Den nordirske konflikt i medrivende frøperspektiv
4.0
Belfast, 1971: Et engelsk regiment bliver sat ind for at hjælpe med at holde volden mellem nordirske separatister og loyalister nede. På den første dag i felten bliver de sendt ud for at hjælpe politiet med ransagninger i den katolske bydel, men en ung rekrut bliver adskilt fra resten og flygter med militante IRA-folk i hælene. Og på turen gennem det borgerkrigslignende Belfast ser han ting, som betyder, at de engelske specialstyrker også gerne vil have fingrene i ham.
"'71" er en skarpt instrueret debutfilm af fransk-britiske Yann Demange, der stort set fra første minut dropper publikum ned i gadehøjde i Belfast som tilskuere til en intens jagt, hvor den desorienterede hovedperson aldrig ved, hvad der venter om næste gadehjørne. Formelt er han og de andre soldater der for at holde orden - som en officer formulerer det, er de jo ikke engang i udlandet. Men man får et billede af en by, som de facto ligger i borgerkrig; hvor tæskehold jagter hinanden rundt i gaderne, små drenge kaster med molotovcocktails, og hadet er blindt mellem de forskellige fraktioner.
Demange og manuskriptforfatter Gregory Burke lægger ikke fingrene imellem i beskrivelserne af fraktionerne - faktisk er der ikke rigtig nogen af konfliktens parter, der fremstår sympatiske i "'71". Det gælder ikke IRA, der er splittet mellem den gamle, lidt mere tilbageholdende ledelse og så de unge udbrydere i Provisional IRA, som decideret går efter at myrde så mange modstandere som muligt - herunder alle, der opfattes som illoyale på separatisternes egen side. Det gælder heller ikke de militante loyalister, der direkte går efter terrorangreb mod katolikkerne.
Men det gælder i særdeleshed heller ikke den engelske tilstedeværelse, som filmen er allermest kritisk overfor. Når man ser, hvordan politiet ukritisk tæver løs på folk, forstår man godt, hvad det er, der driver stort set alle mennesker i den katolske bydel til at reagere fjendtligt og se englænderne som en besættelsesmagt. Og de ting, som de hemmeligt indsatte specialstyrker i Military Reaction Force har gang i, er og var ganske enkelt en skamplet på det britiske demokrati.
På den måde giver "'71" et trist billede af en håbløs, nærmest uløselig politisk-religiøs konflikt, som blev ualmindelig skidt håndteret af de britiske myndigheder. Og det bliver visualiseret enormt troværdigt af instruktør Demange og hans filmhold i grå, trøstesløse billeder af et hærget Belfast. Jack O'Connell gør det også glimrende i hovedrollen som den unge soldaterknægt, der ikke har nogen anelse om, hvad han bliver smidt ud i, og som dermed nemt vinder publikums sympati. Rundt om ham virker samtlige biroller bare troværdige - især med en stærk karakterrolle af Sean Harris som den lokale leder af Military Reaction Force.
"'71" er en skarp lille film, der både fungerer som en medrivende thriller og som et rigtig interessant, om end temmelig deprimerende, indblik i den nordirske konflikt, set fra frøperspektiv. Fire store stjerner herfra - den er absolut værd at se.
"'71" er en skarpt instrueret debutfilm af fransk-britiske Yann Demange, der stort set fra første minut dropper publikum ned i gadehøjde i Belfast som tilskuere til en intens jagt, hvor den desorienterede hovedperson aldrig ved, hvad der venter om næste gadehjørne. Formelt er han og de andre soldater der for at holde orden - som en officer formulerer det, er de jo ikke engang i udlandet. Men man får et billede af en by, som de facto ligger i borgerkrig; hvor tæskehold jagter hinanden rundt i gaderne, små drenge kaster med molotovcocktails, og hadet er blindt mellem de forskellige fraktioner.
Demange og manuskriptforfatter Gregory Burke lægger ikke fingrene imellem i beskrivelserne af fraktionerne - faktisk er der ikke rigtig nogen af konfliktens parter, der fremstår sympatiske i "'71". Det gælder ikke IRA, der er splittet mellem den gamle, lidt mere tilbageholdende ledelse og så de unge udbrydere i Provisional IRA, som decideret går efter at myrde så mange modstandere som muligt - herunder alle, der opfattes som illoyale på separatisternes egen side. Det gælder heller ikke de militante loyalister, der direkte går efter terrorangreb mod katolikkerne.
Men det gælder i særdeleshed heller ikke den engelske tilstedeværelse, som filmen er allermest kritisk overfor. Når man ser, hvordan politiet ukritisk tæver løs på folk, forstår man godt, hvad det er, der driver stort set alle mennesker i den katolske bydel til at reagere fjendtligt og se englænderne som en besættelsesmagt. Og de ting, som de hemmeligt indsatte specialstyrker i Military Reaction Force har gang i, er og var ganske enkelt en skamplet på det britiske demokrati.
På den måde giver "'71" et trist billede af en håbløs, nærmest uløselig politisk-religiøs konflikt, som blev ualmindelig skidt håndteret af de britiske myndigheder. Og det bliver visualiseret enormt troværdigt af instruktør Demange og hans filmhold i grå, trøstesløse billeder af et hærget Belfast. Jack O'Connell gør det også glimrende i hovedrollen som den unge soldaterknægt, der ikke har nogen anelse om, hvad han bliver smidt ud i, og som dermed nemt vinder publikums sympati. Rundt om ham virker samtlige biroller bare troværdige - især med en stærk karakterrolle af Sean Harris som den lokale leder af Military Reaction Force.
"'71" er en skarp lille film, der både fungerer som en medrivende thriller og som et rigtig interessant, om end temmelig deprimerende, indblik i den nordirske konflikt, set fra frøperspektiv. Fire store stjerner herfra - den er absolut værd at se.
27/12-2014
