Der er gode ideer, men Ratner taber denne myte-omskrivning på jorden
2.0
Den græske mytologi bliver ved med at give inspiration til action/adventure-film, nu hjulpet af moderne computereffekter. Der har været flere eksempler i de senere år, og her er det så myten om Herkules, der får en ny tur - efter mange tidligere optrædener på det store lærred.
"Hercules" anno 2014 har så faktisk et ganske originalt take på historien. Her fremstilles Herkules nemlig ikke som en halvgud, men derimod en tidligere atheniensisk krigshelt, der nu rejser omkring som lejesoldat sammen med en håndfuld våbenbrødre - hvoraf én er en historiefortæller, der bygger Herkules-myten op. Heltene bliver hyret af kongen af Thrakien, der har brug for hjælp til at træne og lede sin hær mod en tyrannisk krigsherre. Og filmen er så bygget op om, at Herkules både skal håndtere konflikten i Thrakien og sin egen tragiske fortid.
Det er sådan set et ganske fint forsøg på at genopfriske en meget velkendt historie, og "Hercules" rammer en lidt mere dyster tone og lidt dybere karaktertegning end den gængse popcorn-actionfilm. Også fint hjulpet af den astereotype casting af Dwayne Johnson som Herkules. Johnson har selvfølgelig fysikken til rollen, men viser derudover igen, at han absolut ikke er det mindst talentfulde muskelbundt, man har set på film. Hans følgesvende er også ganske fint valgt - med Rufus Sewell og Ian McShane i den type karakterroller, de mestrer, samt underligt nok to norske stjerneindslag i form af Aksel Hennie som en slags græsk bersærk og Ingrid Bolsø Berdal som bueskydende amazone.
Desværre holder "Hercules" bare ikke hele vejen, hvilket jeg i høj grad vil give instruktør Brett Ratner skylden for. Ratner er én af de der mainstream Hollywood-håndværkere, der laver middelmådige til dårlige film, og det kan man også se i hans valg her. I form af kampscener, der efter en god start bare bliver for repetitive og kedsommelige, og ikke mindst i historiens store twist, som bliver telegraferet på flere kilometers afstand, og som opbygges og afvikles på en måde, der gør det aldeles utroværdigt. Kombineret med at filmen til slut synker ned i uinspireret slå-på-tæven, betyder det, at "Hercules" fuldstændig mister pusten og bliver ret ligegyldig.
Hvilket er synd, for der er ellers nogle ret gode tilløb her, som man langtfra ser i al actionunderholdning fra Hollywood. Men kun til to stjerner med pil opad.
"Hercules" anno 2014 har så faktisk et ganske originalt take på historien. Her fremstilles Herkules nemlig ikke som en halvgud, men derimod en tidligere atheniensisk krigshelt, der nu rejser omkring som lejesoldat sammen med en håndfuld våbenbrødre - hvoraf én er en historiefortæller, der bygger Herkules-myten op. Heltene bliver hyret af kongen af Thrakien, der har brug for hjælp til at træne og lede sin hær mod en tyrannisk krigsherre. Og filmen er så bygget op om, at Herkules både skal håndtere konflikten i Thrakien og sin egen tragiske fortid.
Det er sådan set et ganske fint forsøg på at genopfriske en meget velkendt historie, og "Hercules" rammer en lidt mere dyster tone og lidt dybere karaktertegning end den gængse popcorn-actionfilm. Også fint hjulpet af den astereotype casting af Dwayne Johnson som Herkules. Johnson har selvfølgelig fysikken til rollen, men viser derudover igen, at han absolut ikke er det mindst talentfulde muskelbundt, man har set på film. Hans følgesvende er også ganske fint valgt - med Rufus Sewell og Ian McShane i den type karakterroller, de mestrer, samt underligt nok to norske stjerneindslag i form af Aksel Hennie som en slags græsk bersærk og Ingrid Bolsø Berdal som bueskydende amazone.
Desværre holder "Hercules" bare ikke hele vejen, hvilket jeg i høj grad vil give instruktør Brett Ratner skylden for. Ratner er én af de der mainstream Hollywood-håndværkere, der laver middelmådige til dårlige film, og det kan man også se i hans valg her. I form af kampscener, der efter en god start bare bliver for repetitive og kedsommelige, og ikke mindst i historiens store twist, som bliver telegraferet på flere kilometers afstand, og som opbygges og afvikles på en måde, der gør det aldeles utroværdigt. Kombineret med at filmen til slut synker ned i uinspireret slå-på-tæven, betyder det, at "Hercules" fuldstændig mister pusten og bliver ret ligegyldig.
Hvilket er synd, for der er ellers nogle ret gode tilløb her, som man langtfra ser i al actionunderholdning fra Hollywood. Men kun til to stjerner med pil opad.
14/09-2014
