Superstar Cruise er mere super end stjerne
5.0
Hvis du ligesom undertegnede ikke har set "Valkyrie" siden den udkom, og dengang følte dig taget lidt ved næsen, da du forlod biografen, så lad dette være en opfordring til at give den et skud mere. Med mindre den selvfølgelig sagde dig nul og niks - det er klart. Jeg husker dog, hvordan jeg følte et uforløst potentiale i sin tid. Jeg kunne lide den, men den fik aldrig helt skovlen under mig. Det gjorde den denne gang.
Det er især de stille øjeblikke, der sejrer. Husker ikke, om der var støj i biffen i sin tid, men "Valkyrie" er en film, der skal nydes uden snakken i krogene. Lydsiden er fremragende over hele linjen, men jeg kan nu til fulde se, HVOR stærk filmen er, når dialogen udebliver. Bryan Singer skaber en fortættet atmosfære, og flere steder holder man vejret i takt med hovedpersonerne. Der er en stille scene, hvor Hitler himself (i en herlig "fjern" udgave) skal underskrive et revideret dokument, der er hele nøglen til planen. Det er suspense på højeste plan, og at Singer kan få en underskrift til at tage vejret fra dig er altså lidt af en genistreg.
Jeg havde også glemt, hvor lækker en film det er. Scenografien er gennemført i en perfektionistisk grad, og kameraarbejdet er uovertruffen. Der er et væld af skud, der masserer øjeæblerne. Jeg har altid ment, Singers sikre hånd var lidt for sikker og nydelig til noget så uregerligt som tegneserie-universer (selvom jeg værdsætter, hvad han gjorde for genren). Her passer den noget nær perfekt. Hans urokkelige og pletfrie visuelle stil er som skabt til den stringente nazi-verden. Cheffotograf Newton Thomas Sigel burde have nappet en oscar-nominering.
"Valkyrie" er lavmælt spænding, men det er god spænding. Manuskriptet er så afbalanceret og fint udfoldet, at man ikke kan undlade at bide negle undervejs. Og det er sgu imponerende, når man kender slutningen. Men netop det historiske vingesus, HVOR meget der var på spil for disse gæve gutter.....jeg kunne mærke det. Hele vejen.
Filmen går fra god til fremragende, når den kan mønstre SÅ meget gods i ét cast. Især Bill Nighy og Tom Wilkinson brillerer. Og så er der ham Tom Cruise. Ikke det mest oplagte valg til hovedrollen måske, men han er der ikke kun for at sælge varen. Han er faktisk suveræn. Han er så underspillet og nedtonet her, at man virkelig mærker ham, når der er sprækker i betonen. Det her er en stoisk kraftpræstation. Jeg husker, hvordan privatlivet overskyggede mandens talent mere end nogensinde, da filmen udkom. Det her er det perfekte modsvar, og jeg mener, portrættet af von Stauffenberg rangerer blandt Tom Cruises bedste præstationer - helt deroppe sammen med Frank T.J. Mackey (Magnolia) og Lestat (Interview with the Vampire).
Det er især de stille øjeblikke, der sejrer. Husker ikke, om der var støj i biffen i sin tid, men "Valkyrie" er en film, der skal nydes uden snakken i krogene. Lydsiden er fremragende over hele linjen, men jeg kan nu til fulde se, HVOR stærk filmen er, når dialogen udebliver. Bryan Singer skaber en fortættet atmosfære, og flere steder holder man vejret i takt med hovedpersonerne. Der er en stille scene, hvor Hitler himself (i en herlig "fjern" udgave) skal underskrive et revideret dokument, der er hele nøglen til planen. Det er suspense på højeste plan, og at Singer kan få en underskrift til at tage vejret fra dig er altså lidt af en genistreg.
Jeg havde også glemt, hvor lækker en film det er. Scenografien er gennemført i en perfektionistisk grad, og kameraarbejdet er uovertruffen. Der er et væld af skud, der masserer øjeæblerne. Jeg har altid ment, Singers sikre hånd var lidt for sikker og nydelig til noget så uregerligt som tegneserie-universer (selvom jeg værdsætter, hvad han gjorde for genren). Her passer den noget nær perfekt. Hans urokkelige og pletfrie visuelle stil er som skabt til den stringente nazi-verden. Cheffotograf Newton Thomas Sigel burde have nappet en oscar-nominering.
"Valkyrie" er lavmælt spænding, men det er god spænding. Manuskriptet er så afbalanceret og fint udfoldet, at man ikke kan undlade at bide negle undervejs. Og det er sgu imponerende, når man kender slutningen. Men netop det historiske vingesus, HVOR meget der var på spil for disse gæve gutter.....jeg kunne mærke det. Hele vejen.
Filmen går fra god til fremragende, når den kan mønstre SÅ meget gods i ét cast. Især Bill Nighy og Tom Wilkinson brillerer. Og så er der ham Tom Cruise. Ikke det mest oplagte valg til hovedrollen måske, men han er der ikke kun for at sælge varen. Han er faktisk suveræn. Han er så underspillet og nedtonet her, at man virkelig mærker ham, når der er sprækker i betonen. Det her er en stoisk kraftpræstation. Jeg husker, hvordan privatlivet overskyggede mandens talent mere end nogensinde, da filmen udkom. Det her er det perfekte modsvar, og jeg mener, portrættet af von Stauffenberg rangerer blandt Tom Cruises bedste præstationer - helt deroppe sammen med Frank T.J. Mackey (Magnolia) og Lestat (Interview with the Vampire).
09/10-2014
