Niveauet bliver holdt flot i optakten til det endelige opgør

Tredje omgang med Katniss Everdeen bryder med seriens oprindelige koncept, eftersom heltinden i film nr. to saboterede de moderne gladiatorlege, som diktaturet i Capitol brugte til at pacificere de fattige distrikter. Katniss blev reddet af en oprørsstyrke, som viser sig at stamme fra et distrikt, Capitol tidligere havde forsøgt at udslette. Nu vil de vælte diktaturet, og Katniss har en vigtig rolle at spille som symbol på modstandskampen.

"Mockingjay" går dermed direkte ind i forløsning af seriens overordnede fortælling via oprør og borgerkrig. Hvilket produktionsselskabet dog har valgt at strække ud over to film, som det tilsyneladende er ved at være normen for sidste bind i filmatiseringen af bogserier. Samtidig behandler "Mockingjay Part 1" dog stadig sit stof intelligent, for godt nok er ingen på nuværende tidspunkt i tvivl om, at Capitol er virkelig onde - hvilket yderligere understreges i filmens mest medrivende sekvenser, der ikke lægger fingrene imellem i skildringen af diktaturets forbrydelser. Men parallelt med det viser filmen også, hvordan oprørerne fuldstændig kynisk ser Katniss som et propagandavåben, og derved stiller filmen også spørgsmål om, hvor meget det er i orden at manipulere i en god sags tjeneste.

Dertil placerer "Mockingjay Part 1" fortsat sin heltinde i den meget menneskelige rolle, hun har haft igennem hele serien. Katniss er en ekstremt modvillig helt, der først og fremmest bare vil redde sine elskede, og som ikke har lyst til hverken krig eller propaganda - selv om hun så bliver alligevel tvunget til begge dele. Det er én af Hunger Games-seriens allerstørste styrker, at den ikke skildrer kamp og oprør som nogen nem løsning - ja, faktisk er heltinden mest af alt stadig bange i flere situationer. Og så er der også lige et par episoder, hvor Katniss får lov til at vise det mod, som er der, når det for alvor gælder, og som gør hende til en så overbevisende heltinde.

At hun er så overbevisende, skyldes naturligvis også en særdeles velspillende Jennifer Lawrence, der formår at gøre hovedrollen troværdig, både når hun bange krøller sig sammen på gulvet, og når hun går i kamp med bue og pil. Samtidig får hun en ny modspiller af høj kvalitet i Julianne Moore, der er et stærkt valg som oprørernes temmelig hensynsløse leder. Bag hende folder Philip Seymour Hoffman (æret være hans minde) sin rolle som revolutionens spindoktor meget bedre ud her i tredje afsnit, Donald Sutherland gør sig effektfuldt ondere som Capitols præsident, og der er også fine gensyn med Woody Harrelson og - især - Elizabeth Banks i andre gennemgående roller. Og endda også et ekstra friskt pust i Natalie Dormer i fin punkstil som instruktøren af Katniss' propagandafilm.

I det hele taget er skuespillerbesætningen af utroligt høj kvalitet, når man tænker på, at det her egentlig er en ungdomsfilm. Jeg savner egentlig kun lidt ekstra kvalitet i heltindens to love interests, som ikke helt lever op til, at hun vil gå igennem ild og vand for dem. Men generelt er The Hunger Games-serien virkelig velfungerende. Her gælder det især filmens første halvdel, hvor instruktør Francis Lawrence skarpt får etableret den eskalerende konflikt og i den grad kaprer éns følelser i de medrivende sekvenser, som viser, hvorfor der er noget at kæmpe for. Til gengæld lider tredje afsnits klimaks nok noget under, at der ikke har været et oplagt sted at klippe den sidste roman midt over. Det bliver lidt rodet mod slutningen, med en cliffhanger, der ikke helt fungerer.

Men også "Mockingjay Part 1" er altså et niveau over alle de andre ungdomsfilm af samme støbning, som forsøger at kopiere seriens succes. Og så morer jeg mig fortsat over, at den her serie kan have så stor succes i USA, når heltinden nu tilmed tydeligvis er blevet rekrutteret af en socialistisk oprørsbevægelse. Men det har de ikke engang opdaget på Fox News.