Blod til hjernen
5.0
Det var så sidste akt, og jeg må konkludere, at Bourne-filmene er og bliver godt selskab. Kammeratskabet består, og vi har lovet hinanden, at der ikke skal gå så lang tid igen, før vi ses.
Det højhastighedstog man steg på i sidste film sænker ikke farten her. Igen er vi vidne til en vanvittig højspændt actionthriller, der ikke holder vandpause før til allersidst. Fotograferingen er igen sublim og klippeteknisk er det et decideret mesterværk. Det er kort og godt en af de bedste treere i filmhistorien.
Jeg var vild med de mange løft på kasketten til de to andre film. Nogle vil måske kalde det selvsmagende, men lige præcis i denne sammenhæng føltes det rigtigt, og det giver mig stadig smil på læben. Og så er mange af referencerne til den første film, så her er vi jo ude i en ren anerkendelse. Det glæder mig på Doug Limans vegne. Det er på sin plads.
Manuskriptet er som forventet veldrejet og intelligent nok engang. Jeg synes stadig, der er lidt for meget IT-mumbo jumbo i første del, men det kan aldrig blive helt uinteressant, når man har placeret David Strathairn som dirigenten for det hele. Ham bliver jeg sgu aldrig træt af. Og nu vi er ved castingen - Scott Glenn som direktøren for det hele og Albert Finney som rosinen i pølseenden.....ren jubel herfra!
Og den slagsmål-scene....jøsses! Nøjagtig som Greengrass udfordrede Limans bilscene og gav den baghjul, så udfordrer han her sit eget slagsmål i Supremacy, og fandeme om han ikke gør det igen. Jeg grinte af fryd, da Damon brugte en bog som kno-buffer!
Med Ultimatum runder Greengrass historien af med en sand gave til os. Og der er sløjfe på. Filmens afslutning er så højdramatisk, mesterligt klippet og emotionel stærk, at det er svært at bede om mere. Supremacy er stadig min personlige favorit, men i guder hvor er dette en imponerende præstation af Team Greengrass.
Det er syv år siden, den udkom, og Damon har konsekvent sagt "that's it" - at han og instruktøren har taget det så vidt de kunne. For nylig fik piben så pludselig en anden lyd. Men helt ærligt: Det er ikke nødvendigt for mig. De gik ud med et brag. Og ligesom ved gode venskaber er der her nok til resten af livet.

25/09-2014