Og der knækkede filmen for Stallones 80'er-nostalgi
2.0
Tredje runde af Stallone-genopliver-80'erne-på-actionfilm byder på en helt personlig konflikt for Stallones hovedperson, Barney Ross. Hans gruppe af heltemodige lejesoldater bliver nemlig sendt efter en international våbenhandler, der viser sig at være én af stifterne af The Expendables - en forræder, de troede var død. Det får Ross til at rekruttere nyt, ungt blod til gruppen, inden de konfronterer forræderen og hæren i den østeuropæiske bananstat, han gemmer sig i.
Isoleret set er det egentlig et mere interessant plot, end der fx var i "The Expendables 2", for det personlige hævntogt virker altid, og rekrutteringen af nye talenter giver nogle meget sjove metakommentarer om nye actionhelte kontra gamle. Men problemet er bare, at Stallone og hans medforfattere slet ikke får plottet foldet godt nok ud. Selv af en dum actionfilm at være er det virkelig primitivt, hvad der foregår her: Der er en skurk; vi tager ud for at fange ham; hov, vi blev snydt og taget til fange; nå, så må vi hellere redde vores venner og tæve skurkene. Det er en handling, som i 80'erne kunne være afviklet på et enkelt afsnit af "The A-Team" eller "Airwolf".
Og oven i det er filmens dialog virkelig tåkrummende pinlig. Der er naturligvis en bunke forsøg på kække one-liners, men nærmest alle falder tungt til jorden. Der mangler simpelt hen basal timing fra den australske instruktør Patrick Hughes, som her laver sin første amerikanske film. Det går så bedre med actionscenerne, som har en lidt mere seriøs tone end i de to første Expendables-film. Men det er stadig bare en masse scener med folk, der skyder løs og lejlighedsvis slår på hinanden, og det kan på ingen måde redde, at alt det rundt om bare kikser.
Det betyder også, at samspillet mellem bl.a. Stallone, Jason Statham og Arnold Schwarzenegger bliver endnu mere bøvet end i de foregående film. Derudover er Harrison Ford slem som Stallones nye CIA-kontakt, og Antonio Banderas er direkte pinlig som nyt comic relief. Det går noget bedre for Mel Gibson, der overspiller lystigt som skurken, mens de unge helte er en blandet omgang: Kellan Lutz (kendt fra Twilight-serien) er ret ligegyldig, det samme er boksemesteren Victor Ortiz, mens Ronda Rousey er mere forfriskende som det kvindelige indslag, filmens indre logik naturligvis gør nødvendigt, når der skal hentes helte i moderne stil ind som kontrast til 80'er-ikonerne.
Når hun ikke deltager i dårlige actionfilm, er Rousey professionel MMA-kæmper og betragtes af mange som verdens bedste kvindelige af slagsen. Og det lægger så op til en sjov pointe: Med de nye tilføjelser indeholder Expendables-heltegruppen nu folk, der har vundet internationale titler i både MMA, judo, karate, boksning og wushu - plus en tidligere NFL-spiller. Så de helte, der render rundt på lærredet, har rent faktisk klart større talent for at tæve folk end for at spille skuespil.
På ét eller andet plan siger det alt om "The Expendables 3", som bare er en ligegyldig, sjusket eksekveret actionfilm, som kun på en naiv form for bøvet charme kommer op på to små stjerner hos mig. De to forgængere var acceptabel uforpligtende underholdning, men her knækker filmen virkelig.
Isoleret set er det egentlig et mere interessant plot, end der fx var i "The Expendables 2", for det personlige hævntogt virker altid, og rekrutteringen af nye talenter giver nogle meget sjove metakommentarer om nye actionhelte kontra gamle. Men problemet er bare, at Stallone og hans medforfattere slet ikke får plottet foldet godt nok ud. Selv af en dum actionfilm at være er det virkelig primitivt, hvad der foregår her: Der er en skurk; vi tager ud for at fange ham; hov, vi blev snydt og taget til fange; nå, så må vi hellere redde vores venner og tæve skurkene. Det er en handling, som i 80'erne kunne være afviklet på et enkelt afsnit af "The A-Team" eller "Airwolf".
Og oven i det er filmens dialog virkelig tåkrummende pinlig. Der er naturligvis en bunke forsøg på kække one-liners, men nærmest alle falder tungt til jorden. Der mangler simpelt hen basal timing fra den australske instruktør Patrick Hughes, som her laver sin første amerikanske film. Det går så bedre med actionscenerne, som har en lidt mere seriøs tone end i de to første Expendables-film. Men det er stadig bare en masse scener med folk, der skyder løs og lejlighedsvis slår på hinanden, og det kan på ingen måde redde, at alt det rundt om bare kikser.
Det betyder også, at samspillet mellem bl.a. Stallone, Jason Statham og Arnold Schwarzenegger bliver endnu mere bøvet end i de foregående film. Derudover er Harrison Ford slem som Stallones nye CIA-kontakt, og Antonio Banderas er direkte pinlig som nyt comic relief. Det går noget bedre for Mel Gibson, der overspiller lystigt som skurken, mens de unge helte er en blandet omgang: Kellan Lutz (kendt fra Twilight-serien) er ret ligegyldig, det samme er boksemesteren Victor Ortiz, mens Ronda Rousey er mere forfriskende som det kvindelige indslag, filmens indre logik naturligvis gør nødvendigt, når der skal hentes helte i moderne stil ind som kontrast til 80'er-ikonerne.
Når hun ikke deltager i dårlige actionfilm, er Rousey professionel MMA-kæmper og betragtes af mange som verdens bedste kvindelige af slagsen. Og det lægger så op til en sjov pointe: Med de nye tilføjelser indeholder Expendables-heltegruppen nu folk, der har vundet internationale titler i både MMA, judo, karate, boksning og wushu - plus en tidligere NFL-spiller. Så de helte, der render rundt på lærredet, har rent faktisk klart større talent for at tæve folk end for at spille skuespil.
På ét eller andet plan siger det alt om "The Expendables 3", som bare er en ligegyldig, sjusket eksekveret actionfilm, som kun på en naiv form for bøvet charme kommer op på to små stjerner hos mig. De to forgængere var acceptabel uforpligtende underholdning, men her knækker filmen virkelig.
14/09-2014
