Anbefalinger: 1 Danske titler: 0
5.0
Jeg elsker anbefalinger. Men da jeg fik ordre på at se "Ravenous", var jeg skeptisk. Den lignede en nitte fra 25 kroners sektionen i Stereo Studio. Dette er ingen nitte. DETTE er grunden til, jeg elsker anbefalinger. Endelig en kannibal-film hvor JEG blev ædt råt! "Ravenous" er en lille bloddryppende perle jeg allerede skammer mig over at have overset.
Er det en kannibal-film? Ja. Lyver den danske titel? Ja. Den får det til at lyde discount og hjernedødt. Alt hvad denne film ikke er. Den er modig! Tænk sig at en film af en kvindelig instruktør kan have så meget nosser. Antonia Birds sidste spillefilm er hendes bedste.
Så derfor: Lad dig ikke skræmme væk af kannibalismen (altså i filmen...i virkeligheden så LØB for fanden!). Det er umuligt at sætte mærkat på "Ravenous". Jeg elsker, at den åbner som en sort komedie, udvikler sig til en paranoid horrorfilm og ender som et eksistentielt drama i sin yderste konsekvens - "eat or die". Uden på noget tidspunkt at hælde til en af de tre retninger men i stedet forbliver en 'take it or leave it'-oplevelse hele vejen.
I took it!
Jo, det er da en film for feinschmeckere. Det er en fest for blodelskere, og er du en af dem, der kigger væk, når lægen tager en blodprøve, så er der ikke meget at kigge på her. Men der er sgu jern i blodet, så at sige.
For det er ikke kun gore (dem med hang til det går nu også glade hjem) og tanketom vold. Vi når lige nøjagtig at kende karaktererne godt nok til, at vi ikke ønsker dem slagtet. Rigtig godt hjulpet på vej af et cast, der virker nøje udvalgt. Helt i front håndterer Guy Pearce rollens skiftende stadier godt. Seriøst, har den mand nogensinde givet en dårlig præstation? Hvor er det i grunden fantastisk, at han har lavet "Ravenous" efter "L.A. Confidential" og før "Memento". De tre film på tre år....wauw. Robert Carlyle er også stærk i modspillet. Og hold øje med gode gamle Jeffrey Jones. Denne gang som 'good guy'....! Han leverer vanen tro gode grin, men jeg har aldrig set ham sådan her. Øjeblikket til sidst hvor han vender 180 grader og indser han ikke kan fortsætte. Hjerteknusende. Han er noget af det bedste i hele filmen.
Jeg var også vild med soundtracket, udført af Blur-frontmand Damon Albarn. Jeg vil beskrive det som surrealistisk og dragende. Aparte toner til en aparte film. Men mere end det. Musikken spiller en stor rolle, og i de spændingsopbyggende sekvenser vil jeg sågar betegne soundtracket som altafgørende.
Der er så meget at tage fat på, men jeg burde ligge i den seng, jeg kravler ud af om små fem timer så jeg siger derfor godnat og anbefaler anbefalingen.
Er det en kannibal-film? Ja. Lyver den danske titel? Ja. Den får det til at lyde discount og hjernedødt. Alt hvad denne film ikke er. Den er modig! Tænk sig at en film af en kvindelig instruktør kan have så meget nosser. Antonia Birds sidste spillefilm er hendes bedste.
Så derfor: Lad dig ikke skræmme væk af kannibalismen (altså i filmen...i virkeligheden så LØB for fanden!). Det er umuligt at sætte mærkat på "Ravenous". Jeg elsker, at den åbner som en sort komedie, udvikler sig til en paranoid horrorfilm og ender som et eksistentielt drama i sin yderste konsekvens - "eat or die". Uden på noget tidspunkt at hælde til en af de tre retninger men i stedet forbliver en 'take it or leave it'-oplevelse hele vejen.
I took it!
Jo, det er da en film for feinschmeckere. Det er en fest for blodelskere, og er du en af dem, der kigger væk, når lægen tager en blodprøve, så er der ikke meget at kigge på her. Men der er sgu jern i blodet, så at sige.
For det er ikke kun gore (dem med hang til det går nu også glade hjem) og tanketom vold. Vi når lige nøjagtig at kende karaktererne godt nok til, at vi ikke ønsker dem slagtet. Rigtig godt hjulpet på vej af et cast, der virker nøje udvalgt. Helt i front håndterer Guy Pearce rollens skiftende stadier godt. Seriøst, har den mand nogensinde givet en dårlig præstation? Hvor er det i grunden fantastisk, at han har lavet "Ravenous" efter "L.A. Confidential" og før "Memento". De tre film på tre år....wauw. Robert Carlyle er også stærk i modspillet. Og hold øje med gode gamle Jeffrey Jones. Denne gang som 'good guy'....! Han leverer vanen tro gode grin, men jeg har aldrig set ham sådan her. Øjeblikket til sidst hvor han vender 180 grader og indser han ikke kan fortsætte. Hjerteknusende. Han er noget af det bedste i hele filmen.
Jeg var også vild med soundtracket, udført af Blur-frontmand Damon Albarn. Jeg vil beskrive det som surrealistisk og dragende. Aparte toner til en aparte film. Men mere end det. Musikken spiller en stor rolle, og i de spændingsopbyggende sekvenser vil jeg sågar betegne soundtracket som altafgørende.
Der er så meget at tage fat på, men jeg burde ligge i den seng, jeg kravler ud af om små fem timer så jeg siger derfor godnat og anbefaler anbefalingen.
29/09-2014
