Ekkoer af Kafka og Gilliam i flot Dostoyevsky-filmatisering
5.0
Det er ét af Fyodor Dostoyevskys tidligste og mindre kendte værker, "Dobbeltgængeren", som her bliver flyttet fra Rusland i det 19. århundrede til en slags dystopisk retro-nutid. Og det bliver leveret i meget konsekvent stil af forfatter-instruktør Richard Ayoade, der allerede imponerede med sin fine debutfilm, "Submarine", men her hæver niveauet yderligere en tak i en intellektuel og underholdende film.
Hovedpersonen i "The Double" er Simon James, en yngre mand i kedeligt jakkesæt, der laver uspecificeret bureaukratarbejde på sit kontorjob. Når han har fri, bruger han tiden på at udspionere den søde kopist fra kontoret, som bor i blokken over for hans lejlighed, og som han ikke kan tage sig sammen til at invitere ud. Simons liv bliver dog vendt op og ned, da hans dobbeltgænger, James Simon, bliver ansat på kontoret. I modsætning til Simon er James beleven og charmerende, og han bliver hurtigt populær hos alle, inklusive pigen overfor. I en grad, så Simon snart føler, at hans liv bliver stjålet fra ham.
"The Double" er utroligt flot iscenesat i en stil, der trækker tydelig inspiration fra både Franz Kafka og Terry Gilliam (særligt "Brazil"). I en grå og trist verden lever Simon et liv, der synes at være næsten komplet meningsløst, med arbejdsopgaver, der tilsyneladende mest består i at flytte rundt på papirer og lave rapporter. Og en fritid, der heller ikke indeholder meget spas, bortset fra at han tydeligvis har en drøm, om at den søde kopist kan give ham noget indhold i tilværelsen.
Dermed er scenen altså sat til en eksistentialistisk fortælling om individet, der bliver langsomt udvisket af dagligdagens trummerum og et liv, der synes styret af usynlige kræfter. Eller måske er det bare Simon, der bliver sindssyg, og James er symbol på hans personlighedsspaltning. Det giver filmen nemlig ikke noget klart svar på, men overlader det i stedet til tilskueren selv at vurdere, hvad der er symbolik, og hvad der er fiktionens virkelighed, efterhånden som tingene mudres mere og mere sammen, i takt med at der sker flere og flere sære ting.
Det er virkelig elegant lavet af Ayoade, som også har et lille kup i Jesse Eisenberg i hovedrollen (eller rollerne?) som Simon og James. Eisenberg glider let og elegant frem og tilbage mellem det selvsikre og det usikre, det slesk charmerende og det pinagtigt forfjamskede, og det er absolut én af hans hidtil bedste roller. Mia Wasikowska gør det også udmærket som hans udkårne, og derudover er filmen befolket af karikeret stereotype biroller, bl.a. Wallace Shawn som Eisenbergs emsige chef, der understreger den tiltagende stemning af paranoia.
"The Double" er nemlig urovækkende og ubehageligt dyster i sin skildring af tabet af identitet, eller begyndende vanvid, eller begge dele på én gang. Men samtidig er den også dybt sorthumoristisk i brugen af absurde personer og scener, der understreger, hvor meningsløst livet omkring Simon er. På den måde lægger filmen sig i fortællestil smukt op ad sine åndelige forfædre, fra Dostoyevsky over Kafka til Gilliam, og helt i samme stil er det altså en fortælling, der pirrer og driller med sit dobbeltbundede udtryk frem for blot at servere en række forklaringer for seeren. Det er en fremragende film, Richard Ayoade her har fået skruet sammen.
Hovedpersonen i "The Double" er Simon James, en yngre mand i kedeligt jakkesæt, der laver uspecificeret bureaukratarbejde på sit kontorjob. Når han har fri, bruger han tiden på at udspionere den søde kopist fra kontoret, som bor i blokken over for hans lejlighed, og som han ikke kan tage sig sammen til at invitere ud. Simons liv bliver dog vendt op og ned, da hans dobbeltgænger, James Simon, bliver ansat på kontoret. I modsætning til Simon er James beleven og charmerende, og han bliver hurtigt populær hos alle, inklusive pigen overfor. I en grad, så Simon snart føler, at hans liv bliver stjålet fra ham.
"The Double" er utroligt flot iscenesat i en stil, der trækker tydelig inspiration fra både Franz Kafka og Terry Gilliam (særligt "Brazil"). I en grå og trist verden lever Simon et liv, der synes at være næsten komplet meningsløst, med arbejdsopgaver, der tilsyneladende mest består i at flytte rundt på papirer og lave rapporter. Og en fritid, der heller ikke indeholder meget spas, bortset fra at han tydeligvis har en drøm, om at den søde kopist kan give ham noget indhold i tilværelsen.
Dermed er scenen altså sat til en eksistentialistisk fortælling om individet, der bliver langsomt udvisket af dagligdagens trummerum og et liv, der synes styret af usynlige kræfter. Eller måske er det bare Simon, der bliver sindssyg, og James er symbol på hans personlighedsspaltning. Det giver filmen nemlig ikke noget klart svar på, men overlader det i stedet til tilskueren selv at vurdere, hvad der er symbolik, og hvad der er fiktionens virkelighed, efterhånden som tingene mudres mere og mere sammen, i takt med at der sker flere og flere sære ting.
Det er virkelig elegant lavet af Ayoade, som også har et lille kup i Jesse Eisenberg i hovedrollen (eller rollerne?) som Simon og James. Eisenberg glider let og elegant frem og tilbage mellem det selvsikre og det usikre, det slesk charmerende og det pinagtigt forfjamskede, og det er absolut én af hans hidtil bedste roller. Mia Wasikowska gør det også udmærket som hans udkårne, og derudover er filmen befolket af karikeret stereotype biroller, bl.a. Wallace Shawn som Eisenbergs emsige chef, der understreger den tiltagende stemning af paranoia.
"The Double" er nemlig urovækkende og ubehageligt dyster i sin skildring af tabet af identitet, eller begyndende vanvid, eller begge dele på én gang. Men samtidig er den også dybt sorthumoristisk i brugen af absurde personer og scener, der understreger, hvor meningsløst livet omkring Simon er. På den måde lægger filmen sig i fortællestil smukt op ad sine åndelige forfædre, fra Dostoyevsky over Kafka til Gilliam, og helt i samme stil er det altså en fortælling, der pirrer og driller med sit dobbeltbundede udtryk frem for blot at servere en række forklaringer for seeren. Det er en fremragende film, Richard Ayoade her har fået skruet sammen.
16/07-2014
