Stilistisk noir på lidt uinspireret repeat
3.0
Da Robert Rodriguez og Frank Miller i 2005 lavede "Sin City", baseret på Millers tegneserie af samme navn, var jeg virkelig imponeret af dens visionære oversættelse af tegneseriens grafiske virkemidler til en gennemført noirfilmstil. Der var da også med det samme snak om at lave en fortsættelse, men den er altså først kommet nu, hvor Miller og Rodriguez igen står for iscenesættelsen.
"A Dame to Kill for" er som den første film sat sammen af flere forskellige små historier, også denne gang fire i alt - hvor to er hentet fra tegneserierne, mens Miller har skrevet de andre to specielt til filmen. Og strukturen er ambitiøs i den måde, toeren forholder sig til den første film på, for de fire historier er en blanding af prequels og sequels til de fire historier fra etteren. Det betyder, at det faktisk kræver noget tankearbejde at placere de forskellige episoder kronologisk, og det er cool - ikke mindst fordi flere personer er med flere steder.
Desværre synes jeg så også, at "A Dame to Kill for" tydeligt viser, at Miller fik brugt sine bedste Sin City-episoder i den første film. Den var gennemført moderne, dyster noir med nogle effektivt barske twists. Men her falder fortællingerne simpelt hen for meget ned i forudsigelige noir-klicheer.
Det gælder især historien om manden, hvis ekskæreste beder ham om hjælp mod sin voldelige ægtemand. Der gør Eva Green sit bedste som femme fatale, men plottet er alt for genkendeligt noget a la klassiske noirfilm som "Double Indemnity" eller "The Postman Always Rings Twice", og så hjælper det ikke meget, at Josh Brolin måske har filmens bedste rolle som hendes eks (en rolle, han i øvrigt har overtaget fra Clive Owen).
Højdepunktet i filmen er omvendt fortællingen om en ung, superdygtig gambler, godt leveret af Joseph Gordon-Levitt, der lærer, hvor farligt det er at vinde over byens mest korrupte og magtfulde senator (som Powers Boothe overbevisende gentager fra den første film). Den binder så sammen med en fortsat historie fra den første film, som også virker lidt uinspireret, selv om det er fint, at Mickey Rourke gentager sin ikoniske rolle som den firkantede voldsmand Marv.
I det hele taget er der også sket et lille skift fra den første film, som mere bredt handlede om den syndige by og alt det snavs, der foregår under overfladen. Her er historierne mere koncentreret om banal hævn, altid med kvinder som katalysator. Og det er så igen med til at give den der stærkere fornemmelse af kliché, at alle kvinderne enten er femmes fatales eller damsels in distress ... eller måske lidt begge dele. Det virker også, som om Rodriguez og Miller forstærker hinandens dårlige sider, for mens Miller driver fortællingerne mere i retning af den hårdkogte kliché, forfalder Rodriguez endnu en gang til bare at smide større og flere skydevåben på lærredet.
Men trods de nævnte kritikpunkter er der altså også noget, der fungerer i "A Dame to Kill for". Det er først og fremmest dens grundlæggende univers, Basin City, og den fine sort-hvide stil med grafiske effekter, der stadig virker i anden omgang (hvor teknikken også er blevet lidt bedre end for ni år siden). Sammen med en række markante skuespillere sørger den solide stilistiske bund for, at "A Dame to Kill for" trods alt aldrig bliver uinteressant.
"A Dame to Kill for" er som den første film sat sammen af flere forskellige små historier, også denne gang fire i alt - hvor to er hentet fra tegneserierne, mens Miller har skrevet de andre to specielt til filmen. Og strukturen er ambitiøs i den måde, toeren forholder sig til den første film på, for de fire historier er en blanding af prequels og sequels til de fire historier fra etteren. Det betyder, at det faktisk kræver noget tankearbejde at placere de forskellige episoder kronologisk, og det er cool - ikke mindst fordi flere personer er med flere steder.
Desværre synes jeg så også, at "A Dame to Kill for" tydeligt viser, at Miller fik brugt sine bedste Sin City-episoder i den første film. Den var gennemført moderne, dyster noir med nogle effektivt barske twists. Men her falder fortællingerne simpelt hen for meget ned i forudsigelige noir-klicheer.
Det gælder især historien om manden, hvis ekskæreste beder ham om hjælp mod sin voldelige ægtemand. Der gør Eva Green sit bedste som femme fatale, men plottet er alt for genkendeligt noget a la klassiske noirfilm som "Double Indemnity" eller "The Postman Always Rings Twice", og så hjælper det ikke meget, at Josh Brolin måske har filmens bedste rolle som hendes eks (en rolle, han i øvrigt har overtaget fra Clive Owen).
Højdepunktet i filmen er omvendt fortællingen om en ung, superdygtig gambler, godt leveret af Joseph Gordon-Levitt, der lærer, hvor farligt det er at vinde over byens mest korrupte og magtfulde senator (som Powers Boothe overbevisende gentager fra den første film). Den binder så sammen med en fortsat historie fra den første film, som også virker lidt uinspireret, selv om det er fint, at Mickey Rourke gentager sin ikoniske rolle som den firkantede voldsmand Marv.
I det hele taget er der også sket et lille skift fra den første film, som mere bredt handlede om den syndige by og alt det snavs, der foregår under overfladen. Her er historierne mere koncentreret om banal hævn, altid med kvinder som katalysator. Og det er så igen med til at give den der stærkere fornemmelse af kliché, at alle kvinderne enten er femmes fatales eller damsels in distress ... eller måske lidt begge dele. Det virker også, som om Rodriguez og Miller forstærker hinandens dårlige sider, for mens Miller driver fortællingerne mere i retning af den hårdkogte kliché, forfalder Rodriguez endnu en gang til bare at smide større og flere skydevåben på lærredet.
Men trods de nævnte kritikpunkter er der altså også noget, der fungerer i "A Dame to Kill for". Det er først og fremmest dens grundlæggende univers, Basin City, og den fine sort-hvide stil med grafiske effekter, der stadig virker i anden omgang (hvor teknikken også er blevet lidt bedre end for ni år siden). Sammen med en række markante skuespillere sørger den solide stilistiske bund for, at "A Dame to Kill for" trods alt aldrig bliver uinteressant.
18/09-2014
