Godt skuespil og musikvideo-æstetik
3.0
"The Necessary Death of Charlie Countryman" er heldigvis ikke så lang i spyttet, som titlen lægger op til. Faktisk er det filmens største plus, at den i sin kaotiske kærlighedshistorie flyver af sted, og især den sidste akt har en nærmest eksplosiv energi, som gør, at det i hvert fald er alt andet end kedeligt.
Mit problem er, at den aldrig rigtig rørte mig, hvad den tydeligvis sigter efter. De lækre billeder er flotte, men de virker også famlende og bliver en substitut for ægte følelser. Den har en god energi, og jeg kunne godt lide fremdriften i filmen, men det menneskelige drama er desværre forlorent.
Dog ligger der en emotionel kerne gemt, som af og til vækkes til live takket være en velspillende Shia LaBeouf i hovedrollen. Vores egen Mads Mikkelsen har desuden en af de tre bærende roller, og ser man bort fra, at han stadig har en kartoffel i munden, når han snakker engelsk, så gør han det rigtig fint som kold skid.
Der er scener, der enkeltvis stråler, men det er altså ikke en helstøbt film. Det er først og fremmest en lovestory, men jeg må bare konstatere, at jeg ikke føler med vores par, når de til sidst (naturligvis) får hinanden. Filmen laver for mange krumspring undervejs til, at man helhjertet kan sympatisere med deres kærlighed. Undervejs lavede jeg et væddemål med mig selv om, at instruktøren måtte være en musikvideo-instruktør, da jeg ofte følte, det hele var mere flot end godt. Og nu skylder jeg mig selv 200 kroner.
Mit problem er, at den aldrig rigtig rørte mig, hvad den tydeligvis sigter efter. De lækre billeder er flotte, men de virker også famlende og bliver en substitut for ægte følelser. Den har en god energi, og jeg kunne godt lide fremdriften i filmen, men det menneskelige drama er desværre forlorent.
Dog ligger der en emotionel kerne gemt, som af og til vækkes til live takket være en velspillende Shia LaBeouf i hovedrollen. Vores egen Mads Mikkelsen har desuden en af de tre bærende roller, og ser man bort fra, at han stadig har en kartoffel i munden, når han snakker engelsk, så gør han det rigtig fint som kold skid.
Der er scener, der enkeltvis stråler, men det er altså ikke en helstøbt film. Det er først og fremmest en lovestory, men jeg må bare konstatere, at jeg ikke føler med vores par, når de til sidst (naturligvis) får hinanden. Filmen laver for mange krumspring undervejs til, at man helhjertet kan sympatisere med deres kærlighed. Undervejs lavede jeg et væddemål med mig selv om, at instruktøren måtte være en musikvideo-instruktør, da jeg ofte følte, det hele var mere flot end godt. Og nu skylder jeg mig selv 200 kroner.
27/11-2014