Hemmeligheder og løgne

Historien om Alan Turing er helt åbenlyst en film værd, og med "The Imitation Game" er den tilmed blevet til en god film. Turing var et matematisk geni, der blev rekrutteret til den britiske efterretningstjenestes kodebryder-sektion og mere end nogen anden have æren for, at det lykkes briterne at bryde tyskernes kodesystem. En bedrift, som i al hemmelighed var ekstremt vigtig for de allieredes sejr i 2. Verdenskrig. Turings teoretiske arbejder betragtes som nogle af de vigtigste inden for den tidlige computervidenskab, og i dag er computerverdenens svar på Nobelprisen opkaldt efter ham. Men hans historie er også en tragedie - for få år efter krigen blev hans liv ødelagt af, at han blev retsforfulgt for sin homoseksualitet.

Det er altså en virkelig god dramatisk historie, som den norske instruktør Morten Tyldum har fået ansvaret for i denne biopic. "The Imitation Game" koncentrerer sig primært om arbejdet med at bryde tyskernes kode i det hemmelige Bletchley Park-center, men det forløb krydsklippes med både flashbacks til Turings skoletid og flashforwards til politiets afhøring af ham i sagen om uanstændighed. På den måde får man rammet hovedpersonens videnskabelige bedrifter ind i forhistorie og efterspil, der sætter fokus på Turings seksualitet, så filmen får et stærkt tema om den uretfærdige behandling af homoseksuelle oven i fortællingen fra krigen.

Forløbet under krigen iscenesætter Tyldum så som filmens primære drama, hvor det er en kamp mod uret at få knækket koden, før tyskerne vinder. Og hvor historien også tager sig nogle historiske friheder for at gøre det ekstra dramatisk - først og fremmest ved at fremstille det, som om Turing møder direkte modstand fra både efterretningsfolk og andre kodebrydere, hvilket ikke er i overensstemmelse med de kendte historiske fakta. Det er dog absolut inden for den kunstneriske frihed, en film godt kan tillade sig at bruge, og det spiller fint sammen med Benedict Cumberbatchs stærkt spillede portræt af Turing, som Cumberbatch gør så excentrisk, at han virker til at være på grænsen til autisme. Men selvfølgelig også elskelig og ikke mindst imponerende fremsynet i sit videnskabelige arbejde. Cumberbatch har fortjent al den ros, han har fået for rollen.

Omkring sig har han en dejlig samling britiske karakterskuespillere, hvor Charles Dance har den skarpeste rolle som den gamle flådeofficer, der er chef for Bletchley Park og dybt skeptisk over for Turing. Ikke helt historisk korrekt, men til gengæld med en fin snert af Tywin Lannisters arrogance. Derudover er der gode karakterroller til bl.a. Keira Knightley, Matthew Goode og Allen Leech, og "The Imitation Game" er i det hele taget lavet på en bund af solid kvalitet hele vejen rundt - også i en fin visuel gengivelse af England under krigen.

Jeg er faktisk ikke den store fan af instruktør Morten Tyldum, og her sad jeg da også med en fornemmelse af, at en anden instruktør kunne have hævet "The Imitation Game" en ekstra tak. Tyldum leverer den nemlig med fokus på det sikre, men effektive - alle de klassiske biopic-tricks, hvor billederne af krigen næsten bliver så glossy, at det undersælger, hvor meget der var på spil i Bletchley Park. Men jeg giver stadig fire store stjerner til en ualmindeligt solid og medrivende biopic, som absolut er en værdig hyldest til én af 2. Verdenskrigs mest overraskende helte. Det siger meget om Alan Turings evner, at nogle af de teorier om kode, som Turing udarbejdede for efterretningstjenesten, var klassificeret som statshemmeligheder helt indtil 2012 - så vigtige var de.