Liam Neeson på autopilot i tandløs krimi
2.0
Jeg havde glædet mig til "A Walk Among the Tombstones", efter at Scott Frank i mine øjne fik strikket en fin lille debutfilm sammen i form af "The Lookout". Det er syv et halvt år siden, og han skulle måske have holdt formen ved lige med projekter derimellem, for denne gang er det en sløj omgang, han disker op med.
Denne krimithriller bed sig aldrig fast i mig. Mordgåden som er hele filmens skelet er i den grad uinspireret og pauvert bygget op. Det er altså et kæmpe problem, når filmen prioriterer krimidelen over thrillerdelen. Og bevares, jeg har ikke noget imod en god slowgoing krimi, men den her var nærmere søvndyssende. Jeg kan kun forestille mig, at bogen den bygger på har mere drive. Jeg tænker også, vi der kommer tættere ind på livet af vores hovedperson og hans indre dæmoner som tørlagt alkoholiker. Et på papiret godt element men det er for løst og sporadisk behandlet til for alvor at fænge her.
Et andet element der garanteret også fungerer bedre i bogen er hovedpersonens sidekick, en ung sort gadedreng. Her virker han hvert fald ekstremt påduttet og skader mere, end han gavner. Dels har man fundet en knægt med ret begrænsede skuespilevner, dels er karakteren bare dårligt flettet ind i manuskriptet. Vi kommer ikke rigtigt ind til en ægte kerne mellem ham og hovedpersonen, fordi han titter lidt for tilfældigt frem på skærmen. At Liam Neeson i den anden rolle kører den hjem på rutinen gør heller ikke ligefrem underværker for deres kemi. Den er ikke-eksisterende. Skuespillet i det hele taget er faktisk en af filmens største minusser.
Den ros den skal have er, at instruktøren indimellem viser glimt af det talent, han løftede sløret for sidst. Der er enkeltstående momenter, hvor visionerne hæver sig over den middelmådighed, der præger filmen - indledningen er eksempelvis glimrende. Ser man i den anden ende bort fra en overdramatisk slutning, så er spændingssekvenserne egentlig ret solide. Det er bare langt fra tilfredsstillende, når filmen som sagt hovedsagligt er en krimi. Der er ikke langt til den næste stjerne, men jeg lander altså kun på to. Lad være med at vente syv år mere til næste film, Scott Frank. Jeg tror, du er mere end en 'one-hit wonder'.

26/01-2015