Mænd skal have deres fisse i sorg og i glæde - en film om sorg, øl, fisse, homoseksualitet og kapgan

Da jeg den anden dag sætte mig i den røde fløjlsovertrukne biografstol for at se Niels Arden Oplevs nyeste film Kapgang, var det helt uden forventninger. Jeg besluttede for år tilbage, at stå af det genre tog der lyder navnet "dansk socialrealisme". At jeg igen stod på med filmen Kapgang, er jeg glad for.

Filmen handler om den 14 årige teenager Martin, der 14 dage inden sin konfirmation mister sin mor. Filmen igennem følger vi Martin og hans kvaler ved at blive voksen. Til forskel fra lignende danske film, så består Kapgang kun af et lag - fortællingen om drengen Martin og hans forsøg på at finde sig selv, om overgangen fra barndommens trygge skød til voksenlivets besværligheder.
Jeg spurgte mig selv flere gange under filmen hvorfor jeg egentlig syntes det var en god film. For i bund og grund har den en spinkel historie at fortælle og et plot der primært brillerer ved at være nærmest fraværende.
Jeg kom til den konklusion, at det der gør filmen så god er, at vi alle kan spejle os i den. For vi har alle en gang stået i Martins sko, som forvirrede teenagere. Problemstillingerne har muligvis været nogle andre, men oplevelsen af forvirring den samme.

I forhold til scenografien, så er der intet at sætte en finger på. Rekvisitter, musik og visuelle udtryk er i den grad overbevisende og realistiske.

På trods af Kapgangs "alvorlige" tematik, er det en munter film, som bør ses. Ikke nødvendigvis i biografen, men så i sofaen.