Turtles vender okay tilbage
3.0
Igen, igen er der Turtles på film. De blev senest set i den 100% animerede "TMNT" fra 2007, men nu rebooter Nickelodeon igen filmudgaven af den 30 år gamle kulttegneserie. Så det er helt forfra med historien om de fire ninjapadder, som fra deres skjul i kloakkerne tager kampen op mod ærkefjenderne, forbryderbanden The Foot Clan, der hærger New York.
I modsætning til de tidligere film flytter denne udgave dog større fokus over på April O'Neil, som her bliver historiens egentlige hovedperson. O'Neil er en ung, håbefuld tv-reporter, som ingen på redaktionen tager alvorligt, da hun fortæller, at hun er kommet på sporet af først nogle Foot Clan-planer, siden af at der er nogle nye helte, som har taget kampen op. Hun lader sig naturligvis ikke begrænse til blot at være et pænt ansigt på skærmen, men ender med at få kontakt til de fire Turtles og deres rotte-læremester - og opdage, at deres tilstedeværelse er tæt forbundet med hendes egen fortid.
Megan Fox gør det udmærket som den modige og handlekraftige O'Neil, der naturligvis indgår i de sædvanlige kække replikudvekslinger med padderne, særligt dumsmarte Michelangelo. De fire Turtles følger i det hele taget den velkendte rollefordeling, hvor det her især er bistre Raphael, som får lov til at spille sin karakter fint ud. Og så er de i øvrigt bedre animeret end nogensinde før - på den led er filmen et slående eksempel på, hvad der er sket med computeranimation de sidste par årtier, fordi man netop har set Turtles i flere andre udgaver. Både ansigtsanimationer og kampscener fungerer rigtig fint, nærmest uden fornemmelse af uncanny valley eller andre ting, der afslører overlappet mellem rigtige billeder og animation.
Til gengæld er filmen så stadig ramt af ét af Turtles-universets grundlæggende problemer, nemlig at plot og skurke bare er tåbelige. Det er selvfølgelig loyalt over for forlægget, at vi er tilbage ved The Foot Clan og deres onde samurai-leder, The Shredder. Men jeg har altid syntes, at The Shredder er en virkelig fjollet skurk, og den plan om at terrorisere New York, som han og hans kumpaner har lagt i denne udgave ... skal vi ikke bare sige, at det ikke er den mest begavede plan, jeg har set en overskurk præsentere på film?
Omvendt må jeg så medgive, at Turtles aldrig har handlet om snedige plot eller alvorlig karakterskildring. Det handler om action og humor i den sære blanding af at være ninjaseje og opføre sig som bøvede teenageknægte, der har fået lov til at flytte hjemmefra og gøre, som det passer dem. Og det leverer "Teenage Mutant Ninja Turtles" anno 2014 egentlig ganske kompetent. Her er ingen overraskelser, men instruktør Jonathan Liebesman afvikler filmen i fint tempo, med udmærkede actionsekvenser og nogle ofte velfungerende skud humor oveni. Jeg har overhovedet ikke været imponeret af Liebesmans tidligere film, men her får han leveret en ganske passabel omgang underholdning - hvis man altså lige starter med at købe de pænt fjollede forudsætninger i TMNT-universet.
I modsætning til de tidligere film flytter denne udgave dog større fokus over på April O'Neil, som her bliver historiens egentlige hovedperson. O'Neil er en ung, håbefuld tv-reporter, som ingen på redaktionen tager alvorligt, da hun fortæller, at hun er kommet på sporet af først nogle Foot Clan-planer, siden af at der er nogle nye helte, som har taget kampen op. Hun lader sig naturligvis ikke begrænse til blot at være et pænt ansigt på skærmen, men ender med at få kontakt til de fire Turtles og deres rotte-læremester - og opdage, at deres tilstedeværelse er tæt forbundet med hendes egen fortid.
Megan Fox gør det udmærket som den modige og handlekraftige O'Neil, der naturligvis indgår i de sædvanlige kække replikudvekslinger med padderne, særligt dumsmarte Michelangelo. De fire Turtles følger i det hele taget den velkendte rollefordeling, hvor det her især er bistre Raphael, som får lov til at spille sin karakter fint ud. Og så er de i øvrigt bedre animeret end nogensinde før - på den led er filmen et slående eksempel på, hvad der er sket med computeranimation de sidste par årtier, fordi man netop har set Turtles i flere andre udgaver. Både ansigtsanimationer og kampscener fungerer rigtig fint, nærmest uden fornemmelse af uncanny valley eller andre ting, der afslører overlappet mellem rigtige billeder og animation.
Til gengæld er filmen så stadig ramt af ét af Turtles-universets grundlæggende problemer, nemlig at plot og skurke bare er tåbelige. Det er selvfølgelig loyalt over for forlægget, at vi er tilbage ved The Foot Clan og deres onde samurai-leder, The Shredder. Men jeg har altid syntes, at The Shredder er en virkelig fjollet skurk, og den plan om at terrorisere New York, som han og hans kumpaner har lagt i denne udgave ... skal vi ikke bare sige, at det ikke er den mest begavede plan, jeg har set en overskurk præsentere på film?
Omvendt må jeg så medgive, at Turtles aldrig har handlet om snedige plot eller alvorlig karakterskildring. Det handler om action og humor i den sære blanding af at være ninjaseje og opføre sig som bøvede teenageknægte, der har fået lov til at flytte hjemmefra og gøre, som det passer dem. Og det leverer "Teenage Mutant Ninja Turtles" anno 2014 egentlig ganske kompetent. Her er ingen overraskelser, men instruktør Jonathan Liebesman afvikler filmen i fint tempo, med udmærkede actionsekvenser og nogle ofte velfungerende skud humor oveni. Jeg har overhovedet ikke været imponeret af Liebesmans tidligere film, men her får han leveret en ganske passabel omgang underholdning - hvis man altså lige starter med at købe de pænt fjollede forudsætninger i TMNT-universet.
19/10-2014
