Øjne i natten
5.0
Skummelt drama fra Los Angeles' nætter, hvor en fyr på jagt efter succes ser en mulighed i at blive 'nightcrawler' - én af de fotografer, der jagter de bedste optagelser fra ulykkes- og gerningssteder. Han anskaffer sig et billigt videokamera og går i gang, og en tv-station får snart øje for hans kompromisløse stil. Det viser sig nemlig hurtigt, at den nye fotograf er villig til at gå endda meget langt for at få en god historie i kassen.
"Nightcrawler" er en film, der beskæftiger sig med én af medieverdenens dystre bagsider. For tag ikke fejl: De ting, som skildres i filmen, har grundlæggende eksisteret i mange år. Også i Danmark har der længe været en kreds af pressefotografer, som har en politiradio stående ved sengen og er klar til at spæne ud ad døren ved udsigten til en sensationel historie. Men "Nightcrawler" stiller spørgsmålstegn ved, hvordan den gammelkendte rolle udvikler sig i den moderne verden - og det gør den med stor effekt.
Man kan ikke påstå, at forfatter-instruktør Dan Gilroy er subtil i sin behandling af emnet. Helt fra start bliver hovedpersonen etableret med psykopatiske træk; en urovækkende mand med sært stirrende øjne, der tydeligvis lever i en helt bogstavelig fortolkning af den amerikanske drøm og lyder som en omvandrende selvhjælpsbog, når han rabler den ene bliv-rig-i-en-fart-kliché af efter den anden. Det er dømt til at gå skævt, og det gør det også - men filmen peger ikke blot på hovedpersonens ansvar for at opføre sig ordentligt. Uden at overforklare eller prædike får Gilroy også klemt relevante pointer ind om, hvordan presset for at levere resultater får den etiske standard til at skride på tv-stationen, hvordan det sensationalistiske fokus skævvrider nyhedsbilledet, og hvordan det i sidste ende er seernes hunger efter sensationerne, der er drivkraften. Som hovedpersonen siger det: Når kriminaliteten faktisk er generelt faldende, bliver gode optagelser af kriminalitet jo flere penge værd.
Det er godt lavet og ubehageligt medrivende, ikke mindst også hjulpet af to fremragende præstationer i filmens to store roller. Jake Gyllenhaal er seriøst creepy som den overambitiøse fotograf uden hæmninger, spillet med en glat, smilende overflade, der fremstår dybt foruroligende - og altså med et par ubehageligt stirrende øjne, der både understreger hans vanvid og filmens overordnede tema om voyeurisme. Gyllenhaal har tabt sig markant til rollen for at kunne få sine øjne til at være så fremstående, men det er ikke kun den fysiske fremtoning, der gør ham fremragende. Replikker og mimik bliver leveret med en utrolig timing, og jeg har aldrig set ham bedre. Som modspil har han især en stærk comeback-rolle fra Rene Russo, som er strålende som den tv-producer, der lukker Gyllenhaal indenfor - med stort, grånende hår og lidt for meget makeup rammer hun perfekt den midaldrende, kyniske chef, som er villig til at gå lidt for langt i kampen om seertal. Russo var jo først og fremmest et halvstort navn i blockbusters fra 90'erne, men her viser hun altså et talent som moden karakterskuespiller, der ikke rigtig har været fremme før.
"Nightcrawler" er et fascinerende kynisk ridt ud i Los Angeles' nat, som i øvrigt også bliver flot fotograferet af rutinerede Robert Elswit. Forfatter-instruktør Gilroy smækker som nævnt sine pointer lige i fjæset på én, men fordi historie og temaer bliver leveret så dygtigt, gør det faktisk ikke så meget, at filmen er en anelse forudsigelig i sin meget direkte medie- og samfundskritik. For det er bestemt en relevant kritik, som altså her bliver serveret både medrivende og tankevækkende.
"Nightcrawler" er en film, der beskæftiger sig med én af medieverdenens dystre bagsider. For tag ikke fejl: De ting, som skildres i filmen, har grundlæggende eksisteret i mange år. Også i Danmark har der længe været en kreds af pressefotografer, som har en politiradio stående ved sengen og er klar til at spæne ud ad døren ved udsigten til en sensationel historie. Men "Nightcrawler" stiller spørgsmålstegn ved, hvordan den gammelkendte rolle udvikler sig i den moderne verden - og det gør den med stor effekt.
Man kan ikke påstå, at forfatter-instruktør Dan Gilroy er subtil i sin behandling af emnet. Helt fra start bliver hovedpersonen etableret med psykopatiske træk; en urovækkende mand med sært stirrende øjne, der tydeligvis lever i en helt bogstavelig fortolkning af den amerikanske drøm og lyder som en omvandrende selvhjælpsbog, når han rabler den ene bliv-rig-i-en-fart-kliché af efter den anden. Det er dømt til at gå skævt, og det gør det også - men filmen peger ikke blot på hovedpersonens ansvar for at opføre sig ordentligt. Uden at overforklare eller prædike får Gilroy også klemt relevante pointer ind om, hvordan presset for at levere resultater får den etiske standard til at skride på tv-stationen, hvordan det sensationalistiske fokus skævvrider nyhedsbilledet, og hvordan det i sidste ende er seernes hunger efter sensationerne, der er drivkraften. Som hovedpersonen siger det: Når kriminaliteten faktisk er generelt faldende, bliver gode optagelser af kriminalitet jo flere penge værd.
Det er godt lavet og ubehageligt medrivende, ikke mindst også hjulpet af to fremragende præstationer i filmens to store roller. Jake Gyllenhaal er seriøst creepy som den overambitiøse fotograf uden hæmninger, spillet med en glat, smilende overflade, der fremstår dybt foruroligende - og altså med et par ubehageligt stirrende øjne, der både understreger hans vanvid og filmens overordnede tema om voyeurisme. Gyllenhaal har tabt sig markant til rollen for at kunne få sine øjne til at være så fremstående, men det er ikke kun den fysiske fremtoning, der gør ham fremragende. Replikker og mimik bliver leveret med en utrolig timing, og jeg har aldrig set ham bedre. Som modspil har han især en stærk comeback-rolle fra Rene Russo, som er strålende som den tv-producer, der lukker Gyllenhaal indenfor - med stort, grånende hår og lidt for meget makeup rammer hun perfekt den midaldrende, kyniske chef, som er villig til at gå lidt for langt i kampen om seertal. Russo var jo først og fremmest et halvstort navn i blockbusters fra 90'erne, men her viser hun altså et talent som moden karakterskuespiller, der ikke rigtig har været fremme før.
"Nightcrawler" er et fascinerende kynisk ridt ud i Los Angeles' nat, som i øvrigt også bliver flot fotograferet af rutinerede Robert Elswit. Forfatter-instruktør Gilroy smækker som nævnt sine pointer lige i fjæset på én, men fordi historie og temaer bliver leveret så dygtigt, gør det faktisk ikke så meget, at filmen er en anelse forudsigelig i sin meget direkte medie- og samfundskritik. For det er bestemt en relevant kritik, som altså her bliver serveret både medrivende og tankevækkende.
09/11-2014
