"You just digested the bad guy"
4.0
Som tidligere nævnt rammer Joe Dante et blødt punkt hos mig. Han er indbegrebet af løssluppen 80'er-underholdning, og som barn har han givet mig nogle vanvittige ture i manegen, der fik mit purunge hoved til at eksplodere. "Innerspace" er så vidunderligt ude af kontrol, at den på sin vis kan konkurrere med "Gremlins". Det siger vist det hele.
Jeg elsker, at Dante har lavet filmen med "Fantastic Voyage" som forbillede. En af genrens absolutte hovedværker i min bog og som sprængte de teknologiske rammer i 60'erne, nøjagtigt som "Innerspace" gjorde i 80'erne (begge film løb endda med oscaren for deres visuelle effekter). Men Dante smider tøjlerne fuldstændigt og adskiller sig markant fra sin inspirationskilde. Hvor "Fantastic Voyage" gjorde en dyd ud af gøre scenariet tænkeligt og klinisk videnskabeligt, holder Dante en 80'er-fest i stedet, hvor der er plads til at spise McD i styrerummet og selvfølgelig også en enkelt whiskey-brandert (ellers bliver det sgu for kedeligt at være mikroskopisk skrumpet og på ubådsrejse i den menneskelige krop).
Denne film kunne kun være lavet i det årti, den blev lavet i, og det glæder mig, den blev en realitet. Ellers ville filmhistorien være gået glip af en håndlanger med en mekanisk hånd, der både kan fingerpløkke OG har en handy propan-flammekaster. Det ville være et ubærligt tab.
Det hele er desuden båret frem af et skønt trekløver. Dennis Quaid gør, hvad han gør bedst (han er mere eller mindre Gordon Cooper i "The Right Stuff", her blot uden opsyn), Meg Ryan er uimodståelig (det var før hun snittede sit ansigt i stykker) og Martin Short har det som blommen i et æg i den fysisk krævende hovedrolle. Netop som fysisk komiker har Short altid toppet min liste sammen med Chris Farley og Jim Carrey, og her har han i den grad gode arbejdsbetingelser. Scenen med kølerumsvognen og det efterfølgende balancenummer på cabriolet'en er stadig et af de bedste filmiske cirkusnumre, der er udført.
Og fløden i kaffen? Sci fi-legende Kevin McCarthy som skurk og Dante-favorit Robert Picardo som 'The Cowboy'. Deres scene sammen ved spisebordet hvor Picardo har overtaget Shorts karakter er lige sjov hver gang. Læg mærke til McCarthys reaktion, da Picardos ansigt går spasme-amok....priceless. Og nu vi er ved humoren....McCarthys små omklamrende dukkearme i bilen til sidst.....hysterisk morsomt!
Min eneste anke er egentlig begyndelsen. Jeg har altid ment, at den startede for kaotisk og utålmodigt, hvilket fuckede med balancen i første akt. Heldigvis skuffer et Dante-klimaks aldrig, og igen får den alt, hvad den kan trække. "Innerspace" er en voldsomt underholdende omgang nonsens, og det kan godt være, tiden er fløjet forbi disse 80'er-spektakler, men jeg savner film som "Innerspace" og den uhøjtidelighed, der fulgte med. Verden har brug for nonsens!
Jeg elsker, at Dante har lavet filmen med "Fantastic Voyage" som forbillede. En af genrens absolutte hovedværker i min bog og som sprængte de teknologiske rammer i 60'erne, nøjagtigt som "Innerspace" gjorde i 80'erne (begge film løb endda med oscaren for deres visuelle effekter). Men Dante smider tøjlerne fuldstændigt og adskiller sig markant fra sin inspirationskilde. Hvor "Fantastic Voyage" gjorde en dyd ud af gøre scenariet tænkeligt og klinisk videnskabeligt, holder Dante en 80'er-fest i stedet, hvor der er plads til at spise McD i styrerummet og selvfølgelig også en enkelt whiskey-brandert (ellers bliver det sgu for kedeligt at være mikroskopisk skrumpet og på ubådsrejse i den menneskelige krop).
Denne film kunne kun være lavet i det årti, den blev lavet i, og det glæder mig, den blev en realitet. Ellers ville filmhistorien være gået glip af en håndlanger med en mekanisk hånd, der både kan fingerpløkke OG har en handy propan-flammekaster. Det ville være et ubærligt tab.
Det hele er desuden båret frem af et skønt trekløver. Dennis Quaid gør, hvad han gør bedst (han er mere eller mindre Gordon Cooper i "The Right Stuff", her blot uden opsyn), Meg Ryan er uimodståelig (det var før hun snittede sit ansigt i stykker) og Martin Short har det som blommen i et æg i den fysisk krævende hovedrolle. Netop som fysisk komiker har Short altid toppet min liste sammen med Chris Farley og Jim Carrey, og her har han i den grad gode arbejdsbetingelser. Scenen med kølerumsvognen og det efterfølgende balancenummer på cabriolet'en er stadig et af de bedste filmiske cirkusnumre, der er udført.
Og fløden i kaffen? Sci fi-legende Kevin McCarthy som skurk og Dante-favorit Robert Picardo som 'The Cowboy'. Deres scene sammen ved spisebordet hvor Picardo har overtaget Shorts karakter er lige sjov hver gang. Læg mærke til McCarthys reaktion, da Picardos ansigt går spasme-amok....priceless. Og nu vi er ved humoren....McCarthys små omklamrende dukkearme i bilen til sidst.....hysterisk morsomt!
Min eneste anke er egentlig begyndelsen. Jeg har altid ment, at den startede for kaotisk og utålmodigt, hvilket fuckede med balancen i første akt. Heldigvis skuffer et Dante-klimaks aldrig, og igen får den alt, hvad den kan trække. "Innerspace" er en voldsomt underholdende omgang nonsens, og det kan godt være, tiden er fløjet forbi disse 80'er-spektakler, men jeg savner film som "Innerspace" og den uhøjtidelighed, der fulgte med. Verden har brug for nonsens!
31/10-2014
