Kæmpe kæmpeoverraskelse
5.0
Bryan Singer er altså lidt af en genre-erobrer efterhånden. Jeg var skeptisk omkring hans første familievenlige projekt, men fandeme om han ikke også sætter trumf på her.
Det her er god gammeldags underholdning. Ikke nogle fiksfakserier - det er så klassisk som det kan være, men i den absolut bedste forstand. Jeg har i hvert fald ikke brug for originalitet i en fortælling som denne, når bare fortællelysten er så stor, som det heldigvis er tilfældet her.
Det er især manuskriptets fortjeneste, at tingene klapper. Dramaturgien er bestemt ikke nytænkende, men den er omhyggeligt gennemarbejdet, og der er en forbilledlig balance mellem de stille og de store øjeblikke. Det har helt sikker betalt sig for Singer at hive sin kammerat Christopher McQuarrie ind for (efter sigende) at omskrive manus totalt.
Effektarbejdet er også fortrinligt. Jeg nåede lige at blive nervøs i indledningen, hvor en hæslig omgang animation fortæller forhistorien, men derfra er det rent kræs. Jeg var især glad for at se Singer minimere CGI'en ved at bruge ægte kulisser i de fleste close-up optagelser. Og vigtigst af alt: Kæmperne er pissefede! Selvom filmens stærke navne i kød og blod gør det godt (Ian McShane som konge, originalt? Nej. Toplækkert? Ja!), så er det helt klart de imponerende vellavede kæmper, der stjæler billedet. Jeg elsker, hvor forskellige de er! Og så snakker de cockney-engelsk.....så bliver det altså ikke bedre.
Det bedste af det hele er filmens store ekstranummer. Den kunne sagtens have sluttet tyve minutter time før tid uden at skamme sig (og narrer da også en til at tro, dette er tilfældet), men i stedet får vi en bombastisk, medrivende og knald-underholdende finale, som samtidig giver filmen en flot episk finish. Og lederen af kæmpernes død....hell yeah! Denne tredje akt får den femte stjerne i hus, for jeg kan næppe se, hvordan dette eventyr kunne være fortalt ret meget bedre. You did it again, mr. Singer.
Det her er god gammeldags underholdning. Ikke nogle fiksfakserier - det er så klassisk som det kan være, men i den absolut bedste forstand. Jeg har i hvert fald ikke brug for originalitet i en fortælling som denne, når bare fortællelysten er så stor, som det heldigvis er tilfældet her.
Det er især manuskriptets fortjeneste, at tingene klapper. Dramaturgien er bestemt ikke nytænkende, men den er omhyggeligt gennemarbejdet, og der er en forbilledlig balance mellem de stille og de store øjeblikke. Det har helt sikker betalt sig for Singer at hive sin kammerat Christopher McQuarrie ind for (efter sigende) at omskrive manus totalt.
Effektarbejdet er også fortrinligt. Jeg nåede lige at blive nervøs i indledningen, hvor en hæslig omgang animation fortæller forhistorien, men derfra er det rent kræs. Jeg var især glad for at se Singer minimere CGI'en ved at bruge ægte kulisser i de fleste close-up optagelser. Og vigtigst af alt: Kæmperne er pissefede! Selvom filmens stærke navne i kød og blod gør det godt (Ian McShane som konge, originalt? Nej. Toplækkert? Ja!), så er det helt klart de imponerende vellavede kæmper, der stjæler billedet. Jeg elsker, hvor forskellige de er! Og så snakker de cockney-engelsk.....så bliver det altså ikke bedre.
Det bedste af det hele er filmens store ekstranummer. Den kunne sagtens have sluttet tyve minutter time før tid uden at skamme sig (og narrer da også en til at tro, dette er tilfældet), men i stedet får vi en bombastisk, medrivende og knald-underholdende finale, som samtidig giver filmen en flot episk finish. Og lederen af kæmpernes død....hell yeah! Denne tredje akt får den femte stjerne i hus, for jeg kan næppe se, hvordan dette eventyr kunne være fortalt ret meget bedre. You did it again, mr. Singer.
29/01-2015
