Mislykket opdatering af en tv-helt fra 80'erne
2.0
I 80'erne var actionserier på tv sådan nogle med godhjertede helte, der rejste omkring og hjalp folk i nød med deres specielle evner. Hvert nyt afsnit havde nye uskyldige, der skulle hjælpes mod onde kriminelle eller dikatorer. Sådan fungerede det fra "The A-Team" over "Airwolf" til "The Master". Og så var der "The Equalizer", skåret over samme læst, men med en lidt mere dyster og noir-agtig stil end de andre - og med Edward Woodward i en prisbelønnet hovedrolle som den pensionerede CIA-agent Robert McCall, der hjalp almindelige newyorkere med deres problemer.
Den gamle serie er nu blevet moderniseret til en filmudgave med Denzel Washington i hovedrollen som en Equalizer af lidt anden støbning. I tv-serien spillede Woodward en tilbagelænet, beregnende efterretningsmand, mens Washingtons version er en langt mere fysisk black ops-specialist, der egentlig har trukket sig tilbage til et stille liv med job i det lokale byggemarked. I denne version har McCall lovet sig selv at lægge sin voldelige fortid bag sig, men den beslutning bliver udfordret via en ung russisk prostitueret, som han kender fra den lokale diner. Da hun bliver groft mishandlet af sine alfonser fra den russiske mafia, bliver McCall nødt til at gøre noget.
"The Equalizer" bringer Denzel Washington sammen med instruktør Antoine Fuqua for første gang, siden Fuqua instruerede ham til en Oscar i "Training Day". Det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt for en film af denne type, og første del af filmen fungerer også rigtig fint med en hurtig, effektiv etablering af filmens karakterer og konflikter. Washington har som altid virkelig pondus som en handlingens mand, og han får fint medspil fra Chloë Grace Moretz, der brænder godt igennem som den prostituerede pige. Også selv om hendes rolle er pænt klichéramt - Moretz har bare et højt bundniveau, og så er det i øvrigt et usædvanligt tilfælde, hvor skuespilleren faktisk er yngre end den teenagerolle, hun spiller. Derudover har Fuqua også de grundlæggende tekniske færdigheder i orden og lægger fra start en konsekvent billedstil.
Desværre lider filmen omvendt under en ting, jeg ligeledes genkender fra flere andre af Fuquas film - nemlig en tendens til at smøre alt for tykt på. Lad gå med, at denne version af "The Equalizer" er en meget mere klassisk selvtægtshistorie, end den oprindelige serie var. Men kæden begynder at hoppe af, efterhånden som den russiske mafia får hidset sig op og bringer mere og mere tegneserieagtigt onde skurke ind til at tage sig af McCall. Der er intet nyt i, at de begynder at true heltens venner og bekendte, men værre er det, at Marton Csokas bare er én stor, utroværdig, psykopatisk kliché som den tidligere russiske elitesoldat, der styrer showet. Og til sidst taber filmen for alvor grebet i en alt for udpenslet og totalt over-the-top slutsekvens. Fuqua skal klart have et par point for, at et byggemarked er en setting med store kreative muligheder til det store slutopgør. Men selvtægtsfilm taber altid mig, når det ender med, at helten opfører sig lige så sadistisk som skurkene, når der skal uddeles straf. Og så kommer der endda en ekstra påklistret slutsekvens, som bare er helt galt på den.
Dermed lykkes det altså filmen at sænke sig selv helt. Og det er synd, for der er et godt udgangspunkt og en del gode elementer i "The Equalizer" anno 2014. Men den ender altså med at være alt for fladpandet og brutal, ikke mindst set i forhold til forlægget fra 80'erne - som godt nok også var en usædvanligt barsk serie for sin tid, men alligevel havde en mere elegant stil, som det ikke lykkes Fuqua at leve op til.
Den gamle serie er nu blevet moderniseret til en filmudgave med Denzel Washington i hovedrollen som en Equalizer af lidt anden støbning. I tv-serien spillede Woodward en tilbagelænet, beregnende efterretningsmand, mens Washingtons version er en langt mere fysisk black ops-specialist, der egentlig har trukket sig tilbage til et stille liv med job i det lokale byggemarked. I denne version har McCall lovet sig selv at lægge sin voldelige fortid bag sig, men den beslutning bliver udfordret via en ung russisk prostitueret, som han kender fra den lokale diner. Da hun bliver groft mishandlet af sine alfonser fra den russiske mafia, bliver McCall nødt til at gøre noget.
"The Equalizer" bringer Denzel Washington sammen med instruktør Antoine Fuqua for første gang, siden Fuqua instruerede ham til en Oscar i "Training Day". Det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt for en film af denne type, og første del af filmen fungerer også rigtig fint med en hurtig, effektiv etablering af filmens karakterer og konflikter. Washington har som altid virkelig pondus som en handlingens mand, og han får fint medspil fra Chloë Grace Moretz, der brænder godt igennem som den prostituerede pige. Også selv om hendes rolle er pænt klichéramt - Moretz har bare et højt bundniveau, og så er det i øvrigt et usædvanligt tilfælde, hvor skuespilleren faktisk er yngre end den teenagerolle, hun spiller. Derudover har Fuqua også de grundlæggende tekniske færdigheder i orden og lægger fra start en konsekvent billedstil.
Desværre lider filmen omvendt under en ting, jeg ligeledes genkender fra flere andre af Fuquas film - nemlig en tendens til at smøre alt for tykt på. Lad gå med, at denne version af "The Equalizer" er en meget mere klassisk selvtægtshistorie, end den oprindelige serie var. Men kæden begynder at hoppe af, efterhånden som den russiske mafia får hidset sig op og bringer mere og mere tegneserieagtigt onde skurke ind til at tage sig af McCall. Der er intet nyt i, at de begynder at true heltens venner og bekendte, men værre er det, at Marton Csokas bare er én stor, utroværdig, psykopatisk kliché som den tidligere russiske elitesoldat, der styrer showet. Og til sidst taber filmen for alvor grebet i en alt for udpenslet og totalt over-the-top slutsekvens. Fuqua skal klart have et par point for, at et byggemarked er en setting med store kreative muligheder til det store slutopgør. Men selvtægtsfilm taber altid mig, når det ender med, at helten opfører sig lige så sadistisk som skurkene, når der skal uddeles straf. Og så kommer der endda en ekstra påklistret slutsekvens, som bare er helt galt på den.
Dermed lykkes det altså filmen at sænke sig selv helt. Og det er synd, for der er et godt udgangspunkt og en del gode elementer i "The Equalizer" anno 2014. Men den ender altså med at være alt for fladpandet og brutal, ikke mindst set i forhold til forlægget fra 80'erne - som godt nok også var en usædvanligt barsk serie for sin tid, men alligevel havde en mere elegant stil, som det ikke lykkes Fuqua at leve op til.
20/10-2014
