Post-apokalyptisk western med høj lækkerhedsfaktor
4.0
Jeg fortryder nu, at der skulle gå så lang tid med at få set denne dybt originale bibelfortælling.
En futuristisk bibelfortælling, forstås. Vi befinder os i de sørgelige rester efter en atomkrig, og menneskeheden er i forfald. Det skal der laves om på. Én mand, én bibel - den eneste der er tilbage. Det er i bund og grund en helt basal historie om det gode mod det onde, hvor alt er på spil. I de rigtige hænder (Denzel Washingtons) kan den hellige bog være fundamentet til et nyt håb i vejen tilbage til civilisation, i de forkerte (Gary Oldmans) kan den destruere den frie tanke og etablere et barbarisk enevælde. En enkel men ikke desto mindre knaldgod og frisk idé.
"The Book of Eli" besidder en stille intensitet, som jeg elskede. Dem der mener, filmen er for langsommelig, kan umuligt være de store western-fans. Det her er en klassisk western - både i stemningsopbygning og struktur. Det er helt afgørende, at man anerkender den præmis, hvis filmen for alvor skal nydes. Og jeg nød den, big time.
Hughes-brødrene har også lavet deres bedst fotograferede værk. Det er en tæskelækker film for at sige det ligeud. Der er arbejdet forbilledligt med især scenografien og colorgradingen, som får flere scener til at skille sig ud. Det store 'shootout' ved kannibal-ægteparrets hus er eksempelvis eminent. De kamerature ind og ud af skudhullerne....rent guf. Volden er i det hele taget fantastisk, og Denzels machete-kampe er som at se en smuk ballet. Han er virkelig 'badass' her, selvom det dog er Oldman der, som han altid gør, stjæler billedet.
Den slutter lidt i den magre ende med en kluntet afslutning, men ellers er det uden tvivl en film, jeg glæder mig til at gense. Mærke om den er et lige så frisk pust som ved første syn. Jeg var i hvert fald positivt overrasket, og de fire stjerner er bundsolide.

13/01-2015