Overraskende fantastisk
6.0
Måske er jeg sentimental. Måske giver jeg mig for meget afsted ved at give denne film 6 stjerner - men når jeg vurderer filmoplevelsen igen i mit hoved kan det ikke være anderledes.
I denne Bille August-klassiker har vi gensyn med Bjørn, som vi tidligere lærte at kende i "Zappa". Han er blevet lidt ældre og har fået sig en mindre voldelig vennekreds - især når man kigger på bedstevennen Erik, der ganske enkelt er mageløst spillet af debutanten Lars Simonsen. Hvor Bjørn kommer fra et stabilt middelklasse-hjem er Erik søn af en tyrannisk far (en sublim Bent Mejding) der holder Eriks mor indelukket i lejligheden i et fejlagtigt forsøg på at helbrede et forlist ægteskab. Moren er af denne årsag blevet voldsomt energiforladt og magter sjældent mere end en enkelt hilsen på Eriks venner, når han en sjælden gang har besøg, før hun går i seng igen. Erik gør hvad han kan for at hjælpe sin mor ud af farens bur, men er samtidig tøvende af frygt for at blive opdaget.
Bjørn står dog heller ikke uden problemer. Hans gamle skolekæreste Kirsten har planer om forlovelse, og hans familie er af samme sind. Derfor forekommer det utilstedeligt da Bjørn ved klassefesten på ugenert vis medbringer sin nye flamme Anna, som han har fået et godt øje til. Kirsten dropper ham på stedet, og Erik, der er lun på Kirsten, forsøger at trække Bjørn tilbage på sporet af hende, men først efter en ulykkelig afslutning på forholdet vender Bjørn tilbage til sin tidligere tilværelse fyldt med forventninger. Han har dog svært ved at forestille sig en fremtid uden Anna...
De to historier bliver på elegant vis præsenteret hver for sig, for til sidst at blive flettet ind i hinanden i et altafgørende klimaks, der ændrer begge kammeraters liv for altid. Gennem historien inspirerer Bjørn og Erik hinanden til at træffe beslutninger - Bjørn på sin joviale og go-for-it-attitude, Erik på sin egen forsigtige og til tider ubærligt tålmodige måde. Det er mig en gåde, at "Tro, håb og kærlighed" ikke får nær så meget omtale som den ligeledes fremragende "Zappa", for den er i sandhed en perle for dansk film. Bille August har skabt en film så gribende og så realistisk, at det næsten ikke er til at bære, hvis man lever sig nok ind i den. I sandhed en klassiker!
I denne Bille August-klassiker har vi gensyn med Bjørn, som vi tidligere lærte at kende i "Zappa". Han er blevet lidt ældre og har fået sig en mindre voldelig vennekreds - især når man kigger på bedstevennen Erik, der ganske enkelt er mageløst spillet af debutanten Lars Simonsen. Hvor Bjørn kommer fra et stabilt middelklasse-hjem er Erik søn af en tyrannisk far (en sublim Bent Mejding) der holder Eriks mor indelukket i lejligheden i et fejlagtigt forsøg på at helbrede et forlist ægteskab. Moren er af denne årsag blevet voldsomt energiforladt og magter sjældent mere end en enkelt hilsen på Eriks venner, når han en sjælden gang har besøg, før hun går i seng igen. Erik gør hvad han kan for at hjælpe sin mor ud af farens bur, men er samtidig tøvende af frygt for at blive opdaget.
Bjørn står dog heller ikke uden problemer. Hans gamle skolekæreste Kirsten har planer om forlovelse, og hans familie er af samme sind. Derfor forekommer det utilstedeligt da Bjørn ved klassefesten på ugenert vis medbringer sin nye flamme Anna, som han har fået et godt øje til. Kirsten dropper ham på stedet, og Erik, der er lun på Kirsten, forsøger at trække Bjørn tilbage på sporet af hende, men først efter en ulykkelig afslutning på forholdet vender Bjørn tilbage til sin tidligere tilværelse fyldt med forventninger. Han har dog svært ved at forestille sig en fremtid uden Anna...
De to historier bliver på elegant vis præsenteret hver for sig, for til sidst at blive flettet ind i hinanden i et altafgørende klimaks, der ændrer begge kammeraters liv for altid. Gennem historien inspirerer Bjørn og Erik hinanden til at træffe beslutninger - Bjørn på sin joviale og go-for-it-attitude, Erik på sin egen forsigtige og til tider ubærligt tålmodige måde. Det er mig en gåde, at "Tro, håb og kærlighed" ikke får nær så meget omtale som den ligeledes fremragende "Zappa", for den er i sandhed en perle for dansk film. Bille August har skabt en film så gribende og så realistisk, at det næsten ikke er til at bære, hvis man lever sig nok ind i den. I sandhed en klassiker!
07/12-2014
