Bessons wonder woman

Siden årtusindskiftet har Luc Besson primært brugt tiden på at opbygge produktionsselskabet EuropaCorp, der især har etableret sig som en kompetent leverandør af succesfulde actionthrillere i mellemklassen. På det seneste er Besson dog igen begyndt at instruere flere film frem for kun at skrive og producere dem, og "Lucy" er en interessant sag, hvor forfatter-instruktøren leger mere med mediet end længe set.

Hovedpersonen Lucy er en amerikansk udvekslingsstuderende i Taiwan, som af sin kæreste bliver presset til at levere en kuffert til et kontor. Men kufferten viser sig at indeholde stoffer, og modtageren er en koreansk gangsterboss, som også vil bruge Lucy til den videre leverance, hvor hun får syet en pose med stoffer ind i maven. Gangsternes hårdhændede behandling betyder dog, at der går hul på posen, og de eksperimentelle stoffer, hun får ud i kroppen, gør Lucy i stand til at udnytte mere og mere af sin hjernekapacitet, hvilket giver hende superkræfter.

Plottet i "Lucy" er en blanding af science babble og lommefilosofi, baseret på den gamle skrøne, om at mennesket kun udnytter en begrænset del af sin hjernekapacitet. Men når resultatet er en blanding af superheltehistorie og actionthriller, er det vel en lige så god undskyldning som fx at blive bidt af en radioaktiv edderkop. "Lucy" bevæger sig i tætklippet stil fra Taiwan til Europa, hvor heltinden er i kamp mod tiden for at nå at sikre sig alle pakker med det vilde stof, før hun når op på 100% hjernekapacitet. Undervejs opnår hun at kunne gøre stadig vildere ting, og filmens udtalte morale er, at formålet med livet er at opnå større viden.

Den pointe er jo ganske fin, og det lykkes faktisk Besson at få en medrivende film ud af et setup, hvor heltinden hurtigt bliver så ultrasej, at skurkene kun er kanonføde - for det er kampen mod uret, der giver historien dens spændingsmoment. Og det bliver altså fortalt i en stil, hvor Besson virkelig har fundet legebarnet frem og giver den fuld skrue med effekter og fortælletekniske detaljer. Jeg har altid syntes, at Besson var en instruktør, der var langt mere koncentreret om form end indhold, hvilket tit har irriteret mig. Men her holder legen med form - selv om den så også lige får en tand for meget i slutsekvensen.

Det hjælper bestemt også filmen, at den har et solidt ankerpunkt i Scarlett Johansson, der gør det rigtig glimrende i titelrollen. Hun springer flot fra dopey, småtrashet studerende til robotagtigt übermensch og er hele vejen troværdig inden for historiens rammer.

Resten af filmens roller er omvendt ret ligegyldige - bl.a. virker Morgan Freeman ret påklistret som den ekspert i intelligens, Lucy søger hjælp hos. Mens et par andre i sig selv er en del af Bessons leg med referencer. Jeg kan i hvert fald godt se et satirisk glimt i øjet, i at det er en lusket dansker, Pilou Asbæk, der sender Lucy op til en gangsterboss ved navn Mr. Jang. Eller at Mr. Jang viser sig at blive spillet af Choi Min-sik, der især er kendt for hovedrollen i "Oldboy", som filmen så igen refererer til i en satirisk gengivelse af én af de mest ikoniske scener fra det koreanske mesterværk.

Sådan er der små detaljer, man kan sidde og filmnørde med i "Lucy". Men derudover er den altså også et vellavet, fascinerende take på mennesker, der får superkræfter, og så endda med en stærk kvindelig hovedrolle. Den er på ingen måde klassisk i stilen, men hører til blandt de mere bizarre superheltefilm, jeg har set, og dens aparte historie bliver fortalt underholdende - og med et underliggende glimt i øjet. For en gangs skyld giver Bessons leg med form her klart flere plusser end minusser, og i mine øjne er "Lucy" den bedste film, Besson selv har instrueret siden årtusindskiftet.