Spændingsfattig tredje tur
2.0
Jeg er nu tre film inde i min Blu-ray boks med Dirty Harry-filmene. Selvom det fortsat er en fornøjelse at se disse film i imponerende god billedkvalitet, så ændrer det ikke ved, at "The Enforcer" er en flad omgang. Efter en ikonisk første film og en god toer taber serien desværre pusten her.
Spændingen gør aldrig sit indtog i filmen, og det skyldes, at den er utrolig ufokuseret. Den er et værre 70'er-rod af løse idéer. Man vil gerne berøre mange af de emner, der var oppe i tiden, og vi skal derfor trækkes igennem alt lige fra kønspolitik og racediskrimination til den seksuelle frigørelse, religion, mediestyring....you name it! Og problemet er netop, at den kun berører det og skøjter videre. Det havde fungeret ti gange bedre, hvis man holdte sig til et enkelt samfundspolitisk emne, som så kunne have givet filmen den ekstra dimension, den ønsker.
Derudover byder den på rædselsfuldt skuespil flere steder. Heriblandt en knivstikkende skurk som grangiveligt spilles af en evnesvag, samt en kvindelig politimakker som står for en af af de sløjeste exit-scener, jeg har været vidne til. Harry himself fungerer som noget af det eneste, og Clint'en gør hvad han kan med det pauvre manuskript. Og det er mere pauvert, end jeg huskede. Jeg kan faktisk kun nævne en herlig morbid scene med et par retsmedicinere, der er mindeværdig.
Det er endt med en film, der mest af alt bare er distraherende. Man distraheres i hvert fald fra den spænding, der måtte være. Pulsen kommer aldrig rigtig op før det sidste show down, som er habilt lavet. Indtil da spænder filmen konstant ben for sig selv. Tag nu bare scenen, hvor Harry jagter den formodede bombemand (den sorte alfonslignende gut). Den trækkes ud i det uendelige, og som om det ikke var nok, akkompagneres den af happy jazz-musik hele vejen....bare lige for at dræbe spændingen helt. Og helt ærligt - Dirty Harry i en vindjakke......come on!
Spændingen gør aldrig sit indtog i filmen, og det skyldes, at den er utrolig ufokuseret. Den er et værre 70'er-rod af løse idéer. Man vil gerne berøre mange af de emner, der var oppe i tiden, og vi skal derfor trækkes igennem alt lige fra kønspolitik og racediskrimination til den seksuelle frigørelse, religion, mediestyring....you name it! Og problemet er netop, at den kun berører det og skøjter videre. Det havde fungeret ti gange bedre, hvis man holdte sig til et enkelt samfundspolitisk emne, som så kunne have givet filmen den ekstra dimension, den ønsker.
Derudover byder den på rædselsfuldt skuespil flere steder. Heriblandt en knivstikkende skurk som grangiveligt spilles af en evnesvag, samt en kvindelig politimakker som står for en af af de sløjeste exit-scener, jeg har været vidne til. Harry himself fungerer som noget af det eneste, og Clint'en gør hvad han kan med det pauvre manuskript. Og det er mere pauvert, end jeg huskede. Jeg kan faktisk kun nævne en herlig morbid scene med et par retsmedicinere, der er mindeværdig.
Det er endt med en film, der mest af alt bare er distraherende. Man distraheres i hvert fald fra den spænding, der måtte være. Pulsen kommer aldrig rigtig op før det sidste show down, som er habilt lavet. Indtil da spænder filmen konstant ben for sig selv. Tag nu bare scenen, hvor Harry jagter den formodede bombemand (den sorte alfonslignende gut). Den trækkes ud i det uendelige, og som om det ikke var nok, akkompagneres den af happy jazz-musik hele vejen....bare lige for at dræbe spændingen helt. Og helt ærligt - Dirty Harry i en vindjakke......come on!
10/11-2014