflikter og faldgruber, det behov giver - med mange fint udtænkte twists. Og nogle tydelige spark til moderne menneskers tendens til at kigge på skærme i stedet for hinanden.
Jeg synes dog, at filmen bliver en anelse for lang, fordi pointerne skal understreges en ekstra gang, og at Jonze faktisk forråder sin præmis en smule ved at lave en lidt for forudsigeligt moraliserende slutning. Men grundlæggende set er "Her" baseret på et usædvanligt sprudlende manuskript, og det er ikke underligt, at det gav Jonze en Oscar.
Samtidig har filmen en stærkt spillende Joaquin Phoenix i hovedrollen som Theodore. Det er den afdæmpede version af Phoenix, vi får her, men det giver så bare bedre grundlag for at se, hvor dygtig han er til at spille på de små nuancer. Det gør han primært med modspil fra Scarlett Johanssons stemme, for hun er virkelig imponerende som Samantha - en rolle, der bl.a. understreger, at Johanssons sexappeal langtfra kun er kropslig. Der er også udmærkede biroller til dygtige folk som Amy Adams, Olivia Wilde og Rooney Mara, men "Her" bliver i den grad domineret af Phoenix og Johansson, når det gælder skuespillet. Jeg forstår godt, at der var spekulationer, om at Johansson måske kunne være blevet den første, der blev Oscar-nomineret for en rent verbal rolle.
"Her" er en charmerende, medrivende og dejligt anderledes film, som igen understreger, at forfatter-instruktør Jonze er ét af de mest kreative hoveder i Hollywood. Den har som nævnt et par skønhedsfejl i mine øjne, som især slår den en smule af sporet til sidst. Men hold op, hvor er det dog en elegant og gennemført film derudover. Fem store stjerner herfra.
23/04-2014
