God idé, dårlig udførelse
2.0
Disney tager historien fra én af sine mest elskede tegnefilm, "Sleeping Beauty", og vender den på hovedet i denne genfortælling af samme historie, der ser den fra den traditionelle skurks synspunkt. I denne version er den onde fe Maleficent nemlig lederen af alfernes rige, som er nabo til kongeriget. Hun er en alf med store magiske kræfter, der fra start er venlig over for menneskene. Men hendes venlighed fører til en tragisk kærlighedsaffære og et brutalt forræderi, som formørker hendes sind i så høj grad, at hun kaster forbandelsen over Tornerose.
Det er faktisk en temmelig ambitiøs genskrivning af eventyret, Disney her har gang i med Linda Woolverton som hovedforfatter - hun er én af selskabets mest solide forfattere i nyere tid og var bl.a. også med på både "Beauty and the Beast" og "The Lion King". Der bliver gjort et udmærket stykke arbejde med at gøre Maleficent menneskelig og forståelig frem for blot at være The Queen of All Evil, og historien bliver også omformet til, at man bag kulisserne ser, at Maleficent fortryder, hvad hun har gjort, og forsøger at gøre skaden god igen.
I sidste ende bliver historien dog nærmest endnu mere banal end originaludgaven, selv om man godt kan læse nogle interessante feministiske tolkninger ind i forholdet mellem de to kvindelige hovedroller og det forræderiske angreb, som koster alfen hendes vinger. Men når man skriver skurken ud af historien, skriver man også konflikt og drama ud, og kongen er en fesen erstatning for Maleficent som fortællingens hovedskurk.
Oven i det bliver "Maleficent" så også virkelig kluntet fortalt. Robert Stromberg debuterer som instruktør, og det gør han ikke særlig imponerende, for her får publikum alt banket ind i hovedet med en skovl, når filmen overforklarer alt - og så i øvrigt heller ikke laver specielt elegante overgange mellem de forskellige faser i historien. Stromberg har en lang og imponerende karriere som effektmand bag sig, og det kan man absolut godt se, for "Maleficent" har særdeles flotte computeranimationer af historiens mange magiske elementer. Men det med at instruere er Stromberg altså ikke nær så god til.
Det ses også på skuespillerne, som har været overladt ret meget til sig selv. Angelina Jolie overspiller lystigt - og med flot computeranimerede kindben - som Maleficent, og det er heldigt for filmen, at hun aldrig rigtig er kedelig at se på, for selv i eklatant overspil er der mange fine detaljer hos Jolie. Elle Fanning er derimod en meget fersk, fjantet og temmelig ligegyldig prinsesse. Og diverse biroller tilfører ikke ret meget, selv om Sam Riley dog har morsomme øjeblikke som en hårdt prøvet ravn.
Jeg synes, der er en rigtig god idé bag "Maleficent", og i den moderne bølge af genfortalte eventyr på film er det her bestemt ét af de bedst tænkte. Men desværre lever udførelsen slet ikke op til potentialet, selv om den er flot at se på.
Det er faktisk en temmelig ambitiøs genskrivning af eventyret, Disney her har gang i med Linda Woolverton som hovedforfatter - hun er én af selskabets mest solide forfattere i nyere tid og var bl.a. også med på både "Beauty and the Beast" og "The Lion King". Der bliver gjort et udmærket stykke arbejde med at gøre Maleficent menneskelig og forståelig frem for blot at være The Queen of All Evil, og historien bliver også omformet til, at man bag kulisserne ser, at Maleficent fortryder, hvad hun har gjort, og forsøger at gøre skaden god igen.
I sidste ende bliver historien dog nærmest endnu mere banal end originaludgaven, selv om man godt kan læse nogle interessante feministiske tolkninger ind i forholdet mellem de to kvindelige hovedroller og det forræderiske angreb, som koster alfen hendes vinger. Men når man skriver skurken ud af historien, skriver man også konflikt og drama ud, og kongen er en fesen erstatning for Maleficent som fortællingens hovedskurk.
Oven i det bliver "Maleficent" så også virkelig kluntet fortalt. Robert Stromberg debuterer som instruktør, og det gør han ikke særlig imponerende, for her får publikum alt banket ind i hovedet med en skovl, når filmen overforklarer alt - og så i øvrigt heller ikke laver specielt elegante overgange mellem de forskellige faser i historien. Stromberg har en lang og imponerende karriere som effektmand bag sig, og det kan man absolut godt se, for "Maleficent" har særdeles flotte computeranimationer af historiens mange magiske elementer. Men det med at instruere er Stromberg altså ikke nær så god til.
Det ses også på skuespillerne, som har været overladt ret meget til sig selv. Angelina Jolie overspiller lystigt - og med flot computeranimerede kindben - som Maleficent, og det er heldigt for filmen, at hun aldrig rigtig er kedelig at se på, for selv i eklatant overspil er der mange fine detaljer hos Jolie. Elle Fanning er derimod en meget fersk, fjantet og temmelig ligegyldig prinsesse. Og diverse biroller tilfører ikke ret meget, selv om Sam Riley dog har morsomme øjeblikke som en hårdt prøvet ravn.
Jeg synes, der er en rigtig god idé bag "Maleficent", og i den moderne bølge af genfortalte eventyr på film er det her bestemt ét af de bedst tænkte. Men desværre lever udførelsen slet ikke op til potentialet, selv om den er flot at se på.
12/07-2014
