Hvor er Jackmans Oscar?
5.0
Jeg har stadig ondt i maven efter "Prisoners". Ikke af grin men over den ulidelige spænding, den trækker en igennem hele vejen. Jeg skriver 'trækker', fordi det er en sindssyg intens film, og det er bestemt ikke alt, der er lige nemt at overvære. Dette er en barsk satan, men det er også en af de bedste krimithrillere, jeg længe har set.
Den canadiske instruktør Denis Villeneuve leverer højkoncentreret spænding i en ellers ret lang film. Jeg er ganske enkelt imponeret over, hvor lang tid det lykkedes ham at holde mig på kanten af sædet. Stort set hver eneste scene i "Prisoners" er så velkomponeret i sin spændingsopbygning, at jeg måbede.
Kameraet er roligt, men det ved, hvad det vil. Der kunne have stået "A David Fincher Film" på coveret, og jeg havde ikke tvivlet et sekund på det. Og det skal ikke forstås sådan, at filmen er uoriginal - blot for at sige hvor høj en kaliber, vi har med at gøre. Sandheden er, at jeg ikke kender meget til instruktøren, men det skal der laves om på.
Fortællingen gjorde ekstra stort indtryk på mig fordi, det er lykkedes at tage en i forvejen eminent kriminalhistorie og kombinere den med et nådesløst menneskeligt drama. Uden at afsløre noget her så er der et moralsk dilemma i filmen, som er behandlet så råt for usødet, at man selv mærker den åndelige smerte, det medfører.
Og i den forbindelse skal Hugh Jackman lige nævnes, som spiller karakteren, der befinder sig i førnævnte dilemma. Han er uhørt god. Der er ikke én skuespiller i "Prisoners", der ikke rammer topformen, men Jackman brillerer bare her. Sammen med "The Fountain" viser dette ikke kun, hvor stor en skuespiller han er, men at han er en af de største, når lejligheden byder sig. Wauw. (Akademiet burde skamme sig over ikke engang at nominere ham for præstationen. Nok var feltet stærkt, men det virker næsten absurd, især når Christian Bale retteligt kunne flyttes til birolle-kategorien for "American Hustle").
Den canadiske instruktør Denis Villeneuve leverer højkoncentreret spænding i en ellers ret lang film. Jeg er ganske enkelt imponeret over, hvor lang tid det lykkedes ham at holde mig på kanten af sædet. Stort set hver eneste scene i "Prisoners" er så velkomponeret i sin spændingsopbygning, at jeg måbede.
Kameraet er roligt, men det ved, hvad det vil. Der kunne have stået "A David Fincher Film" på coveret, og jeg havde ikke tvivlet et sekund på det. Og det skal ikke forstås sådan, at filmen er uoriginal - blot for at sige hvor høj en kaliber, vi har med at gøre. Sandheden er, at jeg ikke kender meget til instruktøren, men det skal der laves om på.
Fortællingen gjorde ekstra stort indtryk på mig fordi, det er lykkedes at tage en i forvejen eminent kriminalhistorie og kombinere den med et nådesløst menneskeligt drama. Uden at afsløre noget her så er der et moralsk dilemma i filmen, som er behandlet så råt for usødet, at man selv mærker den åndelige smerte, det medfører.
Og i den forbindelse skal Hugh Jackman lige nævnes, som spiller karakteren, der befinder sig i førnævnte dilemma. Han er uhørt god. Der er ikke én skuespiller i "Prisoners", der ikke rammer topformen, men Jackman brillerer bare her. Sammen med "The Fountain" viser dette ikke kun, hvor stor en skuespiller han er, men at han er en af de største, når lejligheden byder sig. Wauw. (Akademiet burde skamme sig over ikke engang at nominere ham for præstationen. Nok var feltet stærkt, men det virker næsten absurd, især når Christian Bale retteligt kunne flyttes til birolle-kategorien for "American Hustle").
10/12-2014
