Ubønhørlig god
5.0
Den her er ikke for alle. Især ikke dem der er tungsindigt anlagte. De bliver skubbet udover kanten og ned i dybet efter at have set dette bæst af en film.
For det er et bæst - et nådeløst og uhjælpeligt et. Jeg kan ærligt ikke mindes at have set en film, der efterlod mig så trist siden Darren Aronofskys "Requeim of a Dream" borede sig igennem mit indre og lod alt splintre. "Out of the Furnace" viser tilsvarende nåde. Ingen.
Det er en film, der er klog på mennesker, og karakterernes mange relationer imellem er skildret knivskarpt og med blik for, hvad der definerer os, når livet tørrer røv i vores eksistens. Der er så mange nuancer her, at det slet ikke er nødvendigt for de mange dygtige skuespillere at spille med musklerne. "Out of the Furnace" er én lang opvisning i underspil og subtilitet, ikke blot i skuespillet - det er filmens DNA. I dette R-ratede værk serverer instruktør Scott Cooper selv de mest voldsomme sekvenser forbløffende afdæmpet. Nærmest med stoisk ro. Det er bizart at være vidne til, og jo længere vi kommer hen, jo mere går det op for en, hvor original filmens tone egentlig er. Den råber og skriger i stilhed. Der er flere næsten lydløse scener i filmen, og det er her, håbløsheden mærkes allermest.
Igen godt hjulpet på vej af skuespillerne. Christian Bale i hovedrollen viser imponerende styrke - ofte uden at sige et kvæk. Woody Harrelson fortjener også at blive nævnt. Han er blændende. Og modbydelig. Han personificerer alt hvad der er galt med, ikke bare bysamfundet i filmen, men det amerikanske hjerteland i det hele taget. Jep, det er en af den slags præstationer. Og en af karrierens bedste.
Det er på eget ansvar, men jeg vil opfordre folk til at synke ned i dette kviksandsdrama. Du kommer ikke op igen. Selv for de mest depressive typer er der dog stadig en klar gevinst at hente i filmens sidste del, hvor to scener har en spændingsopbygning, der får dig til at slide emaljen væk på tænderne.
En kærkommen mavepuster.
For det er et bæst - et nådeløst og uhjælpeligt et. Jeg kan ærligt ikke mindes at have set en film, der efterlod mig så trist siden Darren Aronofskys "Requeim of a Dream" borede sig igennem mit indre og lod alt splintre. "Out of the Furnace" viser tilsvarende nåde. Ingen.
Det er en film, der er klog på mennesker, og karakterernes mange relationer imellem er skildret knivskarpt og med blik for, hvad der definerer os, når livet tørrer røv i vores eksistens. Der er så mange nuancer her, at det slet ikke er nødvendigt for de mange dygtige skuespillere at spille med musklerne. "Out of the Furnace" er én lang opvisning i underspil og subtilitet, ikke blot i skuespillet - det er filmens DNA. I dette R-ratede værk serverer instruktør Scott Cooper selv de mest voldsomme sekvenser forbløffende afdæmpet. Nærmest med stoisk ro. Det er bizart at være vidne til, og jo længere vi kommer hen, jo mere går det op for en, hvor original filmens tone egentlig er. Den råber og skriger i stilhed. Der er flere næsten lydløse scener i filmen, og det er her, håbløsheden mærkes allermest.
Igen godt hjulpet på vej af skuespillerne. Christian Bale i hovedrollen viser imponerende styrke - ofte uden at sige et kvæk. Woody Harrelson fortjener også at blive nævnt. Han er blændende. Og modbydelig. Han personificerer alt hvad der er galt med, ikke bare bysamfundet i filmen, men det amerikanske hjerteland i det hele taget. Jep, det er en af den slags præstationer. Og en af karrierens bedste.
Det er på eget ansvar, men jeg vil opfordre folk til at synke ned i dette kviksandsdrama. Du kommer ikke op igen. Selv for de mest depressive typer er der dog stadig en klar gevinst at hente i filmens sidste del, hvor to scener har en spændingsopbygning, der får dig til at slide emaljen væk på tænderne.
En kærkommen mavepuster.
01/08-2014
