Solid og underholdende omgang Spider-Man Classic
4.0
Den nye serie af Spider-Man-film fortsætter i fin stil med et afsnit, der elegant behandler heltens klassiske konflikter i flere parallelle spor.
Da filmen starter, har Peter Parker stadig intentioner om at overholde det løfte, han i etteren gav sin kærestes far, om at han ville droppe Spider-Man for ikke at udsætte Gwen for fare. Forholdet til Gwen knirker dog af samme årsag, og samtidig sker der ting omkring det skumle firma Oscorp, som Peter Parkers barndomsven Harry kommer hjem for at overtage efter sin afdøde far. For Harry viser sig at lide af samme sygdom, som i etteren drev faderen ud i sindssyge og superskurkeri. Og oven i det forvandler en ulykke på Oscorp en nørdet elektriker til superskurken Electro, mens vores helt også opdager nogle gamle optegnelser, der måske kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete med hans afdøde forældre.
Det er virkelig en omgang klassisk Spider-Man med klassiske modstandere, plotlinjer og dilemmaer, som manuskriptforfatterne her har skruet sammen. Og det bliver effektivt ført ud i livet af instruktør Marc Webb, som tydeligt har fundet sig bedre til rette i universet efter de indledende manøvrer i "The Amazing Spider-Man". Her bliver der sat tempo og kulør på fra start, og Webb holder dygtigt de mange bolde i luften i en film, som også skifter overbevisende mellem humor og alvor, samtidig med at venskab og romantik får tilpas med plads.
Som gammel Spider-Man-fan er det særdeles tilfredsstillende at se heltens klassiske dilemmaer omkring ansvar og frygt for sine nærmeste foldet så fint ud, piftet op med nogle særdeles effektive actionscener med overbevisende computeranimation. Det er ganske simpelt rigtig flot og velfungerende superhelteunderholdning. Og så lykkes det ikke mindst Webb at lave en virkelig imponerende iscenesættelse af én af de mest ikoniske scener fra Spider-Man-tegneserierne.
Filmen rummer dog også en enkelt helkikser i form af Paul Giamatti som The Rhino, der simpelt hen bliver for latterlig. Men omvendt er Andrew Garfield nu meget sikrere i rollen som Peter Parker og Spider-Man, Emma Stone er stadig dejlig og overbevisende (og handlekraftig) som Gwen Stacy, og på skurkesiden gør Dane DeHaan det rigtig godt som Harry Osborn, mens Jamie Foxx leverer en næsten overspillet nørdet og rablende udgave af Electro.
Da jeg så "The Amazing Spider-Man", var jeg på det hold, som undrede sig over, at man valgte at reboote så hurtigt efter Sam Raimis Spider-Man-trilogi, selv om det isoleret set var en udmærket film. Det forbehold er til gengæld helt væk nu, for "The Amazing Spider-Man 2" føles frisk og er virkelig en rigtig Spider-Man-historie - og Webb løfter også klart niveauet fra etteren til toeren, ligesom Raimi gjorde det i sin tid. Jeg lander på fire store stjerner for denne toer, som trods alt ikke når helt op på siden af Raimis toer, men dog hører til i den bedre ende af Marvel-filmene.
Jeg håber så, at den ikke bliver fulgt op af en lige så slatten treer, som vi fik sidste gang ... men der er det interessant, at Marvel har meldt ud, at næste film i rækken bliver med skurken Venom som decideret hovedperson, før den officielle treer så følger. I de afsluttende vignetter under credits præsenterer "The Amazing Spider-Man 2" faktisk hele to superskurketeams fra serierne, så der er lagt op til, at Peter Parker får nok at se til.
Da filmen starter, har Peter Parker stadig intentioner om at overholde det løfte, han i etteren gav sin kærestes far, om at han ville droppe Spider-Man for ikke at udsætte Gwen for fare. Forholdet til Gwen knirker dog af samme årsag, og samtidig sker der ting omkring det skumle firma Oscorp, som Peter Parkers barndomsven Harry kommer hjem for at overtage efter sin afdøde far. For Harry viser sig at lide af samme sygdom, som i etteren drev faderen ud i sindssyge og superskurkeri. Og oven i det forvandler en ulykke på Oscorp en nørdet elektriker til superskurken Electro, mens vores helt også opdager nogle gamle optegnelser, der måske kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete med hans afdøde forældre.
Det er virkelig en omgang klassisk Spider-Man med klassiske modstandere, plotlinjer og dilemmaer, som manuskriptforfatterne her har skruet sammen. Og det bliver effektivt ført ud i livet af instruktør Marc Webb, som tydeligt har fundet sig bedre til rette i universet efter de indledende manøvrer i "The Amazing Spider-Man". Her bliver der sat tempo og kulør på fra start, og Webb holder dygtigt de mange bolde i luften i en film, som også skifter overbevisende mellem humor og alvor, samtidig med at venskab og romantik får tilpas med plads.
Som gammel Spider-Man-fan er det særdeles tilfredsstillende at se heltens klassiske dilemmaer omkring ansvar og frygt for sine nærmeste foldet så fint ud, piftet op med nogle særdeles effektive actionscener med overbevisende computeranimation. Det er ganske simpelt rigtig flot og velfungerende superhelteunderholdning. Og så lykkes det ikke mindst Webb at lave en virkelig imponerende iscenesættelse af én af de mest ikoniske scener fra Spider-Man-tegneserierne.
Filmen rummer dog også en enkelt helkikser i form af Paul Giamatti som The Rhino, der simpelt hen bliver for latterlig. Men omvendt er Andrew Garfield nu meget sikrere i rollen som Peter Parker og Spider-Man, Emma Stone er stadig dejlig og overbevisende (og handlekraftig) som Gwen Stacy, og på skurkesiden gør Dane DeHaan det rigtig godt som Harry Osborn, mens Jamie Foxx leverer en næsten overspillet nørdet og rablende udgave af Electro.
Da jeg så "The Amazing Spider-Man", var jeg på det hold, som undrede sig over, at man valgte at reboote så hurtigt efter Sam Raimis Spider-Man-trilogi, selv om det isoleret set var en udmærket film. Det forbehold er til gengæld helt væk nu, for "The Amazing Spider-Man 2" føles frisk og er virkelig en rigtig Spider-Man-historie - og Webb løfter også klart niveauet fra etteren til toeren, ligesom Raimi gjorde det i sin tid. Jeg lander på fire store stjerner for denne toer, som trods alt ikke når helt op på siden af Raimis toer, men dog hører til i den bedre ende af Marvel-filmene.
Jeg håber så, at den ikke bliver fulgt op af en lige så slatten treer, som vi fik sidste gang ... men der er det interessant, at Marvel har meldt ud, at næste film i rækken bliver med skurken Venom som decideret hovedperson, før den officielle treer så følger. I de afsluttende vignetter under credits præsenterer "The Amazing Spider-Man 2" faktisk hele to superskurketeams fra serierne, så der er lagt op til, at Peter Parker får nok at se til.
19/05-2014
