Magien - den er væk

2.0
Sidst Woody Allen var en tur i 1920'erne, resulterede det i den vidunderlige "Midnight in Paris". Nu vender han tilbage til samme årti, men denne gang ved den franske riviera, som én af tidens største tryllekunstnere rejser til for at hjælpe en gammel ven. Vennen er en anden tryllekunstner, som uden held har forsøgt at afsløre en ung amerikansk clairvoyant, der har fortryllet en rigmandsfamilie. Men det viser sig at være mere end svært at finde noget fup ved den charmerende unge kvinde.

"Magic in the Moonlight" er Allen i det meget lette, romantiske hjørne. Det er basalt set en historie om kærlighed mellem to diametrale modsætninger - den logisk orienterede, kritiske og indadvendte tryllekunstner og den impulsive, udadvendte kvinde, han forsøger at afsløre. Der er også en betragtelig aldersforskel mellem dem, og de har intet til fælles - ud over at de begge arbejder med en form for illusionsnumre.

Og det er så også der, at filmen faktisk går galt helt fra starten. Man tror simpelt hen ikke på den romantiske historie på noget tidspunkt, for dens præmisser er helt skæve. Selv hvis man starter med at æde den gamle kliché, om at modsætninger tiltrækkes. Colin Firth gør ellers sit bedste for at spille Mr. Darcy forklædt som en stivstikker af en tryllekunstner, men den karakter indeholder i sig selv en enorm selvmodsigelse - hvorfor i alverden skulle sådan en type vælge at blive tryllekunstner, tilmed med et show, hvor han optræder forklædt som kineser? Over for ham har Emma Stone derimod svært ved at bidrage med mere end sin grundlæggende charme, for typemæssigt passer hun meget bedre til moderne roller. Og der er slet ingen romantisk kemi mellem de to hovedroller.

Rundt omkring dem tøffer resten af filmen så adstadigt af sted med scener, der hverken overrasker eller pirrer synderligt. Det er nok ét af Allens svageste manuskripter nogensinde, for "Magic in the Moonlight" vil absolut intet ud over at fortælle en ekstremt klichéfyldt romantisk historie, som altså er ganske utroværdig. Eller jo ... der er da en tematisk pointe om at vælge troen på lidt magi over ren fornuft, men den drukner i træge replikker og ligegyldige mellemscener. For filmen er også særdeles uskarpt instrueret - jeg sad hele tiden med en fornemmelse af, at der mangler timing, når skuespillerne blot kommer ind på lærredet og lirer deres replikker af.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at hovedpersonen er en Darcy-type, når historien repræsenterer en kamp mellem fornuft og følelse. Referencerne til Jane Austen er tydelige. Men det med at have en tematisk kamp mellem to modpoler er faktisk en form, Allen tidligere er gået helt galt i byen med - fx i den lige så slatne "Melinda and Melinda". Og så hjælper det ikke så meget, at "Magic in the Moonlight" i øvrigt leverer pænt produceret 20'er-stil, eller at folk som Simon McBurney og Marcia Gay Harden har udmærkede øjeblikke i birollerne.

Det er langtfra nogen nyhed, at Allen med sin høje produktivitet svinger en hel del i kvalitet. Men nu er han igen inde i én af de perioder, hvor bundniveauet virkelig er meget lavt. I det mindste har ca. hver anden af hans film været god i de senere år - så det går forhåbentlig bedre næste gang, hvor han igen har Emma Stone i en hovedrolle. Den her får kun med det yderste af neglene kæmpet sig op på to stjerner hos mig.
Magic in the Moonlight