Manns visuelle stil løfter hackerthriller
3.0
Når man ser traileren til "Blackhat", får man indtryk af, at det er en film, der problematiserer moderne teknologi. Og særligt den grænseløse onlineverden, hvor alt og alle er online, og ingen kan føle sig i sikkerhed, fordi onde mennesker i den anden ende af verden kan hacke sig ind i dit liv.
Heldigvis er det ikke den film, man får.
For Michael Manns nyeste film er ikke en teknologiforskrækket fortælling med løftede pegefingre, men 'bare' en ret ligetil technothriller om en verdensomspændende jagt på farlige forbrydere. Anslaget er, at ondsindet hacking udløser en alvorlig ulykke på et kinesisk atomkraftværk. Selv om de møder hinanden med dyb mistro, bliver de amerikanske og kinesiske myndigheder enige om at slå sig sammen i jagten på bagmanden. De finder hurtigt ud af, at de har brug for hjælp fra en fængslet amerikansk hacker, fordi angrebet på kraftværket blev udført med kode, han oprindelig havde skrevet. Og så går jagten ellers på tværs af kontinenter og cyberspace, mens det sammenbragte team af helte kæmper for at regne ud, hvad bagmanden egentlig er ude på.
"Blackhat" benytter altså et helt klassisk thrillerformat - man kunne fx sammenligne opbygningen med et par af Die Hard-filmene. Her er det bare pakket ind i it og cyberkrig, og Morgan Davis Foehls manuskript har så tilpas godt styr på teknologien, at begivenhederne virker fint sammenhængende, i hvert fald set med min begrænsede viden om hacking. Jeg var især glad for, at historien i flere omgange understreger den gamle pointe, om at mennesker er det svageste led i it-sikkerhed (og dermed udtrykker filmen altså noget helt andet end sin trailer).
Det hele bliver fint og professionelt leveret af Michael Mann, der jo ved, hvilke knapper han skal trykke på for at skabe en tempofyldt thriller, som samtidig er lækker at se på. Filmens tre hovedsekvenser foregår nemlig i henholdsvis Los Angeles, Hong Kong og Jakarta, og det giver Mann masser af lejligheder til at iscenesætte jagt- og spændingsscener på baggrund af neonoplyste, travle storbyer. Stilen er klassisk Mann - noget, han gør bedre end næsten alle andre - og det virker selvfølgelig også her. I øvrigt kombineret med især ét velfungerende twist, der ganske abrupt sætter en ny stemning i filmen.
På minussiden har "Blackhat" så Chris Hemsworths hovedrolle som superhackeren, der bliver lukket ud af spjældet for at hjælpe. Ikke fordi Hemsworth er dårlig; han gør det sådan set fint med den rolle, han har fået udleveret. Men i en film om hacking og it-kriminalitet virker det bare ret fjollet, at hovedpersonen viser sig at være den rene superagent, som ud over at trylle med it også kan tæve folk og køre bil på James Bond-niveau. Over for Hemsworth er det især forfriskende, at "Blackhat" smider to kinesiske stjerner, Wang Leehom og Tang Wei, ind som de andre store roller. Og selv om Tang først virker som en meget påklistret romantic interest, viser hendes rolle sig at have noget mere berettigelse end blot det. Derudover er Viola Davis skarp som deres amerikanske forbindelsesofficer, men til gengæld er filmens skurkeroller ret flade.
Alt i alt er "Blackhat" en ganske velfungerende actionthriller, som effektivt fører én gennem et klassisk nedtællingsplot tilsat it, og som får et ekstra løft af Manns stærke visuelle stil - der i øvrigt også bliver brugt til nogle effektive visualiseringer af forbrydelser i cyberspace. Det føles dog også lidt som Michael Mann, der kører på rutinen, og jeg kan ikke finde mere end tre store stjerner til den - men som uforpligtende underholdning er "Blackhat" altså helt fin.
Heldigvis er det ikke den film, man får.
For Michael Manns nyeste film er ikke en teknologiforskrækket fortælling med løftede pegefingre, men 'bare' en ret ligetil technothriller om en verdensomspændende jagt på farlige forbrydere. Anslaget er, at ondsindet hacking udløser en alvorlig ulykke på et kinesisk atomkraftværk. Selv om de møder hinanden med dyb mistro, bliver de amerikanske og kinesiske myndigheder enige om at slå sig sammen i jagten på bagmanden. De finder hurtigt ud af, at de har brug for hjælp fra en fængslet amerikansk hacker, fordi angrebet på kraftværket blev udført med kode, han oprindelig havde skrevet. Og så går jagten ellers på tværs af kontinenter og cyberspace, mens det sammenbragte team af helte kæmper for at regne ud, hvad bagmanden egentlig er ude på.
"Blackhat" benytter altså et helt klassisk thrillerformat - man kunne fx sammenligne opbygningen med et par af Die Hard-filmene. Her er det bare pakket ind i it og cyberkrig, og Morgan Davis Foehls manuskript har så tilpas godt styr på teknologien, at begivenhederne virker fint sammenhængende, i hvert fald set med min begrænsede viden om hacking. Jeg var især glad for, at historien i flere omgange understreger den gamle pointe, om at mennesker er det svageste led i it-sikkerhed (og dermed udtrykker filmen altså noget helt andet end sin trailer).
Det hele bliver fint og professionelt leveret af Michael Mann, der jo ved, hvilke knapper han skal trykke på for at skabe en tempofyldt thriller, som samtidig er lækker at se på. Filmens tre hovedsekvenser foregår nemlig i henholdsvis Los Angeles, Hong Kong og Jakarta, og det giver Mann masser af lejligheder til at iscenesætte jagt- og spændingsscener på baggrund af neonoplyste, travle storbyer. Stilen er klassisk Mann - noget, han gør bedre end næsten alle andre - og det virker selvfølgelig også her. I øvrigt kombineret med især ét velfungerende twist, der ganske abrupt sætter en ny stemning i filmen.
På minussiden har "Blackhat" så Chris Hemsworths hovedrolle som superhackeren, der bliver lukket ud af spjældet for at hjælpe. Ikke fordi Hemsworth er dårlig; han gør det sådan set fint med den rolle, han har fået udleveret. Men i en film om hacking og it-kriminalitet virker det bare ret fjollet, at hovedpersonen viser sig at være den rene superagent, som ud over at trylle med it også kan tæve folk og køre bil på James Bond-niveau. Over for Hemsworth er det især forfriskende, at "Blackhat" smider to kinesiske stjerner, Wang Leehom og Tang Wei, ind som de andre store roller. Og selv om Tang først virker som en meget påklistret romantic interest, viser hendes rolle sig at have noget mere berettigelse end blot det. Derudover er Viola Davis skarp som deres amerikanske forbindelsesofficer, men til gengæld er filmens skurkeroller ret flade.
Alt i alt er "Blackhat" en ganske velfungerende actionthriller, som effektivt fører én gennem et klassisk nedtællingsplot tilsat it, og som får et ekstra løft af Manns stærke visuelle stil - der i øvrigt også bliver brugt til nogle effektive visualiseringer af forbrydelser i cyberspace. Det føles dog også lidt som Michael Mann, der kører på rutinen, og jeg kan ikke finde mere end tre store stjerner til den - men som uforpligtende underholdning er "Blackhat" altså helt fin.
01/02-2015
