Perspektivløs 80'er-nostalgi
3.0
Den originale Predator-film fra ´87 står mit hjerte meget nært. Alene den indledende helikoptertur med Arnie og co., badet i rødt lys og med Little Richard for fulde gardiner, på vej ind i junglen, giver mig et kæmpe smil på læben. Hver gang. Toeren som flyttede jagten til Los Angelses skal have ros for et nytænkende forsøg, men ellers er det en skuffende film, som tiden i øvrigt ikke har været god ved.
Derfor var jeg i lidt af et dilemma, da denne Robert Rodriguez-producerede tredje film kom ud (jeg springer let og elegant hen over de to 'crossovers'). Og det er jeg stadig. På den ene side er det en nostalgisk fest uden lige, der gør alt hvad den kan for at vende tilbage til rødderne, og på den anden side er det en hamrende uopfindsom film, der mest af alt bare er interesseret i at give den første film et solidt håndjob. Jeg vil gerne elske den for de utallige hilsener til Arnold-æraen (og flere af dem er da heller ikke til at stå for), men jeg bliver fortsat også frustreret over, den stort set INGEN chancer tager. Dog er udgangspunktet for plottet en original og endda ret så god idé - her må Rodriguez gerne klappe sig selv på skulderen. Men vores "helte" kommer aldrig til at funkle. Som actionstjerne var Danny Glover måske nok i den sløje afdeling, men han havde i det mindste et mod og en fandenivoldskhed, som Adrien Brody ikke har skyggen af.
Nuvel, som actionfilm er den med flere længder bedre end sidste installation. Vi starter lige på og hårdt, og den gør kun brug af bremsen en enkelt gang (hvor det faktisk er tiltrængt). Det er en underholdende B-film, nøjagtig som den første var det. Og den udnytter helt sikkert sin R-rating til den store guldmedalje (noget nummer to slet ikke gjorde). Men når vi så når frem til finalen, og det er tæt på at være en kopi af forbilledet, så finder jeg det altså trættende.
Så jeg vil sige, den befinder sig et underligt sted mellem etteren og toeren på skalaen. Det er stadig ikke den film, jeg håbede på, men det er så sandelig heller ikke den, jeg frygtede.
Derfor var jeg i lidt af et dilemma, da denne Robert Rodriguez-producerede tredje film kom ud (jeg springer let og elegant hen over de to 'crossovers'). Og det er jeg stadig. På den ene side er det en nostalgisk fest uden lige, der gør alt hvad den kan for at vende tilbage til rødderne, og på den anden side er det en hamrende uopfindsom film, der mest af alt bare er interesseret i at give den første film et solidt håndjob. Jeg vil gerne elske den for de utallige hilsener til Arnold-æraen (og flere af dem er da heller ikke til at stå for), men jeg bliver fortsat også frustreret over, den stort set INGEN chancer tager. Dog er udgangspunktet for plottet en original og endda ret så god idé - her må Rodriguez gerne klappe sig selv på skulderen. Men vores "helte" kommer aldrig til at funkle. Som actionstjerne var Danny Glover måske nok i den sløje afdeling, men han havde i det mindste et mod og en fandenivoldskhed, som Adrien Brody ikke har skyggen af.
Nuvel, som actionfilm er den med flere længder bedre end sidste installation. Vi starter lige på og hårdt, og den gør kun brug af bremsen en enkelt gang (hvor det faktisk er tiltrængt). Det er en underholdende B-film, nøjagtig som den første var det. Og den udnytter helt sikkert sin R-rating til den store guldmedalje (noget nummer to slet ikke gjorde). Men når vi så når frem til finalen, og det er tæt på at være en kopi af forbilledet, så finder jeg det altså trættende.
Så jeg vil sige, den befinder sig et underligt sted mellem etteren og toeren på skalaen. Det er stadig ikke den film, jeg håbede på, men det er så sandelig heller ikke den, jeg frygtede.
02/02-2015
