Banal følelsesporno til fin musik
2.0
Romantisk-tragisk ungdomsfilm om 18-årige Mia, en talentfuld cellist, der venter på besked, om hun er kommet ind på den fine Juilliard-skole, da hun kører galt sammen med sin familie. Mens hun ligger i koma, får hun en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor hun bliver konfronteret med, om hun vil vende tilbage til et liv, som efter den voldsomme ulykke vil være stærkt forandret.
"If I Stay" er baseret på en fem år gammel roman af samme navn, og historiens hovedtema er vel ikke overraskende, hvad der er værd at kæmpe og leve for. I flashback ser man Mias liv før ulykken, med omdrejningspunkter i hendes lykkelige familieliv og det mere omtumlede forhold til kæresten, der forfølger sine musikalske drømme som forsanger i et rockband på tærsklen af gennembrud. Filmens konflikt skal altså ligge i, om Mias tab er så store, at der ikke er mere at kæmpe for ... men den helt grundlæggende forudsætning for plottet fungerer simpelt hen ikke særlig godt. For det er da noget af en kamel at skulle sluge, når filmen vil påstå, at det hele måske kan være lige meget, selv om man har talent til at komme i betragtning til Juilliard og i øvrigt har en bundsympatisk kæreste og andre venner og familiemedlemmer, der hepper på én.
Det har givetvis noget at gøre med, at bogforlægget er temmelig fortænkt, men R.J. Cutler, der her debuterer som spillefilminstruktør efter en håndfuld succesfulde dokumentarfilm, bærer klart også en del af skylden. Her er tale om tung, klistret følelsesporno, som bliver overeksponeret og overforklaret, helt uden elegance. Allerværst er scenerne med Mia som et slags spøgelse, der går rundt på hospitalsgangene og siger tåkrummende banale og unødvendige replikker.
Der gør Cutler og manuskriptforfatter Shauna Cross absolut ingen tjenester for Chloë Grace Moretz, der jo ellers har vist masser af talent for skæve roller i sine tidligere film. Her spiller hun for første gang en helt normal teenagerolle, og det går også o.k. i flashbackene som den introverte, lettere usikre, men alligevel forsigtigt charmerende Mia. Men i hospitalsscenerne kan Moretz ikke løfte sig over det alt for banale manuskript, og det får hende til at fremstå forceret og overspillende. Hvilket er ærgerligt, for hun får ellers udmærket modspil fra Jamie Blackley, der virker meget ægte som kæresten.
Filmens stærkeste side er så til gengæld de musikscener, som de to hver især optræder i. Der er en fin tematisk brug af udadvendt rockmusiker kontra indadvendt klassisk musiker, og musikken bliver leveret medrivende og overbevisende - inklusive alle de seksuelle undertoner, der kan være i en kvinde med en cello, når der ikke bliver lagt fingre imellem i symbolikken.
"If I Stay" fungerer også fint som sympatisk miljøskildring af Portland, Oregon, herunder nogle fint spillede biroller. Det gælder Stacy Keach som Mias ordknappe bedstefar, men ikke mindst også Mireille Enos og Joshua Leonard som hendes forældre - der er forældre af den übercool, rock'n'rollede støbning, man vist kun finder på film. Men de fungerer som en god, kærlig kontrast til deres mere forsigtige datter.
Samlet set er "If I Stay" derfor en ret underlig størrelse. Den er hvinende banal, klistret og decideret primitiv i formidlingen af sit romantiske teenagedrama. Men rundt om det er der en ramme, som inklusive udmærket skuespil og særligt god brug af musikken sørger for, at helheden ikke bliver helt håbløs. Selv om det er en usædvanligt ujævn film, der konstant skifter mellem medrivende scener og klodset følelsesporno.
"If I Stay" er baseret på en fem år gammel roman af samme navn, og historiens hovedtema er vel ikke overraskende, hvad der er værd at kæmpe og leve for. I flashback ser man Mias liv før ulykken, med omdrejningspunkter i hendes lykkelige familieliv og det mere omtumlede forhold til kæresten, der forfølger sine musikalske drømme som forsanger i et rockband på tærsklen af gennembrud. Filmens konflikt skal altså ligge i, om Mias tab er så store, at der ikke er mere at kæmpe for ... men den helt grundlæggende forudsætning for plottet fungerer simpelt hen ikke særlig godt. For det er da noget af en kamel at skulle sluge, når filmen vil påstå, at det hele måske kan være lige meget, selv om man har talent til at komme i betragtning til Juilliard og i øvrigt har en bundsympatisk kæreste og andre venner og familiemedlemmer, der hepper på én.
Det har givetvis noget at gøre med, at bogforlægget er temmelig fortænkt, men R.J. Cutler, der her debuterer som spillefilminstruktør efter en håndfuld succesfulde dokumentarfilm, bærer klart også en del af skylden. Her er tale om tung, klistret følelsesporno, som bliver overeksponeret og overforklaret, helt uden elegance. Allerværst er scenerne med Mia som et slags spøgelse, der går rundt på hospitalsgangene og siger tåkrummende banale og unødvendige replikker.
Der gør Cutler og manuskriptforfatter Shauna Cross absolut ingen tjenester for Chloë Grace Moretz, der jo ellers har vist masser af talent for skæve roller i sine tidligere film. Her spiller hun for første gang en helt normal teenagerolle, og det går også o.k. i flashbackene som den introverte, lettere usikre, men alligevel forsigtigt charmerende Mia. Men i hospitalsscenerne kan Moretz ikke løfte sig over det alt for banale manuskript, og det får hende til at fremstå forceret og overspillende. Hvilket er ærgerligt, for hun får ellers udmærket modspil fra Jamie Blackley, der virker meget ægte som kæresten.
Filmens stærkeste side er så til gengæld de musikscener, som de to hver især optræder i. Der er en fin tematisk brug af udadvendt rockmusiker kontra indadvendt klassisk musiker, og musikken bliver leveret medrivende og overbevisende - inklusive alle de seksuelle undertoner, der kan være i en kvinde med en cello, når der ikke bliver lagt fingre imellem i symbolikken.
"If I Stay" fungerer også fint som sympatisk miljøskildring af Portland, Oregon, herunder nogle fint spillede biroller. Det gælder Stacy Keach som Mias ordknappe bedstefar, men ikke mindst også Mireille Enos og Joshua Leonard som hendes forældre - der er forældre af den übercool, rock'n'rollede støbning, man vist kun finder på film. Men de fungerer som en god, kærlig kontrast til deres mere forsigtige datter.
Samlet set er "If I Stay" derfor en ret underlig størrelse. Den er hvinende banal, klistret og decideret primitiv i formidlingen af sit romantiske teenagedrama. Men rundt om det er der en ramme, som inklusive udmærket skuespil og særligt god brug af musikken sørger for, at helheden ikke bliver helt håbløs. Selv om det er en usædvanligt ujævn film, der konstant skifter mellem medrivende scener og klodset følelsesporno.
18/11-2014
