Labyrintisk sludder

Sci-fi-actionthriller, hvor en teenagefyr vågner op med hukommelsestab, efter en elevator har kørt ham op i en mystisk lysning, hvor han bliver modtaget af andre teenagedrenge, der har oplevet præcis det samme. De har skabt et lille samfund i lysningen, som er omgivet af høje klippesider. Hver dag åbner en dør i klippen ud til en labyrint, som de udforsker for at finde en vej ud - med livet som indsats, for om natten er labyrinten fyldt med monstre. Men det viser sig hurtigt, at den nyankomne synes at have en særlig rolle i gåden.

"The Maze Runner" er baseret på første bind i en trilogi af ungdomsromaner af James Dashner, der rammer nogle af de samme temaer som lignende nutidige serier med sci-fi-elementer: En dystopisk fremtidsverden, hvor unge helte må kæmpe for at overleve i en slags spil, der er kontrolleret af større magter. Det er naturligvis oplagt og nemt at sammenligne med "The Hunger Games", men ud over den hitserie synes "The Maze Runner" også at trække på inspiration fra kilder som "Lost" og "Resident Evil" i sin baggrundshistorie.

Settingen med unge, der har skabt deres eget isolerede samfund, giver også mulighed for civilisationskritik a la "Lord of the Flies". Men det bliver på det meget overfladiske plan, for det er plotløsning, spænding og action, som er det primære fokus. Faktisk kommer den løbende etablering af filmens særegne verden til at være lidt trættende, ikke mindst fordi vi igen og igen skal have serveret den jargon, som drengene bruger om deres omgivelser - og det sproglige element viser sig at være ret ligegyldigt på film.

Det lykkes til gengæld den debuterende instruktør Wes Ball at bygge labyrinten og dens farer godt op, så det er regulært spændende, når de unge helte begiver sig ud i det ukendte. Der bliver leget fint med kameravinkler og lyde i et setup, hvor filmen indledningsvis drager fordel af, at det hele er ret computerspilsagtigt. Men desværre hopper kæden så af i filmens sidste akt, hvor actionscenerne eskalerer ud i det overgearede, og der bliver smidt så mange twists og ændrede forudsætninger ind, at det hele ender med at være ligegyldigt. Jeg fik i hvert fald fornemmelsen af at være inde i dårligt computerspil, hvor tingene sker, fordi det passer med at komme videre til næste level.

Samtidig er der ikke rigtig nogen af de unge skuespillere, som for alvor brænder igennem. Og så bliver det en lidt underlig forestilling, som instruktør Ball taber på jorden, selv om han egentlig har fået den bygget godt op i starten, og det i øvrigt er en nydelig teknisk produktion med ganske velfungerende computereffekter. "The Maze Runner" mangler simpelt hen noget bund og noget indre logik, der kan få dens plot til at virke som andet end en fortænkt omgang sludder for yngre actionfans. Men det kan selvfølgelig være, at det kommer i fortsættelserne.