Den eksistentielle ludoman
4.0
Hasardspil og ludomani får en filosofisk behandling i dette natsorte drama om en universitetslektor med store spilleproblemer. Han har oparbejdet en kæmpestor gæld i ulovlige spillebuler, og for at forsøge at vinde det tabte tilbage låner han endnu flere penge, hvilket blot resulterer i, at han nu skylder penge til flere skræmmende lånehajer. Som naturligvis ikke nøjes med at true skyldneren selv, når de vil inkassere gælden.
På overfladen er "The Gambler" altså et noiragtigt thrillerdrama om en mand, der kæmper for at komme ovenpå igen og undslippe nogle ubehagelige typer. Men i virkeligheden er filmen først og fremmest et portræt af den ekstremt nihilistiske hovedperson, der tilsyneladende bevidst kører sig selv ud mod afgrunden.
Det er en spændende karakter, Mark Wahlberg her får lov til at spille - en lektor i moderne litteratur, der er noget nær genial på sit felt, og som kommer fra en privilegeret baggrund med en stenrig familie. Men som også synes at have droppet alle personlige ambitioner og i stedet har placeret sig i en permanent rolle som udfordrer af en meningsløs tilværelse. Så hans ludomani virker mest af alt som en intellektuel øvelse; et helt bevidst ønske om at sætte alt ind på den rene tilfældighed, et enkelt kort eller et sort/rød-spin på rouletten. Og den samme hæmningsløst udfordrende stil kommer også til udtryk i hans undervisning af de universitetsstuderende. Som dog også er stedet, hvor han måske finder lidt lys for enden af tunnellen i form af en ung kvinde med åbenlyst forfattertalent.
Wahlberg er god i hovedrollen, som tager én med på et fascinerende ridt igennem en verden af mørke baglokaler med spil og skumle bagmænd. Hvor hovedpersonen går ind med en fandenivoldsk charme, som gør, at man hepper på ham, selv om hans opførsel er totalt langt ude, og man gang på gang tager sig til hovedet, over at han bare hæver indsatserne igen og igen. Brie Larson er også fin som hans yndlingselev, og derudover er der en skarp birolle til Jessica Lange som Wahlbergs kontante mor. Men det er først og fremmest John Goodman, der stjæler scener i en forrygende rolle som den barske lånehaj, der også belærer hovedpersonen om livet, og hvad det for alvor vil sige at være uafhængig af andre mennesker. Spillet med en både fysisk og dramatisk pondus, som der næppe er andre skuespillere i verden, som kunne kopiere.
"The Gambler" er en genindspilning af en film af samme navn fra 1974, og James Tobacks originale manuskript var baseret på hans egne oplevelser med spilafhængighed og undervisning. Den gamle udgave af historien var faktisk endnu mere kynisk og nihilistisk, for hvor den moderne version trods alt har en undertone, der peger i retning af at få hovedpersonen på rette køl, var den oprindelige film mere konsekvent i at finde mening i meningsløsheden for sin hovedperson (i øvrigt James Caan i én af hans mest markante roller). Men denne udgave af "The Gambler" er stadig virkelig kompetent skruet sammen af instruktør Rupert Wyatt, som tilsyneladende har udnyttet sin succes med "Rise of the Planet of the Apes" til at få lov til at lave en film for en meget mere snæver målgruppe. Dens gennemført noiragtige stil - også visuelt - med fokus på det psykologiske portræt af en nihilist er i hvert fald ikke noget, man ser ofte i nutidige Hollywood-produktioner. Alene det gør "The Gambler" til et friskt pust.
På overfladen er "The Gambler" altså et noiragtigt thrillerdrama om en mand, der kæmper for at komme ovenpå igen og undslippe nogle ubehagelige typer. Men i virkeligheden er filmen først og fremmest et portræt af den ekstremt nihilistiske hovedperson, der tilsyneladende bevidst kører sig selv ud mod afgrunden.
Det er en spændende karakter, Mark Wahlberg her får lov til at spille - en lektor i moderne litteratur, der er noget nær genial på sit felt, og som kommer fra en privilegeret baggrund med en stenrig familie. Men som også synes at have droppet alle personlige ambitioner og i stedet har placeret sig i en permanent rolle som udfordrer af en meningsløs tilværelse. Så hans ludomani virker mest af alt som en intellektuel øvelse; et helt bevidst ønske om at sætte alt ind på den rene tilfældighed, et enkelt kort eller et sort/rød-spin på rouletten. Og den samme hæmningsløst udfordrende stil kommer også til udtryk i hans undervisning af de universitetsstuderende. Som dog også er stedet, hvor han måske finder lidt lys for enden af tunnellen i form af en ung kvinde med åbenlyst forfattertalent.
Wahlberg er god i hovedrollen, som tager én med på et fascinerende ridt igennem en verden af mørke baglokaler med spil og skumle bagmænd. Hvor hovedpersonen går ind med en fandenivoldsk charme, som gør, at man hepper på ham, selv om hans opførsel er totalt langt ude, og man gang på gang tager sig til hovedet, over at han bare hæver indsatserne igen og igen. Brie Larson er også fin som hans yndlingselev, og derudover er der en skarp birolle til Jessica Lange som Wahlbergs kontante mor. Men det er først og fremmest John Goodman, der stjæler scener i en forrygende rolle som den barske lånehaj, der også belærer hovedpersonen om livet, og hvad det for alvor vil sige at være uafhængig af andre mennesker. Spillet med en både fysisk og dramatisk pondus, som der næppe er andre skuespillere i verden, som kunne kopiere.
"The Gambler" er en genindspilning af en film af samme navn fra 1974, og James Tobacks originale manuskript var baseret på hans egne oplevelser med spilafhængighed og undervisning. Den gamle udgave af historien var faktisk endnu mere kynisk og nihilistisk, for hvor den moderne version trods alt har en undertone, der peger i retning af at få hovedpersonen på rette køl, var den oprindelige film mere konsekvent i at finde mening i meningsløsheden for sin hovedperson (i øvrigt James Caan i én af hans mest markante roller). Men denne udgave af "The Gambler" er stadig virkelig kompetent skruet sammen af instruktør Rupert Wyatt, som tilsyneladende har udnyttet sin succes med "Rise of the Planet of the Apes" til at få lov til at lave en film for en meget mere snæver målgruppe. Dens gennemført noiragtige stil - også visuelt - med fokus på det psykologiske portræt af en nihilist er i hvert fald ikke noget, man ser ofte i nutidige Hollywood-produktioner. Alene det gør "The Gambler" til et friskt pust.
08/01-2015
