Seje Arnold er tilbage
4.0
Så kom Arnold's Sabotage endelig på dvd, efter at dens oprindelige biografpremiere tilbage i april blev aflyst. Formentligt fordi den floppede i USA. Faktisk har næsten alle film Arnold har medvirket i siden han stoppede som Guvernør, skuffet i stor stil i biograferne. Eneste undtagelse er hans beskedne deltagelse i de to første The Expendables film.
Sabotage er nok hans bedste film siden hans tilbagekomst. Den er i hvert fald et nyk bedre end f.eks. Escape Plan og The Last Stand. Der er ikke sparet på vold, blod eller brutalitet i filmen, som fremstår meget effektiv og nærværende, fordi kameraet flyver rundt på en hjemmevideoagtig facon. Nogen vil sikkert synes det er fedt, mens andre vil finde det en anelse for voldsomt. Men lad mig advare med det samme. Filmen er ikke for sarte sjæle.
Historien er ikke noget ud over det sædvanlige, og der er selvfølgelig en håndfuld typiske krimi-klicheer indplaceret. Værst er den megen spilletid som Olivia Williams har fået, som den hæderlige, men også bestemmende politikvinde, der skal opklare mordene på Arnold's team. Holdet bliver nemlig en efter en udryddet, efter en mindre vellykket politiaktion mod et narkokartel. Til at begynde med mistænker man kartellet står bag, men det går efterhånden op for alle, at situationen er meget mere kompliceret. Pludselig kommer alle i tvivl om, hvem de overhovedet kan stole. Er morderen en af deres egne?
Filmen byder på nogle solide action sekvenser, selvom de ikke er mange. Rent teknisk er der ikke meget at klage over, og så føles filmens længde på 105 minutter ganske tilpas. Skuespillet er lidt i den blandede afdeling. Vi bliver egentlig ikke meget klogere på ret mange af karaktererne, og derfor føler vi hellere ikke med dem, når de endelig møder deres undergang.
Omvendt må jeg rose Arnold Schwarzenegger's præstation. Hans talent er meget begrænset. Noget mange har gentaget i hele hans karriere. Men personligt synes jeg, at han spiller en af sine bedste roller længe set. Hans figur har en grum baggrundsoplevelse, og Arnold tvinges derfor til at vise en del følelser frem under filmforløbet. Det er faktisk rart at se ham i en rolle, hvor han ikke bare ligner sig selv i en sej situation.
Sabotage fortjener uden tvivl et publikum. Det er uden tvivl Arnold's bedste film efter hans politiske karriere, selvom den selvfølgelig ikke helt kan måle sig med hans allerbedste fra 80'erne og 90'erne.
Sabotage er nok hans bedste film siden hans tilbagekomst. Den er i hvert fald et nyk bedre end f.eks. Escape Plan og The Last Stand. Der er ikke sparet på vold, blod eller brutalitet i filmen, som fremstår meget effektiv og nærværende, fordi kameraet flyver rundt på en hjemmevideoagtig facon. Nogen vil sikkert synes det er fedt, mens andre vil finde det en anelse for voldsomt. Men lad mig advare med det samme. Filmen er ikke for sarte sjæle.
Historien er ikke noget ud over det sædvanlige, og der er selvfølgelig en håndfuld typiske krimi-klicheer indplaceret. Værst er den megen spilletid som Olivia Williams har fået, som den hæderlige, men også bestemmende politikvinde, der skal opklare mordene på Arnold's team. Holdet bliver nemlig en efter en udryddet, efter en mindre vellykket politiaktion mod et narkokartel. Til at begynde med mistænker man kartellet står bag, men det går efterhånden op for alle, at situationen er meget mere kompliceret. Pludselig kommer alle i tvivl om, hvem de overhovedet kan stole. Er morderen en af deres egne?
Filmen byder på nogle solide action sekvenser, selvom de ikke er mange. Rent teknisk er der ikke meget at klage over, og så føles filmens længde på 105 minutter ganske tilpas. Skuespillet er lidt i den blandede afdeling. Vi bliver egentlig ikke meget klogere på ret mange af karaktererne, og derfor føler vi hellere ikke med dem, når de endelig møder deres undergang.
Omvendt må jeg rose Arnold Schwarzenegger's præstation. Hans talent er meget begrænset. Noget mange har gentaget i hele hans karriere. Men personligt synes jeg, at han spiller en af sine bedste roller længe set. Hans figur har en grum baggrundsoplevelse, og Arnold tvinges derfor til at vise en del følelser frem under filmforløbet. Det er faktisk rart at se ham i en rolle, hvor han ikke bare ligner sig selv i en sej situation.
Sabotage fortjener uden tvivl et publikum. Det er uden tvivl Arnold's bedste film efter hans politiske karriere, selvom den selvfølgelig ikke helt kan måle sig med hans allerbedste fra 80'erne og 90'erne.
05/09-2014
