Australsk zombie-apokalypse der prøver for hårdt
2.0
Spierig-brødrenes debut "Undead" har tydeligvis "Braindead" som forbillede og satser på den uimodståelige kombination af zombie-splatter og komik, alt imens den ene kreative løsning efter den anden graves frem på grund af et skrumpet budget.
Det er mildest talt en ujævn affære, og selvom charmen ved disse film ofte er netop de kaotiske tilstande, så er "Undead" bare for meget, især henimod slutningen. Den er også ringe klippet sammen. Man kunne snildt have gjort den 10 minutter strammere ved at klippe adskillige ligegyldige dialog-bidder ud. Det havde måske endda reddet den, for den vil tydeligvis gerne bare blæse derudaf, men temposkiftene fungerer bare ikke.
Og humoren, tjo, den har da sine øjeblikke, men den er slet ikke så sjov, som den gerne vil være. Især de medvirkende ødelægger den del, hvor flere er pisseirriterende, fordi de ikke har talentet til at overspille, og det derfor bare ender som dårligt spil. Skuespillerinden der spiller heltinden i hovedrollen gør det dog godt, og sørger for, det ikke bliver helt ulideligt.
Selvom det er en mudret film, så er der nogle underholdende påfund undervejs. Især på effektsiden er der nogle gammeldags løsninger, som genrefans vil holde af. Den skulle hellere have brugt mere krudt på dem fremfor de forbavsende mange computereffekter, den har - de er nemlig ikke for kønne. Men jeg tager gerne hatten af for, hvor meget brødreparret har fået ud af de håndører, den er lavet for.
Trods gode intentioner så er filmen bare ikke dum nok til at være en god B-film, og håndværket er for dårligt til at rose den på et andet plan. Tag nu bare det sindssygt dårlige midifil-baserede soundtrack....det nægter at holde kæft! Jeg kunne seriøst ikke finde ET sted, hvor jeg slap for det. Og det værste af det hele er, at flere scener ville være oprigtigt uhyggelige uden musikken. Argh!
Det er mildest talt en ujævn affære, og selvom charmen ved disse film ofte er netop de kaotiske tilstande, så er "Undead" bare for meget, især henimod slutningen. Den er også ringe klippet sammen. Man kunne snildt have gjort den 10 minutter strammere ved at klippe adskillige ligegyldige dialog-bidder ud. Det havde måske endda reddet den, for den vil tydeligvis gerne bare blæse derudaf, men temposkiftene fungerer bare ikke.
Og humoren, tjo, den har da sine øjeblikke, men den er slet ikke så sjov, som den gerne vil være. Især de medvirkende ødelægger den del, hvor flere er pisseirriterende, fordi de ikke har talentet til at overspille, og det derfor bare ender som dårligt spil. Skuespillerinden der spiller heltinden i hovedrollen gør det dog godt, og sørger for, det ikke bliver helt ulideligt.
Selvom det er en mudret film, så er der nogle underholdende påfund undervejs. Især på effektsiden er der nogle gammeldags løsninger, som genrefans vil holde af. Den skulle hellere have brugt mere krudt på dem fremfor de forbavsende mange computereffekter, den har - de er nemlig ikke for kønne. Men jeg tager gerne hatten af for, hvor meget brødreparret har fået ud af de håndører, den er lavet for.
Trods gode intentioner så er filmen bare ikke dum nok til at være en god B-film, og håndværket er for dårligt til at rose den på et andet plan. Tag nu bare det sindssygt dårlige midifil-baserede soundtrack....det nægter at holde kæft! Jeg kunne seriøst ikke finde ET sted, hvor jeg slap for det. Og det værste af det hele er, at flere scener ville være oprigtigt uhyggelige uden musikken. Argh!
12/02-2015
