God toer breder konceptet fint ud
4.0
Én af sidste års positive filmoverraskelser var for mig "The Purge" - en skarp lille B-film med noget på hjerte under exploitation-overfladen. Toeren tager selvfølgelig udgangspunkt i samme koncept: I en nær fremtid har den amerikanske regering fundet på at lade al kriminalitet være tilladt i én nat om året, og til gengæld er kriminaliteten så faldet markant resten af året, fordi borgerne får raset ud på hinanden. I "Anarchy" følger man fem mennesker i udrensningsnatten i Los Angeles: Et par, hvis bil bryder sammen. En kvinde og hendes teenagedatter, som ikke var så godt forskanset, som de troede. Og en mand, der er på gaden af helt egne årsager.
Hvor den første film udspillede sig i et pænt villakvarter hos en familie, hvis hjem blev invaderet, foregår toeren altså på gaderne med udgangspunkt i ét af byens slumkvarterer. Det benytter forfatter-instruktør James DeMonaco dygtigt at brede sin dystopiske vision ud med flere visioner af, hvad der mon ville ske, hvis myndighederne pakkede sammen og lod folk gå amok, som de har lyst til. Hvor etteren især var en skarp kommentar til USA's våbenlovgivning, flytter toeren fokus over på den sociale dimension, og hvordan de svageste naturligt er taberne, når samfundet 100% overlader det til den enkelte at klare sig selv.
Samtidig går "Anarchy" et gear op i den syge fascination af våben og vold, og det giver nogle effektivt groteske sekvenser med afsæt i alle samfundslag - fra de riges omhyggeligt iscenesatte dødsleg til fyren med det lavtbetalte servicejob, der har sparet sammen til en stor gøb, så han kan udleve sine fantasier. Som etteren er "Anarchy" rå og kantet i sit udtryk, men selv om særligt skildringen af myndighedernes rolle balancerer på kanten af kliché, får DeMonaco tingene til at hænge fornuftigt sammen i en historie, der grundlæggende set er en arrig kommentar til, hvor langt væk den amerikanske drøm er for den jævne amerikaner.
Derudover fungerer filmen helt basalt som actionthriller. DeMonaco er virkelig dygtig til at opbygge spænding, mens hovedpersonerne bevæger sig rundt i de mørke gader, hvor man hele tiden sidder med fornemmelsen af, at lige om lidt dukker der ét eller andet vanvittigt op rundt om næste gadehjørne. Og den spændte stemning bliver fint støttet af solide skuespilpræstationer, særligt fra Frank Grillo som den bistre antihelttype og Zoë Soul som den handlekraftige teenager, der drømmer om revolution.
Jeg var spændt på, om DeMonaco kunne holde det gode fra "The Purge" kørende i en toer, eller om den blot ville blive rendyrket exploitation. Men han kører sit koncept flot videre, og resultatet er en absolut værdig fortsættelse, der på nogle punkter faktisk overgår etteren - bl.a. fordi der har været et større budget til art direction, men altså også fordi historien er en fin videretænkning af den første film. Så nu glæder jeg mig til at se, hvad DeMonaco finder på i den treer, som allerede er ved at blive forberedt.
Hvor den første film udspillede sig i et pænt villakvarter hos en familie, hvis hjem blev invaderet, foregår toeren altså på gaderne med udgangspunkt i ét af byens slumkvarterer. Det benytter forfatter-instruktør James DeMonaco dygtigt at brede sin dystopiske vision ud med flere visioner af, hvad der mon ville ske, hvis myndighederne pakkede sammen og lod folk gå amok, som de har lyst til. Hvor etteren især var en skarp kommentar til USA's våbenlovgivning, flytter toeren fokus over på den sociale dimension, og hvordan de svageste naturligt er taberne, når samfundet 100% overlader det til den enkelte at klare sig selv.
Samtidig går "Anarchy" et gear op i den syge fascination af våben og vold, og det giver nogle effektivt groteske sekvenser med afsæt i alle samfundslag - fra de riges omhyggeligt iscenesatte dødsleg til fyren med det lavtbetalte servicejob, der har sparet sammen til en stor gøb, så han kan udleve sine fantasier. Som etteren er "Anarchy" rå og kantet i sit udtryk, men selv om særligt skildringen af myndighedernes rolle balancerer på kanten af kliché, får DeMonaco tingene til at hænge fornuftigt sammen i en historie, der grundlæggende set er en arrig kommentar til, hvor langt væk den amerikanske drøm er for den jævne amerikaner.
Derudover fungerer filmen helt basalt som actionthriller. DeMonaco er virkelig dygtig til at opbygge spænding, mens hovedpersonerne bevæger sig rundt i de mørke gader, hvor man hele tiden sidder med fornemmelsen af, at lige om lidt dukker der ét eller andet vanvittigt op rundt om næste gadehjørne. Og den spændte stemning bliver fint støttet af solide skuespilpræstationer, særligt fra Frank Grillo som den bistre antihelttype og Zoë Soul som den handlekraftige teenager, der drømmer om revolution.
Jeg var spændt på, om DeMonaco kunne holde det gode fra "The Purge" kørende i en toer, eller om den blot ville blive rendyrket exploitation. Men han kører sit koncept flot videre, og resultatet er en absolut værdig fortsættelse, der på nogle punkter faktisk overgår etteren - bl.a. fordi der har været et større budget til art direction, men altså også fordi historien er en fin videretænkning af den første film. Så nu glæder jeg mig til at se, hvad DeMonaco finder på i den treer, som allerede er ved at blive forberedt.
16/10-2014
