Stranger Than Paradise, on Permanent Vacation
5.0
Kombinationen af Jim Jarmusch og vampyrer lover noget anderledes og specielt, og det er lige præcis, hvad man får i "Only Lovers Left Alive", som er én af de mest særprægede vampyrfilm, jeg har set. Den handler om et vampyr-par, Adam og Eve, som er flere hundrede år gamle og derfor lever i et andet tempo end mennesker. Da filmen starter, er Adam forskanset i sit hjem i Detroit, mens Eve bor i Tanger. Men da hun aner, at Adam er depressiv og overvejer selvmord, flyver hun til USA for at redde ham.
"Only Lovers Left Alive" er en ultracool film, som Jarmusch virkelig kan lave dem. Hans to hovedpersoner er sofistikerede æstetikere, som bruger deres evige liv til at fordybe sig i kultur og viden - Adam er en talentfuld komponist, mens Eve mest er til litteratur. De føler sig tydeligvis hævet over det menneskelige liv, men sørger alligevel for at få deres blodtørst stillet uden drab. Og så har de altså fundet sammen i en bogstaveligt udødelig kærlighed, som tilsyneladende mest af alt er intellektuel.
Men forfatter-instruktør Jarmusch lader så også deres normer blive udfordret. Først af Eves uvorne lillesøster, der kommer på besøg og laver ballade. Og til sidst slår filmen et fint ironisk slag med halen, der markerer, at hele den intellektuelle klasses selvbillede som æstetisk og kulturelt forfinede væsener ikke er så meget værd, hvis der først kommer pres på.
Det er en forholdsvis simpel handling, men Jarmusch folder den smukt ud i en næsten hypnotisk, langsom stil, som især peger tilbage mod hans tidlige film fra 80'erne - der er fx flere panoreringer, som stilistisk er hentet direkte fra "Down by Law". "Only Lovers Left Alive" er ekstremt dvælende og stemningsfuld, med flot brug af en aftendunkel serie af farverige locations i USA og Marokko, og der er også kælet smukt for designet af de to vampyrers hjem.
De to spilles effektfuldt af Tom Hiddleston og Tilda Swinton - især Swinton er med sit udseende nærmest født til at spille vampyr, og både hun og Hiddleston rammer en gennemført, overbevisende hipster-coolness. Mia Wasikowska tilfører så lidt spræl og anarkisme som lillesøsteren, og John Hurt er også rigtig fin som Christopher Marlowe, der som én af filmens mange små jokes er en meget gammel ven af de to hovedpersoner.
"Only Lovers Left Alive" er én af den slags film, som er svære at sætte helt dækkende ord på, fordi den i så høj grad baserer sig på stemning og dvælende visuelle indtryk. Det er én af de mest aparte vampyrfilm, jeg har set, men også én af de mest overbevisende, fordi man virkelig får det her indtryk af oldgamle, verdensfjerne, romantiske, selvtilfredse vampyrer. Indtil Jarmusch altså piller dem ned med en dejligt ironisk slutning. Det er i mine øjne hans bedste film siden "Dead Man".
"Only Lovers Left Alive" er en ultracool film, som Jarmusch virkelig kan lave dem. Hans to hovedpersoner er sofistikerede æstetikere, som bruger deres evige liv til at fordybe sig i kultur og viden - Adam er en talentfuld komponist, mens Eve mest er til litteratur. De føler sig tydeligvis hævet over det menneskelige liv, men sørger alligevel for at få deres blodtørst stillet uden drab. Og så har de altså fundet sammen i en bogstaveligt udødelig kærlighed, som tilsyneladende mest af alt er intellektuel.
Men forfatter-instruktør Jarmusch lader så også deres normer blive udfordret. Først af Eves uvorne lillesøster, der kommer på besøg og laver ballade. Og til sidst slår filmen et fint ironisk slag med halen, der markerer, at hele den intellektuelle klasses selvbillede som æstetisk og kulturelt forfinede væsener ikke er så meget værd, hvis der først kommer pres på.
Det er en forholdsvis simpel handling, men Jarmusch folder den smukt ud i en næsten hypnotisk, langsom stil, som især peger tilbage mod hans tidlige film fra 80'erne - der er fx flere panoreringer, som stilistisk er hentet direkte fra "Down by Law". "Only Lovers Left Alive" er ekstremt dvælende og stemningsfuld, med flot brug af en aftendunkel serie af farverige locations i USA og Marokko, og der er også kælet smukt for designet af de to vampyrers hjem.
De to spilles effektfuldt af Tom Hiddleston og Tilda Swinton - især Swinton er med sit udseende nærmest født til at spille vampyr, og både hun og Hiddleston rammer en gennemført, overbevisende hipster-coolness. Mia Wasikowska tilfører så lidt spræl og anarkisme som lillesøsteren, og John Hurt er også rigtig fin som Christopher Marlowe, der som én af filmens mange små jokes er en meget gammel ven af de to hovedpersoner.
"Only Lovers Left Alive" er én af den slags film, som er svære at sætte helt dækkende ord på, fordi den i så høj grad baserer sig på stemning og dvælende visuelle indtryk. Det er én af de mest aparte vampyrfilm, jeg har set, men også én af de mest overbevisende, fordi man virkelig får det her indtryk af oldgamle, verdensfjerne, romantiske, selvtilfredse vampyrer. Indtil Jarmusch altså piller dem ned med en dejligt ironisk slutning. Det er i mine øjne hans bedste film siden "Dead Man".
01/05-2014
